Læsetid: 3 min.

Flere universiteter opretter bederum

Det multi-religiøse samfund sætter sit præg på universiteterne, hvor flere uddannelsesinstitutioner nu har oprettet særlige bederum til kristne og muslimer
19. april 2006

Antallet af studerende på danske universiteter, der ønsker at dyrke deres muslimske eller kristne tro, er i stigning. Derfor opretter Syddansk Universitet (SDU) som det fjerde universitet i Danmark et bederum. Det betyder, at størstedelen af de danske studerende nu har adgang til et særligt lokale til brug for bøn.

"Vi oplever, at især muslimske studerende, men også et stigende antal kristne, har lyst til at udøve deres religion på universitetet og ser et fælles stillerum som en service til vores studerende på linje med, at vi f.eks. har en filmklub, der heller ikke har noget med universitetets kerneydelse at gøre," siger rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede, der ikke mener, at det er værdigt, at muslimske studerende skal bede på universitetets toiletter, sådan som det har været tilfældet hidtil.

På Københavns Universitet findes der i forvejen bederum på Panum Instituttet, og et nyt er etableret på Københavns Universitet Amager. Desuden har Roskilde Universitetscenter et bederum, mens Århus Universitet har et stillerum, hvor der blandt andet afholdes morgenandagt for kristne studerende. På Handelshøjskolen i Århus arbejder studenterpræst Elisa Wejse ligeledes på at få oprettet et multireligiøst bederum.

Universiteterne har ikke ladet sig afskrække af sagen fra Vester Borgerdyd Gymnasium, hvor imam Abu Labans søn fremsatte rabiate synspunkter under fredagsbøn afholdt på gymnasiet.

Jens Oddershede tror imidlertid ikke på, at man skal forbyde religiøse aktiviteter, sådan som formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, har argumenteret for.

Ingen agitation

"Stillerummet skal ikke bruges til agitation. Hvis én gruppe holder andre ude, så stopper det med det samme," siger Oddershede, der også afviser, at beslutningen skal ses som et indlæg i den standende debat om kulturelle sammenstød i forbindelse med Muhammed-krisen. Ifølge studenterpræst på SDU, Jens Buchwald Andersen, er det tre henvendelser fra muslimske studerende, der har fået ham til at foreslå et stillerum, der kan bookes til både fredagsbøn og prædiken. Desuden skal rummet være uden religiøse symboler, og der skal derfor være et særligt skab til religiøse rekvisitter. Også studenterpræst ved Handelshøjskolen Elisa Wejse finder det uværdigt, at muslimske studerede skal bede på toiletter, og har på baggrund af muslimske studerendes henvendelser sendt en ansøgning om et bederum til universitetets ledelse.

Kristen i kald og stand

"Handelshøjskolen vil gerne slå sig op på at være en international uddannelsesinstitution, og derfor synes jeg, der burde være et multireligiøst bederum," siger hun.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, præsten Jesper Langballe, kalder universiteternes praksis for "komisk og følgagtig over for muslimske studerende."

"At der så er kristne studerende, der er fjollede nok til også at ville have et bederum, det skal man jo ikke tage alvorligt. Luther siger jo, at den kristne er fritstillet til at dyrke Gud i kald og stand. Når han har hørt Guds ord om søndagen, så er det, et menneske foretager sig i hverdagen, i sig selv en gudsdyrkelse. Han behøver ikke mere," siger Jesper Langballe, der dog ikke vil bede videnskabsminister Helge Sander (V) om at indføre generelle retningslinjer eller forbud mod bederum. Det bør være op til det enkelte universitet, mener Langballe.

Foreløbig har langt de fleste gymnasier og handelsskoler i områder med mange tosprogede elever ikke til sinds at følge universiteternes eksempler.

Ifølge ledende inspektør på Ishøjs Gymnasium, Knud-Erik Sidenius, har der netop været en rundspørge blandt gymnasier og handelsskoler på den københavnske vestegn om, hvorvidt man havde oprettet særlig rum til religiøse aktiviteter.

"Konklusionen var, at ingen her på Vestegnen vil blande religion og undervisning sammen. Eleverne må bede lige så tosset, de vil, og de må gerne låne et klasselokale. Men vi stiller ikke et autoriseret lokale til rådighed," siger Knud-Erik Sedenius, der desuden henviser til erfaringer fra andre gymnasier, hvor elever er blevet presset til bøn af mere rettroende kammerater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her