Læsetid: 4 min.

Flere farver på landkortet

Vi har en mani med at skille 'de andre', vore potentielle fjender fra hinanden og tegne sekteriske kort, men man kunne sagtens tegne kort over Birmingham eller New York, der ville ligne kort over Bagdad eller Beirut
7. marts 2007

Hvorfor bestræber vi os på at opdele Mellemøstens folk? Hvorfor hugger vi deres lande op, gør dem forskellige, minder dem - konstant - om deres splittelse og deres anlæg for gensidigt had? Er det blot vores vaneracisme? Eller ligger der noget mere dunkelt gemt i vore vestlige sjæle?

Tag f.eks. landkortene. Er jeg den eneste, der bliver dårlig af vores hang til at udgive sekteriske kort over Mellemøsten? Vi kender nu alle kortene over Irak med farvekoder. Shiamuslimer i bunden (naturligvis), sunnimuslimer i midtertrekanten og kurdere i nord.

Eller kortet over Libanon, hvor jeg bor. Shiaer i bunden (naturligvis), druserne længere mod nord, sunnier i Sidon og på kyststriben syd for Beirut, shiaer i de sydlige forstæder til hovedstaden, sunnier og kristne i byen, kristne maronitter længere mod nord, sunnier i Tripoli, flere shiaer mod øst. Hvor vi dog elsker disse kort! Had gjort let.

Selvfølgelig er det ikke så enkelt. Jeg bor i en drusisk enklave i det vestlige Beirut, men min lokale købmand og chauffør er sunnier. Jeg går ikke ud fra, de har grund til at være på det forkerte sted på vores kort. Fortæller jeg så min chauffør Abed, at vores kort fortæller os, at han ikke længere kan parkere uden for min dør? Eller at den muslimske udgiver af min bog, The Great War for Civilisation og jeg ikke længere kan mødes på vores favoritrestaurant, Pauls, i Østbeirut til frokost fordi kortet viser, at dette er de kristne maronitters område?

I Tarek-al-Jdeidi, et sunniområde, har nogle shiafamilier forladt deres hjem - midlertidigt, altså, på en kort ferie. Nøglerne har naboen fået, sådan er det altid, hvilket betyder, at vores Beirut-kort er renere, lettere at forstå. Det samme sker i større skala i Bagdad. Nu kan vi gøre farverne tydeligere. Vi har ikke længere brug for det forvirrende ord 'blandet'.

Sådan gjorde vi også på Balkan. Brina-dalen i Bosnien var muslimsk, indtil serberne 'rensede' den. Srebrenica? Stryg 'sikkert område' og kald det 'serbisk'. Krajina? Serbisk, indtil kroaterne overtog denne provins. Kalder vi dem nu 'kroater', 'katolikker' eller begge dele på vore kort? Vores skyldfølelse i det sekteriske spil er åbenlys. Vi ønsker at skille de 'andre', 'dem', vores potentielle fjender, fra hinanden, mens vi - de civiliserede vesterlændinge med vore højt udviklede, multikulturelle værdier - er uangribelige. Jeg kunne tegne et sekterisk kort over Birmingham - markeret 'muslimer' og 'ikke-muslimer' (da der ikke er mange kristne tilbage i England) - men ingen avis ville trykke det.

Jeg kunne tegne et etnisk kort over Washington, komplet med skarpt optrukne linjer mellem 'sorte' og 'hvide' områder, men The Washington Post ville aldrig trykke et sådant kort.

Sikke en masse farvestrålende sjov, The New York Times kunne få ud af Brooklyn, Harlem, East River, sort, hvid, brun, italiensk, jødisk, wasp (hvid anglosaksisk presbyterianer, red.) . Eller The Toronto Globe and Mail med fransk og ikkefransk-canadisk Montreal eller med Toronto (hvor 'Little Italy' nu er ukrainsk eller græsk) og forstaden Mississauga farvet grøn som i muslimsk, naturligvis. Men vi laver ikke disse Hitler-agtige kort over vore egne samfund. Det ville være utilgiveligt og dårlig smag i vores dyrebare, velbevogtede civilisation.

Da jeg for nylig gik forbi en boghandel i New York, fik jeg øje på skændige Time Magazine, der på forsiden - og det kunne virkelig have været en forside fra de nazistiske 30'ere - havde et foto af to hætteklædte mænd, den ene i sort, den anden delvis dækket bag et ternet tørklæde. "Sunnier' versus shiaer," hed overskriften. "Hvorfor de hader hinanden?" Dette var naturligvis en parodi på Iraks borgerkrig.

Køb Time Magazine og slå op på side 30, og hvad ser du? "Hvordan man skelner sunnier og shiaer fra hinanden." Derefter følger spalter med nyttige informationer. "Navne", f.eks. "Visse navne er sekteriske markører - Abu Bakr, Omar og Uthman - mænd med disse navne er næsten helt sikkert sunnier, mens Abdel-Hussein og Abdel-Zahra, "sandsynligvis er shiaer. Der er spalter med overskrifter som "Bøn", "Moskeer", "Husindretning", og "Dialekter", ja selv - må Himlen ser i nåde til os - "Biler". Om sidstnævnte fortælles, hvilke klistermærker man skal være opmærksom på (se et billede af Imam Ali og du ved, at chaufføren er shia) eller hvilken nummerplade (indregistreringer fra Anbar-provinsen betyder en sandsynlig sunni-chauffør).

Endnu en gang tak. Jeg ved ikke hvorfor det amerikanske militær ikke opkøber hele dette oplag af Time, kaster det ud over Bagdad og dermed skaffer enhver endnu uvidende lokal morder nogle let identificerbare mål. Men vil Time hjælpe os med at identificere USA's dybt splittede samfund? Hvem har mest affald i deres haver i Washington, hvilke klistermærker skal man kigge efter i Dearborn, Michigan osv? Gu' vil de ej.

Jeg er selv skyld i at spille disse små sekteriske spil i Mellemøsten. Jeg spørger en libaneser hvor han eller hun kommer fra, men mit system går let i stykker. Manden, som fortæller mig, at han er fra det sydlige Libanon (shia), viser sig at bo i den syd-drusiske by Hasbaya. Kvinden, som fortæller mig at hun er fra Jbeil (kristen), viser sig at tilhøre byens shiamuslimske minoritet. Altså, gid disse forbistrede minoriteter dog ville flytte til den rigtige del af vores storladne, sekteriske kort.

Og vi fortsætter med at tale med vores sunnimuslimske konger i Mellemøsten. Vi lytter til deres fantasier om den 'shiamuslimske halvmåne'. Vi fortsætter med at klippe landene op, trykker flere og flere af vores raceopdelte landkort. Jeg spekulerer seriøst på, om vi ønsker at fremme borgerkrige i denne del af verden, og ved I hvad? Det tror jeg faktisk vi gør.

©The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her