Læsetid: 2 min.

Flere tunge modtagere af kontanthjælp

I løbet af et halvt år er der blevet 3.000 flere meget svage kontant-hjælpsmodtagere. 'Skræmmende', mener radikal politiker
25. januar 2007

Et stigende antal mennesker står i bunden af arbejdsmarkedet. I løbet af et halvt år er antallet af meget svage kontanthjælpsmodtagere - blandt andre misbrugere og syge - vokset fra rundt regnet 53.000 til 56.000. Radikal politiker mener, at det skyldes fejlslagen regerings-politik, mens Venstremand skælder ud på kommunerne.

Det Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, har fra Beskæftigelsesministeriet fået tal på, hvordan udviklingen er blandt kontanthjælpsmodtagere. Fra juni til november 2006 er det samlede antal faldet med 9.000. Men kigger man på udviklingen i de fem forskellige såkaldt matchgrupper, tegner der sig et interessant billede. Der er blevet færre blandt dem, der er tæt på arbejdsmarkedet (matchgruppe et til tre). Mens der er blevet flere blandt de meget lidt arbejdsmarkedsparate (matchgruppe fire og fem).

"Det er en skræmmende udvikling, at der bliver flere af de allersvageste. I en situation med rekordlav ledighed burde der jo også blive færre i den tunge ende," siger Elisabeth Geday og fortsætter:

"Noget tyder på, at regeringens politik med at give økonomiske incitamenter til at komme i arbejde slet ikke virker på de svageste. Tværtimod synker flere af dem endnu dybere ned i sofaen i opgivenhed."

For højt tempo

Geday mener, at regeringen ved at straffe langvarige kontanthjælpsmodtagere med via f.eks. kontanthjælpsloft og snart den såkaldte 300-timers regel gør ondt værre.

"Det kan godt være, at man får motiveret én kontanthjælpsmodtager til at søge arbejde via økonomiske incitamenter, men samtidig straffer man syv andre, der ikke kan få arbejde. Det er simpelthen uanstændig politik."

Bag stigningen i tunge kontanthjælpsmodtagere kan også ligge, at der kommer flere, som er slidt ned på grund af f.eks. stress.

"Tempoet i samfundet er blevet så højt, at vi producerer endnu flere skeletter langs motorvejen. Med andre ord at flere f.eks. går fra sygedagpenge over på kontanthjælp," mener Geday.

V: kommunernes skyld

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg mener, at man skal passe på med at tolke for meget på udviklingen over et halvt år. Men tilfreds er han bestemt ikke.

"Tendensen i forhold til match fire og fem burde jo være faldende. Det her bør give kommunerne stof til eftertanke, og de bør spørge sig selv, om deres indsats i forhold til kontanthjælpsmodtagerne er god nok," siger Vibjerg og fortsætter:

"Det er et kommunalt ansvar at gøre folk mere arbejdsmarkedsparate og selvfølgelig allerhelst at få dem i job. Fra regeringens og Folketingets side har de jo fået alle værktøjerne. Både ekstra penge til en øget indsats i forhold til langvarige kontanthjælpsmodtagere. Og de kan bruge trappemodellen med f.eks. ulønnet virksomhedspraktik til kontanthjælpsmodtagere, løntilskudsjob og mentorordninger."

Teknisk forklaring

Chefkonsulent i Kommunernes Landsforening Ulrik Petersen mener, at kommunerne bestemt gør en ihærdig indsats i forhold de svageste. Han hæfter sig ved et fald i det totale antal kontant-hjælpsmodtagere. Stigningen blandt folk i matchgruppe fire og fem har han mest af alt en teknisk forklaring på.

"Matchgruppesystemet er under indkøring og i det halve år, tallene dækker, er omkring 5.000 flere blevet matchkategoriseret. En del af dem er havnet i grupperne fire og fem. Der kan selvfølgelig være andre faktorer, der gør sig gældende, men jeg tror, at det her er den væsentligste."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her