Læsetid: 3 min.

Flere rigmænd vil være glade givere

De rigeste amerikanere giver over 25 procent af formuen væk. Det gælder om at skaffe sig en hædersplads i historien - og om at højne firmaers omdømme
23. august 2006

Skibsreder Per Henriksens varslede fond i milliardklassen må henregnes til de mere kuriøse af slagsen.

At stille krav om, at dårligt stillede for at få støtte skal være pro-danske, asketiske og i arbejde, kan med hensyn til opnåelighed sammenlignes med det krav, som finansmanden Alex Brask Thomsen i 1992 fremsatte, da han tilbød Københavns Kommune 250 millioner kroner. Kommunen skulle til gengæld omdøbe Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens Gade.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har ved flere lejligheder givet penge til kulturlivet og gennemtrumfet sin vilje angående anvendelsen ned til mindste detalje. Fra gavernes modstandere har det lydt, at både demokratiet og bureaukratiet i det offentlige blev kortsluttet, da Mærsk for eksempel forærede en opera væk.

Donationerne fra Mærsk er i tradition med national og international mæcen-virksomhed inden for netop kulturen. Så store beløb har erhvervslivets magnater og deres fonde efterhånden skænket til kunstnere, kunstkøb, museumsbyggerier og lignende kulturelle formål, at det næppe giver mening at tale om et offentligt reguleret område. Blandt de mest muskuløse fonde inden for kunstverdenen er Ny Carlsbergfondet, der er en underafdeling af Carlsbergfondet, som blev stiftet i 1876 af brygger J.C. Jacobsen. Ny Carlsbergfondet har gennem årene bevilliget penge til blandt andet 15.000 kunstværker.

Rart at være på top 10

Det amerikanske samfunds store uligheder har gennem historien næret filantropien. Blandt de mest kendte velgørere fra slutningen af 1800-tallet er stålkongen Andrew Carnegie, der sagde, at "den, der dør rig, dør i vanære".

En anden berømt velgører fra fortiden er John D. Rockefeller, som blandt andet har bidraget til udviklingen af folkelig sundhed kloden over gennem støtte til undervisning og forskning inden for blandt andet vacciner. Rockefeller gav 95 procent af sin formue væk.

Den amerikanske mediefyrste Ted Turner, som grundlagde tv-stationen CNN, startede i 1997 en ny bølge af velgørenhed ved at annoncere, at han ville give syv milliarder kroner til en fond til fordel for FN.

Siden har stadig flere rigmænd meldt sig som velgørere, og allerede i 1994 gav de rigeste amerikanere 25 procent af formuen bort. Mange af dem ønsker i tide at sikre sig en hædersplads i historien, hvis deres bedrifter som erhvervsfolk ikke skulle være nok. I webavisen The Chronicle of Philanthropy (philanthropy.com) kan de glade givere se, hvor godt de scorer blandt velgørerne.

It-milliardærer som Bill Gates (Microsoft) og Gordon E. Moore (Intel) ligger højt på listen, Ted Turner ligger nummer 16, og blandt de nyligst tilkomne er New Yorks borgmester, den 64-årige mangemilliardær Michael Bloomberg, som netop har givet 725 millioner kroner af egen lomme til bekæmpelse af rygning.

American Cancer Society udnævner Bloombergs støtte til at være af historisk betydning, og Chronicle of Philanthropy skriver jubelartikler til Bloombergs ære.

Nyttige sponsorater

Det er gennem de senere år blevet mere almindeligt for danske virksomheder at bruge sponsorater af velgørende karakter til at forbedre firmaernes omdømme.

IKEA er blandt de flittige sponsorer. Det svenske firma støtter i Danmark både Verdensnaturfonden (WWF), Red Barnet og UNICEF. At sponsorerne forventer noget for pengene, fremgår af denne solstrålehistorie, som Berlingske Tidende for nylig kunne berette om kosmetikfirmaet Gosh.

Firmaets "salg er mere end fordoblet, siden virksomheden for fem år siden begyndte at sponsorere Kræftens Bekæmpelse. Alene i dette års første halvdel er markedsandelen øget med 20 pct.," skriver avisens erhvervsredaktion og fortsætter: "Gosh donerer en krone per solgt produkt til Kræftens Bekæmpelse. Sidste år betød det en million kroner til Kræftens Bekæmpelses projekt OmSorg, der skal hjælpe unge, som har mistet en pårørende som følge af kræft."

Når denne godgørenhed og markedsføringstype er i vækst, skyldes det, at den næsten ikke kan give bagslag. Det skulle da lige være, hvis firmaets kosmetikprodukter en dag skulle vise sig at kunne fremkalde kræft.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her