Læsetid: 5 min.

Flerkulturelle filmdage og 'Årets Salaam'-pris

Med de seneste uger og måneders ophedede retorik og afbrændinger af biler, flag og bygninger i frisk erindring, har man bestemt lov at håbe, at den flerkulturelle filmfestival 'Salaam DK'i år kan gøre særlig mellemfolkelig gavn
22. februar 2006

Der er både dokumentar- og fiktionsfilm blandt de i alt 60 titler fra 19 forskellige lande, som er på programmet, når der i den kommende uge for tredje gang blændes op for den flerkulturelle filmfestival Salaam DK. Skønt flere af filmene logisk nok beskæftiger sig med kulturelle konflikter og sammenstød, bliver der heldigvis også tid til at gå til samme tema på en mere letbenet og legesyg facon.

I anledning af denne sommers verdensmesterskab i fodbold sparkes festivalen fra start af den hollandske dokumentarfilm The Other Final, som med et kækt glimt i øjet og ikke så lidt spræl i det visuelle udtryk skildrer opgøret mellem de to bundskrabere på FIFA's rangliste, nemlig Bhutan, som ligger nummer 202, og Montserrat, som indtager 203.-pladsen. Selv samme sommerdag i 2002, hvor Brasilien og Tyskland tørnede sammen i kampen om guldet, mødtes disse to hold på grønsværen i Himalaya til en måske nok mindre nervepirrende, men betragtelig mere finurlig, finale.

Pointen med at udvælge netop disse lidet succesfulde hold er formentlig at skildre fodboldspillet som leg og ikke konkurrence (eller pengemaskine for den sags skyld). En stor del af filmens charme er da også netop, at den formår at formidle den umiddelbare, men dybe, glæde ved spillet og dets evne til at skabe samhørighed.

I forbindelse med åbningsarrangementet i Empire, hvor filmen vises, vil integrationsminister Rikke Hvilshøj være til stede og Årets Salaam Pris for første gang blive overrakt.

"Til en film, en person eller en organisation, der gennem filmmediet har bidraget til at nuancere den hjemlige integrationsdebat og skabe øget forståelse mellem kulturer," som der står i en pressemeddelelse fra Salaam DK.

I det forgangne efterår fik hele verden kendskab til kløften mellem det etablerede Frankrig og de mange fattige unge af anden etnisk herkomst, som også i ret bogstavelig forstand er udenfor, da de bor i trøstesløse boligkomplekser i forstæderne. Disse dramatiske begivenheder følges på Salaam DK op af filmserien 'Forstæder på fransk'. Blandt bidragene er The Magnet, som udspiller sig i landets tredjestørste by, Marseilles.

Forstadsfolkets revolte

Titlen refererer med grovkornet humor til visse 'rigtige' franskmænds fordomsfulde opfattelse af folk af anden etnisk herkomst som dovendidrikker, hvis røve klæber til stolesædet som ved magnetisk kraft. Den flok unge, som filmen omhandler, er skam entreprenante nok, skønt deres aktiviteter ikke er af den slags, som skattefar får kendskab til. Instruktør Kamel Saleh benytter blandt andet en stakåndet kameraføring i sit seværdige portræt af gruppens omtumlede tilværelse.

Og så bydes der på et blast from the past, nemlig Matthieu Kassovitz' godt 10 år gamle, men kun alt for aktuelle, Hadet, som på skånselsløs vis og med stor filmteknisk virtuositet skildrer de hårdt optrukne fronter mellem ordensmagten og tre utilpassede unge i de parisiske forstæder. Grib endelig muligheden for at se eller gense denne i alle henseender mesterlige film på det store lærred.

Mere didaktisk er den engelske Yasmin, som udspiller sig i efterdønningerne af terrorangrebene på New York og Washington 11. september 2001. Titelpersonen er en ung kvinde af arabisk herkomst, som har langt mere appetit på vestligt ungdomsliv end muslimsk kultur. Filmen skildrer, hvorledes omverdens reaktioner - fra ufølsomme Osama-morsomheder på Yasmins arbejdsplads til ændringer i lovgivningen, som muliggør tilbageholdelse på mistanke alene - og tendens til at skære alle britiske borgere med brun hudfarve over én kam, indgyder også velintegrerede muslimer følelsen af at være uønsket og med grum ironi skubber dem i ekstremistisk retning. En velspillet film med et sympatisk og relevant budskab, som desværre foldes ud på en lovlig skematisk og derfor ikke altid lige overbevisende facon.

De tre film i serien 'Salaam Beauty' ligner dog den mest besnærende indfaldsvinkel til festivalens temaer; her sættes spot på begrebet forfængelighed, og nærmere bestemt hvorledes vestlige skønhedsidealer slår tonen og trenden an i lande som Iran og Afghanistan.

Kosmetisk standardisering

Dokumentarfilmen Nose, Iranian Style er en barok øjenåbner, som tager udgangspunkt i de senere års voldsomme stigning i antallet af ansigtskirurgiske indgreb i Iran. Da iranske kvinder jo, i hvert fald endnu, kun har ansigtet blottet i offentligheden, er det logisk nok her, der sættes ind kosmetisk.

En hastigt stigende levestandard er en del af forklaringen, men som de mange interviews med unge iranere gør klart, er filmens titel i sidste ende misvisende; kun én stil er nemlig god stil, og den stil har ikke meget med traditionel iransk kultur at gøre. MTV-kulturen har spredt sine temmelig ensformige skønhedsidealer med så stor effektivitet, at mange menige iranere har udviklet noget, som i bedste fald er mindreværdskomplekser over det udseende, de nu engang er født med. Særlig set ud fra et flerkulturelt synspunkt er det en ret så bekymrende udvikling.

Trods en spilletid på under en time formår Nose, Iranian Style på en sober, sociologisk facon at tegne et billede af et land, som - ikke mindst på grund af en rastløs og reformivrig ungdom - står i et vadested mellem tradition og fornyelse og kaste et kritisk lys på begge dele.

Salaam DK byder desuden på en lang række seminarer og særarrangementer til at sætte filmoplevelserne i perspektiv.

Spot på Afrika og DK

'Mama Afrika' er en serie med 12 titler (både fiktion og dokumentar) om et kontinent, som i vores del af (medie)verden som regel omtales i forbindelse med katastrofer af den ene eller anden art. Her sættes der til gengæld fokus på kvindernes rolle i afrikansk kultur, eller rettere roller, for i mange større byer lever afrikanske kvinder faktisk en tilværelse, som minder en hel del om vestlige kvinders, mens et helt andet billede tegner sig i landområderne.

Filmproducenten og journalisten Fatma Alloo fra Tanzania og lektor i Filmvidenskab Eva Jørholt vil på et seminar øse af deres viden på feltet.

Herhjemme har ingen indvandrerfigur vel sat et større aftryk på filmens verden end Zlatko Burics på én gang joviale og dæmoniske - foruden sprogligt trendsættende - narkobagmand Milo i Nicolas Winding Refns Pusher-trilogi, og derfor bærer et andet af festivalens seminarer passende nok titlen 'Franke, du skulde mig pænge!' Her vil Annette K. Olesen, aktuel med filmen 1:1, som også har forstadsliv og flerkulturelle forviklinger i centrum, samt filmens manuskriptforfatter, Kim Fupz Aakeson, og kultursociolog Mehmet Necef tale om repræsentation af indvandrere i dansk film.

Festivalens fulde program findes på www.salaam.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu