Læsetid: 3 min.

Flere hjerner sætter ud

Et voksende antal vidensarbejdere som undervisere, programmører og læger får varige hjerneskader af stress. Mange bukker under ved omstillingen til videnssamfund, siger eksperter
29. august 2005

Hvad tænkte du på for fem minutter siden? Det spørgsmål har et stigende antal velbegavede mennesker svært ved at svare på. De lider af en stress-sygdom, der går ud over evnen til at huske og koncentrere sig. Hidtil har sygdommen især ramt folk på 40 år og opefter, men flere yngre og nye faggrupper rammes nu af demens-lignende symptomer.

Psykologer og Arbejdsmiljøinstituttet oplever, at flere får hukommelses- og opmærksomheds-syndrom. Symptomerne er for eksempel, at ellers målrettede mennesker taber tråden under samtaler, og folk kendt for deres klæbehjerner er nødt til at skrive navne på familiemedlemmer ned for at kunne hu-ske dem.

Arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar B. Baldursson anslår på baggrund af et indgående kenskab til it-brancen, at mellem tre og seks procent af alle it-medarbejdere lider af syndromet.

Seniorforsker Vilhelm Borg fra Arbejdsmiljøinstituttet siger:

"Mit indtryk er, at flere lider af kognitiv stress eller hjerne-stress, som nogle kalder det. En tidligere undersøgelse blandt it-ansatte og en igangværende blandt andre vidensarbejdere peger i den retning."

Perforeret hukommelse

Baldursson oplyser, at det "ofte er de mest hårdføre og målrettede, som bliver ramt af syndromet, fordi de undertrykker alarmsignalerne," og han fortæller om én af dem:

"I min konsultation har jeg lige haft en af de mest fremtrædende programmører inden for et bestemt område. Han var hårdt ramt af syndromet. Eksempelvis har han oplevet at få en hasteopgave, som krævede, at han gik fra sit kontor til et andet. Men på vejen til det andet kontor, havde han allerede glemt opgaven. Han bliver meget træt, hvis han skal koncentrere sig, og er ek-stremt følsom over for lyde som klirren fra glas eller høje stemmer."

Syndromet kan give varige mén, så den ramte selv efter måneders sygefravær fra arbejde ikke kan gå i gang igen.

"Jeg kender folk, der for bestandigt har mistet evnen til at kunne arbejde med 120 kilometer i timen og have en masse bolde i luften. De kan lære sig forskellige hukommelses-teknikker, men det bliver aldrig ligesom før," siger Baldursson.

En undersøgelse foretaget af rådgivnings- og forsk-ningsfirmaet Quranten i Sverige af 67 langtids-stressede kvinder i alderen 35 til 50 år viste også, at de havde vedvarende problemer med at huske og passe deres arbejde.

Hidtil har det været sådan, at stort set alle dem, der er blevet ramt af hukommelses- og opmærksomhedssyndrom, har været folk på 45 år og opefter. De er blevet stemplet som udbrændte. Men nu er alders-sammensætningen ved at ændre sig.

"Vi får som psykologer et stigende antal under 40 år til behandling for syndromet. Det er f.eks. folk fra it-bran-chen, som lider af falsk demens. Altså demens-lignende symptomer som problemer med at huske," siger Baldursson.

Gennem flere år har syndromet huseret blandt it-folk, journalister og læger, som er faggrupper, der under tidspres skal håndtere mange input og konstant optage ny viden. Men nu er andre faggrupper også i farezonen.

"Flere og flere job kræver hurtig indlæring og konstant opmærksomhed. Jeg tror, at vi f.eks. vil se flere undervisere i gymnasier og på universtiteter blive ramt af syndromet i de kommende år. Før i tiden kunne undervisere køre meget på rutinen og gammel viden. Nu skal de hele tiden følge med i nye krav til undervisningen og holde sig opdateret. Udløbsdatoen for viden nærmer sig mere og mere det tidspunkt, hvor man får den," siger Baldursson.

Forældet ledelse

Baldursson spår, at overgan-gen til videnssamfundet kan blive meget smertelig i lighed med overgangen til industrisamfundet i 1800-tallet, hvor arbejdere blev slidt ned på rekordtid, og arbejdsulykker næsten var hverdag.

"Meget tyder desværre på, at mange vidensarbejdere skal bukke under, før ansatte og arbejdsgivere vil have lært at begå sig i videnssamfundet," siger Baldursson, og fortsætter:

"Vi står i et vadested, hvor mange fejlagtigt tror, at de kan bruge industrisamfundets ledelsesmetoder i videnssamfundet. Eksempelvis i Danmarks Radio og ofte på hospitaler, hvor ledelsen er meget styret af en produktionstankegang, som de forfølger ved at være autoritære og negligere de ansattes faglige indsigt. Det er helt forkert, for det altafgørende for vidensarbejdere er motivation. Og den forsvinder, hvis de mister indflydelse på egen arbejdssituation, oplever at de bare er nogle brikker i et spil og ikke bliver respekteret."

Baldursson håber og tror, at cheferne i videnstunge virksomheder i stigende grad vil passe på deres videnskapital i form af medarbejderne. Prisen for stressede medarbejdere kan nemlig aflæses på bundlinjen.

"Hjernen er sådan indrettet, at 'strafrenten' ved at lave 'overtræk' med en 12-14 timers intensiv arbejdsdag er to afspadseringsdage. Hvis ikke hjernen får de tiltrængte pauser, så kan det føre til langvarige sygemeldinger og tabt know how," siger Baldursson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her