Læsetid: 2 min.

Flere og flere fattige i USA

For fjerde år i træk vokser antallet af amerikanere under fattigdomsgrænsen. I flere storbyer er mere end hver femte under grænsen
2. september 2005

I kølvandet på orkanen Katrina, der især har krævet ofre blandt de fattige i de sydlige delstater Louisiana og Mississippi, afslører USA's Folketællingsbureau, at fattigdommen blandt amerikanerne vokser.

Det er fjerde år i træk, at der bliver flere fattige amerikanere, fortæller undersøgelsen. Fra et antal på 31,1 millioner personer under den officielle fattigdomsgrænse i år 2000 - Clinton-regeringens sidste år - er nøden vokset til 37 mio. fattige i 2004. Med en stigning fra året før på 1,1 mio. er andelen af fattige amerikanere vokset fra 12,5 til 12,7 procent af befolkningen.

Den nye undersøgelse viser, at de orkanramte sydstater har en betydeligt større andel af fattige end nationen som gennemsnit. I Louisiana lever 16,8 pct. af befolkningen under fattigdomsgrænsen, i Mississippi hele 17,3 pct. I flere amerikanske storbyer som New York og Chicago lever mere end hver femte under grænsen.

Fattigdomsgrænsen er for en familie med to børn sat til en årsindkomst på 12.334 dollar, svarende til knap 75.000 kr. Den amerikanske middelhusstandsindkomst var i 2004 uændret 44.400 dollar.

Vækst og fattigdom

Fattigdommen er vokset trods en stærk aktuel vækst i den amerikanske økonomi, som sidste år skabte 2,2 millioner arbejdspladser. Stigningen udlægges af Bush-regeringen som en eftervirkning af den recession, der ramte USA's økonomi i 2001.

"Vi håber, det er ovre nu. At dette er indikatorernes sidste gisp efter recessionen," siger en talsmand for det amerikanske handelsministerium, E.R. Anderson, til nyhedsbureauet AP.

Phillip L. Swagel, forsker ved det konservative American Enterprise Institute i Washington, siger til New York Times, at "Det ser ud som om gevinsterne fra økonomiens forbedring ikke rigtig er filtreret nedad. Gevinsterne er gået til kapitalejere, ikke til arbejdere."

Skattelettelserne under præsident Bush har tilsvarende gavnet de velstillede, ikke de fattige, siger demokratiske politikere.

Ifølge amerikanske økonomer skal forklaringen på den voksende fattigdom under den økonomiske vækst bl.a. søges i teknologiudviklingen og den globaliserede konkurrence, der holder arbejderlønningerne nede, samtidig med at mange familier oplever at have fået stigende sundhedsudgifter.

En opgørelse af den såkaldte Gini-koefficient, der måler uligheden i samfundet, viser for USA en værdi på 0,466. Det afspejler, at den øverste femtedel af de amerikanske husstande sidder på 50,1 pct. af indkomsten, mens den nedeste femtedel får bare 3,5 pct.

Til sammenligning er Gini-koefficienten for f.eks. Kina 0,447 og for Danmark 0,247. Jo højere Gini-værdi, desto større ulighed.

Ifølge det amerikanske Folketællingsbureau er Gini-koefficienten og dermed uligheden i det amerikanske samfund ikke vokset fra 2003 til 2004. Men set over en 10-årig periode er uligheden steget mærkbart, registreret som en forøgelse af Gini-værdien med 3,6 pct.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu