Læsetid: 4 min.

Flere tosprogede vuggestuebørn fordeles efter kvoter

Albertslund Kommune fordeler nu også tosprogede vuggestuebørn efter kvoter. København er på vej med en lignende ordning, og Greve er allerede i gang
30. juli 2005

Allerede mens de går med ble, skal tosprogede børn i kontakt med etnisk danske børn. Derfor har flere kommuner indført kvoter for, hvor mange tosprogede børn, der må være i den enkelte vuggestue. Senest har kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune besluttet, at fordelingen af etnisk danske børn og to-sprogede børn i vuggestuer såvel som i børnehaver, skal afspejle den aktuelle fordeling af børn i kommunen. For tiden er der 36 procent tosprogede i vuggestuealdernen og 34 procent tosprogede børn i børnehavealderen i kommunen i gennemsnit. "Vi vil ikke have et samfund, der er delt op i blokke. I Albertslund Kommune har vi institutioner, hvor der er 80 procent to-sprogede børn. Det gør dem totalt uattraktive," siger formand for Børneudvalget i Albertslund Kommune, Jens Mikkelsen (S).
Både danske og udenlandske forældre bliver nægtet en plads i den nærmeste vuggestue, hvis ikke den matcher familiens baggrund. Jens Mikkelsen har dog kendskab til flest eksempler på, at ordningen vækker utilfredshed blandt etnisk danske forældre, der ikke vil have deres børn i en institution, hvor der er mange børn fra etniske minoriteter.
"Når vi reserverer pladser til tosprogede børn i de institutioner, hvor der kun er danske børn, betyder det, at der er nogle, der ikke kan få den plads, de har ønsket sig," siger Jens Mikkelsen. Kommunen har dog ikke modtaget flere klager end normalt, i den periode, hvor ordningen har kørt på forsøgsbasis. Information været i kontakt med en tyrkisk familie, som måtte vente længere end normalt på en institutionsplads til deres to-årige datter, fordi familien ikke ville acceptere en plads i en anden del af kommunen. Jens Mikkelsen erkender, at der kan være en risiko for, at der er familier med anden etnisk baggrund end dansk som undlader at sætte deres børn i vuggestue, hvis de ikke kan få plads i den lokale institution. Dermed er der også risiko for, at børnene bliver endnu mindre integrerede.
"Det kunne man sikkert godt risikere, men Albertslund Kommune er en lille kommune, så det er begrænset, hvor langt, man kommer til at køre. Men vi tilstræber da at give forældrene det bedst mulige tilbud," siger Jens Mikkelsen og oplyser, at hensynet til at søskende kan komme til at gå i samme institution vejer tungere end hensynet til integrationen. Ordningen gælder alle sproggrupper. Således er et barn med færøske forældre også faldet ind under kategorien tosproget.

København har planer

I København er politikerne på vej med et forslag til en lignende ordning.
"Vi gør det for at undgå, at der som på Nørrebro er institutioner lige ved siden af hinanden, hvor der i den ene institution kun er etnisk danske børn, mens der i den anden institution næsten kun er tosprogede børn," siger ophavsmanden til forslaget i København, medlem af familie- og arbejdsmarkedudvalget, Thor Grønlykke (S). I Københavns Kommune er det planen, at man vil indføre to forskellige ventelister, en til dem med dårlige danskkundskaber og en for dem med gode danskkundskaber. Det vil stadig være muligt for forældrene at ønske sig nogle bestemte vuggestuer, men frem over kommer deres børn først ind, når der bliver plads til et barn med samme sproglige profil. "Vi forsøger at lave et fritvalgssystem, hvor der er en mere ligelig fordeling af sprogkundskaberne," siger Thor Grønlykke, der er indstillet på, at ordningen kan komme til at betyde, at der står pladser ledige. "Hvis man først begynder, at flytte rundt mellem ventelister, får man et problem i forhold til at få ventelisterne til at være effektive," siger Thor Grønlykke. For at gøre de institutioner, hvor der er i dag er en høj koncentration af børn fra etniske minoriteter mere attraktive for etnisk danske forældre, vil kommunen satse på at gøre institutionerne til særlige 'profil-institutioner', hvor der arbejdes med et bestemt tema, det kan være økologi, drama eller andet, der kan markere institutionen. Thor Grønlykke tror ikke, at der vil blive længere ventetid til daginstitutioner på grund af ordningen. "Jeg tror, at ventetiden på de to lister bliver udjævnet, fordi der i fremtiden ikke vil være nogle institutioner, hvor der er en markant overvægt af tosprogede børn. Så forsvinder problemet med, at folk ikke vil have deres børn i den vuggestue, hvor der er flest etniske børn," siger han. Pædagogisk konsulent på Indre Nørrebro, Vibeke Ellekilde, der fører tilsyn med institutionerne, støtter planerne. Hun er medforfatter til en bog om sprogstimulering af tosprogede børn. Selv om det ikke er mange ord, børn udveksler med hinanden i vuggestuerne, mener hun, at det er afgørende, at det er afgørende, at børn fra de forskellige grupper bliver blandet. "For mit vedkommende handler det ikke primært om sprog, men mere om, at de får venner og lærer de sociale spilleregler som for eksempel drenge-pige-regler. I en institution med overvægt af tosprogede vil børnene ikke kunne lære det samme, selv om der er danske pædagoger. Det handler om, at børnene skal have et fælles udgangspunkt for livet," siger hun. Efter planen træder ordningen i kraft til august i København som forsøgsordning på Indre- og Ydre Nørrebro, Brønshøj-Husum og Bispebjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu