Læsetid: 4 min.

Flere soldater skal bekæmpe terror

Bush-regeringen mere end fordobler antallet af specialtropper i krigen mod terror. Men et absolut flertal af udenrigspolitiske eksperter i USA mener, at en militær løsning er urealistisk.
7. september 2006

BOSTON - Pentagon planlægger at øge antallet af specialstyrker med 13.000 soldater, hvis hovedopgave bliver at styrke kampen mod terrornetværk uden for USA's grænser. Det fremgår af en lidet bemærket Militærstrategisk Plan i Krigen mod Terror, som blev offentliggjort i en uklassicificeret version af USA's forsvarsministerium i februar.

Denne betydelige udvidelse - fra 7.000 til 20.000 specialtropper - nævnes ikke direkte i det offentligt tilgængelige dokument. Oplysningen stammer fra den klassificerede version af planen, der tilgik præsident George W. Bush i vinters, og som The Washington Post citerede en kilde for i sin udgave 23. april.

Amerikanske specialtropper - et slags jægerkorps bestående af Delta Rangers, Navy Seals og Green Berets - er omgivet med stor hemmelighed. Styrkens hovedkvarter ligger i Tampa, Florida, men soldater er udsendt overalt i verden. Størsteparten befinder sig i Afghanistan og Irak, men i voksende omfang er små mobile styrker af jægersoldater blevet indsat i Det Afrikanske Horn, Sahel-bæltet i Afrika, i det arabiske Mellemøsten, de sydlige Filippiner og andre områder med en betydelig muslimsk befolkning. De formodes også at operere i øde egne af Iran.

Specialtropperne samarbejder i de fleste tilfælde med nationale regeringer og hære om at modvirke lokale islamistiske terrornetværk. Men hærens såkaldte Green Berets er også blevet tilknyttet amerikanske ambassader i lande, også i Latinamerika, hvor de kan blive brugt til operationer mod terrorister, eksempelvis i tilfælde af gidseltagning og flykapring.

Ifølge den strategiske plan skal Pentagon ikke have grønt lys fra den amerikanske ambassadør i et givet land til at bruge de grønne baretter. I det hele taget synes Pentagon at have overtaget en stor del af efterretningstjenesten CIA's og Udenrigsministeriets opgaver i bekæmpelsen af terrorisme. "Det er os, der fører an i krigen mod terror," sagde general Doug Brown, øverstbefalende for USA's 40.000 specialtropper, under en hemmelig høring i Repræsentanternes Hus i marts.

Den vægt, som Bush-regeringen har tillagt en militær løsning på terrortruslen, bliver kritiseret vidt og bredt. Foreign Policy Magazine har i sit sidste nummer spurgt 100 førende amerikanske udenrigspolitiske tænkere, hvorvidt de er enige i Bushs udsagn, at USA er på vej til at vinde krigen mod terrorismen. 84 pct. er uenige. Blandt konservative erklærer 71 pct. sig uenige.

"Det står klart for næsten alle eksperter, at Bush og hans rådgivere har en fuldstændigt urealistisk forståelse af, hvad man kan opnå med våbenmagt og våbentrusler," siger Leslie Gelb fra Council of Foreign Relations i New York.

Men den opdaterede nationale strategiske plan, som præsident Bush præsenterede i en tale i onsdags, ser krigen mod terror i en mere ideologisk prisme end hidtil. "Vores nye strategi anerkender, at denne krig ikke alene er et militært slag; det er også en kamp om idéer," hedder det i dokumentet fra Det Hvide Hus.

I sin tale til de amerikanske militærofficeres forening hævdede Bush, at al-Qaeda og andre terrornetværk udgør en totalitær (islamisk-fascistisk) ideologi, som skal udmønte sig i en politisk overtagelse af først territorier, dernæst lande og til sidst hele den muslimske verden samt Spanien. Det var hans begrundelse for at lægge mere vægt på at isolere terrorister i den offentlige mening gennem anvendelse af bl.a. agitprop i USA's plan for at besejre terrorismen.

"Terroristerne, der angreb os 11. september 2001, er samvittighedsløse mennesker, men de er ikke gale. De myrder på vegne af en klar og fokuseret ideologi - trossætninger, som er ondskabelige, men ikke irrationelle," lød den nye vurdering fra Bush.

Bøller og bøhmænd

Men hvem er disse terrorister? Op til fem-års-jubilæet har det været en udfordring for Bushs rådgivere at finde en koncis beskrivelse, som undgår at sammenblande terror og Islam. Det er derfor blevet til "voldelige ekstremister" blandt sunnier og shiiter. Men som professor Juan Cole fra University of Michigan understreger, blander Bush vidt forskellige fænomener sammen.

"Der er al-Qaeda og salafi-sektens jihadister, så er der Taleban-sekten blandt pashtunerne, Bath-regimet i Syrien, shia-ayatollaherne i Iran og nogle gange inddrages Nordkorea. Det hele virker som høgenes ønskeliste fremfor en sammenhængende krigsstrategi," siger Cole.

Det naturlige spørgsmål melder sig: Tjener krigen mod terror andre dagsordener?

"Amerikanske politikere er tilbøjelige til at overdrive eksterne trusler, så de kan udnytte vælgerbefolkningens frygt til at blive genvalgt," siger John Mueller, historieprofessor på Ohio State University. "Det var tilfældet under Den Kolde Krig. Castro og Sukarno var dengang de store bøller og bøhmænd. I dag hedder de Osama bin Laden og Mahmoud Ahmadinejad."

"Men det er jo helt ude i hampen at tage Osama bin Ladens krigserklæring mod USA for pålydende. Hans tågesnak om at oprette et nyt kalifat bliver jo ikke taget alvorligt i den muslimske verden. At sammenligne bin Laden, Ahmadinejad, Castro og Sukarno med Hitler lyder som smart politisk retorik, men fra et historisk analystisk synspunkt er det meningsløst."

I det seneste nummer af tidsskriftet Foreign Affairs påpeger Mueller, at den sandsynlige årsag til, at USA ikke har været udsat for et terrorangreb siden 11/9 er, at "truslen er blevet vildt overdrevet".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her