Læsetid: 5 min.

Flere udenlandske arkitekter bygger i Danmark

Der er tradition for at bruge danske arkitekter til danske projekter, men lige nu er flere markante projekter af udenlandske arkitekter ved at blive opført i Danmark. Et EU direktiv fra 1993 om fri konkurrence i offentlige opgaver har skubbet til tendensen
10. november 2005

Stadigt flere udenlandske arkitekter bygger i Danmark, og de bringer både hvad angår stil og mentalitet nye indtryk til den danske arkitekturtradition.

Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgård er det seneste projekt i den udvikling, der tæller Jean Nouvels koncerthus i DR-Byen, Coop Himmelblaus 'Musikkens Hus' i Ålborg, Norman Forsters Elefanthus i Københavns Zoo, den hollandske tegnestue MVRDV's byggeri ved Havnesiloerne.

Ifølge Kent Martinussen, direktør for Dansk Arkitektur Center, er "det påfaldende, at vi i de sidste 15 år ikke har set flere byggeprojekter af udenlandske arkitekter gennemført i Danmark. Det har været en kutyme i mange år ikke at bruge udenlandske arkitekter. Men samtidig er det påfaldende at 5-10 udenlandske arkitekter lige nu bygger i Danmark".

Kent Martinussen mener, at "der er en sammenhæng mellem oprettelsen af Kunstakademiets i 1754 og manglen på byggerier af udenlandske arkitekter de næste 250 år".

Han kan kun selv komme på Daniel Libeskinds jødiske Museum, finnerne Komomens og Heikkinens bygning af Filmhøjskolen i Ebeltoft og aktuelle Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard som nævneværdige store projekter af udenlandske arkitekter bygget inden for de seneste år.

I en kronik i Politiken (29. august) mener arkitekt Steen Estvad Petersen ikke, at udviklingen er påfaldende.

"Vi har hele tiden brugt udenlandske arkitekter og dansk arkitektur har altid trukket på internationale strømninger."

Til Information siger han imidlertid, at vi tidligere har haft en tendens "til at vende fødderne indad". Han peger som årsag på stilforskellen imellem de udenlandske projekter og den traditionelle danske. Han definerer den udenlandske stil, som vi blandt andet ser med Zaha Hadid, som 'spektakulær' og siger, at den danske stil traditionelt har været mere nede på jorden:

"Der har ikke været tale om fremmedfrygt, derimod er vi nok mere jordbundne, har ikke haft tradition for de store armbevægelser i de danske projekter."

Lars Thiis, arkitekt på den århusianske tegnestue CUBO, mener også, at to forskellige verdener mødes, når stjernearkitekter som Jean Nouvel og Zaha Hadid bygger i Danmark. Han fortæller en anekdote om opførelsen af Koncerthuset i DR-byen:

"De danske ingeniører havde kritiseret den store koncertsal, for den kunne jo ikke hænge deroppe i loftet, den kunne jo ikke flyve. De franske ingeniører havde så sagt 'hvis Jean Nouvel siger den kan flyve, så kan den også flyve'."

"Der er en stor forskel på den måde, hvorpå nogle udenlandske arkitekter lancerer sig selv og deres projekter og så den traditionelle danske."

Lars Thiis mener, at arkitekturstjernerne kræver mere opmærksomhed og stiller flere krav til opførelsen af deres projekter, end vi er vant til:

"Danske arkitekter har jo altid været utrolige ydmyge og holdt sig pænt tilbage. Nu mødes vi af noget helt andet fra udlandet. Det får folk til at spørge: 'hov, stod vi stille'. Vi har været meget pæne, men også ydmyge overfor faget, og det synes jeg faktisk, vi skal stå fast på."

'Star'-arkitekter

Kent Martinussen mener, at TYD (Tjeneste-ydelses-direktivet) som blev vedtaget 1993, har haft stor principiel betydning for udenlandske projekter i Danmark:

"Fra og med 1993 blev det et lovkrav, at udenlandske arkitekter kunne byde ind på de større danske projekter."

TYD er et EU udbudsdirektiv, som bestemmer at et offentligt indkøb over en vis tærskel skal udbydes. For offentlige opgaver skal arkitekthonoraret være over en million kroner. Sidste år blev TYD godt nok erstattet af fem tidligere udbudsdirektiver, men reglerne er stor set de samme, som det oprindelige direktiv fra 1993.

Lars Thiis mener dog ikke man skal overdrive betydningen af TYD. Selvom det går tilbage til 1993, er dens principielle betydning ikke rigtig slået igennem:

"En sådan lov skal have gennemgået en vis form for kontinuitet, før den begynder at virke, før alle kender måden, hvorpå konkurrencesystemet virker på. Der har været en masse kritik af den. For eksempel at den udelukkede de unge tegnestuer, som ikke har nogen referenceramme."

Thiis peger også på, at mange af de værker vi ser opført med Jean Nouvel, Coop Himmelblaus, og Norman Forster er udvalgte stjernenavne, som er blevet inviteret til at deltage i de offentlige konkurrencer.

"Man har villet have dem med ind i konkurrencen. Der har selvfølgelig været andre mere ukendte arkitekter som på grund af TYD har søgt offentligt udbudte opgaver, men så ikke vundet. TYD har en betydning, men det afhænger stadig meget af navnet, hvis man som udenlandsk arkitekt skal bygge i Danmark."

Lars Thiis definerer de udenlandske arkitekter, vi ser bygge i disse år som 'stars', og advarer mod at vælge navnet fremfor projektet:

"Der hvor der ligger en fare er, at arkitekterne bliver valgt som et navn fremfor et godt projekt. Det er 'star'-effekten. Den effekt som det nu vil være, hvis man kan få en Gehry til byen. Den tilstand har vi nok ikke nået i Danmark endnu. Men vi skal passe på."

Star eller ej, så mener Kent Martinussen, at der er en dialektik imellem at åbne op for udenlandske arkitekters projekter i Danmark og brandingen af dansk arkitektur i udlandet. Han mener, at vi i Danmark har lagt mærke til denne positive dialektik og, at det ligeså meget er den danske mentalitet som EU-direktiver, der gør, at flere udenlandske arkitekter bygger:

"Det har været til gavn for konkurrencen i dansk arkitektur, at flere udenlandske arkitekter får projekter igennem. Samtidig får vi opmærksomhed, udlandet lægger mærke til Danmark, når Zara Hadid kommer på CNN, og fortæller om sit projekt."

Kent Martinussen mener, at vi har lært af andre europæiske byer:

"Gehrys branding af Bilbao med Guggenheim Museet og Peis Louvre-bygning i Paris er klassiske eksempler".

Udover brandingen af Danmark mener Lars Thiis, at vi kan lære af den ikke-danske mentalitet:

"Den der pondus som de udenlandske stars har, må gerne smitte af på den danske arkitekturscene. De er pågående på en helt anden måde, end vi er vant til".

Danske arkitekter skal lære af radiohusets opførsel: Hvis Jean Nouvel siger den kan flyve, så kan den også flyve.

20051109-213924-pic-90578359.jpgTilbygningen på Ordrupgaard Museum. Arkitekt: Zaha Hadid Foto: Roland Halbe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her