Læsetid: 3 min.

Flertal afviser øget indvandring

Uden de sidste 25 års indvandring ville Danmark mangle yderligere 50.000 par hænder på arbejdsmarkedet, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Trods forventet stigning i manglen på arbejdskraft, fastholder et flertal på Christiansborg den stramme indvandringspolitik
6. februar 2007

Danmark mangler arbejdskraft, og den efterspørgsel vil vokse i årene fremover, hvor andelen af pensionsmodne borgere vokser, mens de unge udgør en stadig mindre gruppe. Samtidig er der fortsat et markant politisk flertal for at begrænse indvandringen til landet - og det hænger ikke sammen, påpeger ph.d. i International Økonomi og forfatter til en række bøger om indvandrings dilemmaer, Hans Kornø Rasmussen. Med udgangspunkt i de seneste tal fra Danmarks Statistik peger han på, at folketallet ville være faldet med 50.000 de sidste 25 år, hvis ikke det var for indvandringen: "Danmark er et indvandrerland, og det bliver vi i stigende grad over de næste ti år. Det er vi simpelthen nødt til, fordi vi har en så høj grad af beskæftigelse. Vi kan kun i ringe omfang selv tilføre den fornødne arbejdskraft," siger han.

Når både Socialdemokraterne, regeringen og Dansk Folkeparti samstemmende fastholder en stram indvandringspolitik, er det et udtryk for mangel på erkendelse, mener Hans Kornø Rasmussen.

"At vi er afhængige af indvandringen, er et faktum, vi ikke kan blive ved at diskutere. Vi har ikke set den samme afhængighed af udenlandsk arbejdskraft siden slutningen af 1960'erne," påpeger han.

S afviser opblødning

Men den demografiske udvikling får ikke Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, til at bløde op i indvandringsspørgsmålet. Han peger på, at mange fortsat står uden for arbejdsmarkedet på kontanthjælp og i forskellige jobtræningsfunktioner.

"Hvis vi rettede op her, ville vi nå langt i løsningen af manglen på arbejdskraft. Desuden sker der en generel produktivitetsstigning i samfundet," siger Sass Larsen.

Når Socialdemokraterne ikke er villige til at åbne for mere indvandring, skyldes det ifølge den politiske ordfører, at indvandrerne udgør en relativ stor del af folk på overførselsindkomst.

Han mener derfor, at den Green card-ordning, som er en del af velfærdsforliget, er vejen til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Heri kræves et match mellem indvandreren og den efterspurgte arbejdskraft.

"Jeg er mere tvivlende over for at åbne for en generel indvandring, for her kan vi imødese kæmpestore problemer med integration i samfundet og på arbejdsmarkedet," siger han.

Men den radikale erhvervsordfører, Elsebeth Gerner Nielsen, finder den demografiske analyse meget interessant. Hun hæfter sig ved, at indvandringen gør den samlede danske befolkning yngre, hvor det lave danske fødselstal trækker i den modsatte retning:

"Traditionelt ser vi på, hvor meget indvandringen koster os, men statistikken viser med al tydelighed, at vi er nødt til at satse på mere indvandring. Det er hele forudsætningen for at fastholde den gode økonomiske udvikling. Velfærdsreformen får en virkning om 15-20 år, men løser ikke de problemer, vi har allerede nu," siger hun. De radikale vil åbne for indvandringen ved et pointsystem som via uddannelse og sproglige kvalifikationer giver folk frihed til at tage job i Danmark uden indblanding fra Udlændingestyrelsen (som i dag skal godkende job i den vedtagne Green card-ordning, red). Og Elsebeth Gerner Nielsen er kontant i sin kritik af den politiske linje, som føres af S, VK og Dansk Folkeparti:

"Den manglende vilje til at erkende nødvendigheden af indvandring er den største trussel mod velfærdssamfundet," siger hun.

Hos Dansk Industri påpeger arbejdsmarkedspolitisk chef, Mette Rose Skaksen, nødvendigheden af at tiltrække udenlandsk arbejdskraft som en del af løsningen på de manglende hænder. Hun hilser derfor regeringens initiativer som jobkortordning og green card velkommen:

"Det er gode tiltag, som vi skal give tid til at virke. Men på sigt håber vi, at pointmodellen kan udvides, så vi får et mere fleksibelt system for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Manglen på arbejdskraft er ikke et problem, der løser sig uden en målrettet indsats," siger hun.

Hos Venstre fastholder integrationsordfører Irene Simonsen den nuværende stramme linje på både familiesammenføringer og asylpolitik.

"Vi har set, at den indvandring, der ikke stillede krav, klientgjorde vores indvandrere," siger hun.

Irene Simonsen fastslår samtidig, at der nu kommer flere indvandrere til landet end nogensinde før på job- og uddannelsestilladelser:

"Nu får vi sikret, at de, der kommer, bliver en del af vores samfund. Og når vi tager imod kvoteflygtninge, interviewer vi også dem for at se deres integrationspotentiale," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her