Læsetid: 4 min.

Flertal imod Bushs 'krig mod terror' i både USA og Europa

Selv om terrorfrygten vokser på begge sider af Atlanten, tager klare flertal begge steder nu for første gang siden 11. september afstand fra metoderne i den amerikanske regerings ’krig mod terror’
8. september 2006

BRUXELLES - George Bushs i forvejen hårdt trængte udenrigspolitik fik et nyt alvorligt knæk i går, da en autoritativ meningsmåling afslørede, at det nu er et flertal af både europæere og amerikanere, der tager afstand fra den amerikanske præsidents måde at udkæmpe sin 'krig mod terror' på.

For første gang i de fem år, hvor disse opinionsundersøgelser har været gennemført, viser en såkaldt Transatlantic Trends-måling, at flere amerikanere er modstandere - 58 procent - end tilhængere - 40 procent - af præsident Bushs håndtering af internationale anliggender.

Tallene er en blamerende kommentar til Bushs og Blairs mislykkede forsøg på at overbevise offentligheden om fornuften og fremskridtene i deres 'krig mod terror'. Efterhånden som USA's midtvejsvalg rykker nærmere, er Bushs udenrigspolitiske linje blevet stadig mere upopulær, til trods for at terrorfrygten er taget til blandt borgere på begge kontinenter. Således betragter 66 procent af europæerne terrortruslen som "særdeles alvorlig" - en stigning på otte procentpoint. Det tilsvarende tal for amerikanerne er 79 procent - en stigning på syv procentpoint.

Bestræbelserne på at bilægge uoverensstemmelser i det transatlantiske forhold har ikke formået at overbevise befolkningerne, og den europæiske modstand mod USA's udenrigspolitik er steget over de seneste fem år fra 56 procent til 77 procent. Samtidig er den europæiske støtte til USA's globale lederskab siden 2002 svundet ind fra 64 procent til 37 procent. Blandt de europæiske nationer, undersøgelsen omfatter - deriblandt Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Holland og Polen - er det største fald sket i Tyskland. Det fremgår også af undersøgelsen, at europæerne ikke har vanskeligt ved at holde deres negative holdning til præsident Bush og deres generelt positive syn på USA ude fra hinanden.

Craig Kennedy, der er formand for den amerikanske German Marshall Fund, der står bag undersøgelsen, udtaler:

"Vores undersøgelse dokumenterer klart, at amerikanerne og europæerne fortsat har stærke - og i stigende grad sammenfaldende - holdninger til de spørgsmål, som har størst betydning for vores sikkerhed. Når et flertal af amerikanerne for første gang deler europæernes mistilllid til præsident Bushs udenrigspolitik, har USA ikke længere råd politisk og diplomatisk enegang i forhold til de store globale udfordringer."

Mens præsident Bushs krig mod terrorisme har svært ved at vinde tilslutning blandt amerikanere og europæere, bliver hans Mellemøst-politik særdeles negativt bedømt i Tyrkiet - det eneste muslimske land i undersøgelsen. Status er her, at Tyrkiet er blevet langt mindre velvilligt over for både USA og Europa, men - hvad der må forurolige Vestens politiske beslutningstagere - til gengæld mere positiv over for Iran. På en 100 punkts-termometerskala er de tyrkiske 'varme følelser' over for USA faldet fra 28 grader i 2004 til 20 i 2006.

I det mistillidsprægede klima, der omgærder Tyrkiets forhandlinger om optagelse i EU, er den tyrkiske velvilje endvidere faldet fra 52 til 45. I samme periode steg den tyrkiske velvilje over for Iran fra 34 til 43.

På adskillige afgørende områder viser undersøgelsen et sammenfald af holdninger på tvært af Atlanten, deriblandt også i forhold til trusselsvurderinger.

Siden sidste år er der sket en 13 procents stigning i antallet af amerikanere, der betragter islamisk fundamentalisme som "en uhyre alvorlig trussel" - i Europa er den tilsvarende stigning på 11 procent med den største stigning (22 procent) i Storbritannien.

Store procentandele af amerikanere og europæere betragter også udsigten til, at Iran anskaffer sig a-våben som "en uhyre alvorlig trussel" (hhv. 75 og 58 pct. for USA og Europa) og sågar alvorligere end fortsat vold og ustabilitet i Irak (hhv. 56 og 45 pct.).

På begge kontinenter betragtes diplomati som den bedste løsningsmodel. 79 procent af amerikanerne og 84 procent af europæerne er enige i, at bestræbelserne på at hindre Iran i at udvikle atomvåben bør fortsætte, men kun 15 procent af amerikanerne og 5 procent af europæerne anser militær aktion som bedste løsning.

Hvis alle fredelige forsøg på at få Iran til at opgive sit forehavende skulle fejle, vil 53 procent af amerikanerne dog støtte en militæraktion. I Europa er tallet 45 procent.

Overraskende nok vil hele 54 procent af franskmændene gå ind for en militæraktion - den offentlige mening i denne sag er altså mere krigerisk i Frankrig end i USA.

Fælles for befolkningerne på begge sider af Atlanten er dog, at de begge i stigende grad foretrækker, at 'den bløde magts' metoder anvendes for at fremme demokrati frem for hårdere interventionsformer som militæraktioner.

Trods den overvældende transatlantiske konsensus, er der dog et enkelt spørgsmål, der skiller vandene. Som Charles Grant, leder af Centre for European Reform, forklarer:

"Der er holdningskonvergens i mange vigtige spørgsmål, men ikke når det gælder holdningen til Israel/Palæstina. Her betragter et flertal af europæerne israelsk uforsonlighed som konfliktens rod, mens hovedparterne af amerikanerne ser den fortsatte terrorisme fra Hizbollahs og Hamas' side som hovedproblemet."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu