Læsetid: 3 min.

Flove mandschauvinister løj om Merkel

Tyske analyseinstitutter ømmer sig. I månedsvis så de Angela Merkel som den kommende kansler, men deres forudsigelse var helt forkert
24. september 2005

Rædslen stod malet i de konservatives ansigter kl. 18.01 sidste søndag. I månedsvis havde de set sig som valgets store vindere, og meningsmålingerne gav dem ret. Egentlig var selve valghandlingen blot en formalitet, før de kunne sætte sig på magten og "regere igennem", som kanslerkandidat Angela Merkel (CDU) havde formuleret det.

Som bekendt gik det helt anderledes.

Selv om Merkel stadig kan nå at blive leder af en bred/stor koalition, er resultatet 35,2 procent på ingen måde egnet til at gennemføre de planer, hun havde parat. Der kan ikke "regeres igennem", når socialdemokrater eller grønne sidder med ved bordet og skal have tilfredsstillet deres nyfundne, sociale retfærdighedsfølelse. Helt omvendt med Gerhard Schröder (SPD). Fra en forudset katastrofe fik han halet sig frem til 34,3 procent, der ikke imponerer og heller ikke er nok til at regere videre som før, men trods alt er bare ét procentpoint dårligere end storfavoritten Merkel.

Men alt det er kendt stof. Den bagvedliggende årsag til valgchoket er langt mere interessant: Hvorfor blev det et chok? Og: Hvordan kunne meningsmålingerne tage så meget fejl? Valgets entydige tabere er analyseinstitutterne, der alle havde målt tilslutningen til Angela Merkel fire-seks procentpoint forkert. Allerede dagen efter valget begyndte de at mundhugges om, hvem der havde taget mest fejl, og hvordan det kunne ske. Hele deres troværdighed stod på spil.

Analyserne af vælgernes aktuelle sindsstemning er nemlig mere end en hobby for meningsmålerne - de gør reklame for institutternes kommercielle afdelinger. Ved en simpel sammenligning af deres målinger og det seneste valgresultat kan den kommercielle kunde finde det institut, hvis analyse forekommer mest virkelighedsnær og dermed lover de mest anvendelige resultater.

Forsa-chefen Manfred Gülner gik til angreb på Allensbach-instituttets leder, Renate Köcher, som lå seks procentpoint forkert i sin bedømmelse af CDU-CSU's valgresultat: "Verdensmester i prognoser," hånede Gülner.

"Folk angav, at de ville stemme på Unionen, og så gjorde de det ikke alligevel," forsvarede Renate Köcher fra Allensbach sig.

Fra Forschungsgruppe Wahlen lød det beklemt: "Vi afgav ikke nogen prognose, vi beskrev den politiske stemning," peb institutleder Matthias Jung og fastholdt, at tallene var rigtige, i det mindste da de blev offentliggjort.

Forklaringen om et pludseligt skifte i vælgernes holdninger afvises af Klaus Kocks fra analyseinstituttet Vox Populi, der til den tyske internetavis Netzzeitung sagde: "Vi står med et nyt fænomen: En del af vælgerne fortæller ikke længere sandheden. Denne del af vælgerne skjuler deres virkelige hensigter."

Helt nyt er fænomenet ikke. Højre-radikale vælgere er kendt for ikke at afsløre deres NPD-sympatier, når institutterne ringer for at udspørge dem. Nu har holdningen bare bredt sig til en ny gruppe, de konservative mandschauvinister.

"Der sker det, som valgforskningen kalder kognitiv dissonans. Det betyder, at man på den ene side gerne vil vise sig som konservativ, på den anden side nærer så dyb modvilje mod Frau Merkel, at man ikke kan følge sine egne, grundlæggende præferencer," sagde Klaus Kocks. I valgkampens sidste dage kan vælgerne ikke have skiftet standpunkt, for der skete ikke noget, der kan begrunde et sådant skifte, påpeger Klaus Kochs.

"Vælgerne lyver i meningsmålinger, når den egne mening støder sammen med det, man tror, offentligheden forventer."

De findes altså alligevel, de katolsk-konservative tyske mørkemænd, der ikke kunne tåle udsigten til at få en kvindelig, fraskilt, barnløs, østtysk, protestant som regeringsleder.

Når Manfred Gülner fra Forsa tænker over fremtiden, siger han: "En forudsigelse kan også være, at det ikke er muligt at afgive en sandsynlig forudsigelse."

Udtalelsen er uhyre ærlig, men naturligvis meget utilfredsstillende for de medier, der køber analyserne. I stedet må institutterne udvikle nye sikkerhedsmekanismer, så fadæsen undgås ved næste valg. Hvordan skal de se ud?

"Hvis vi kendte ekstra sikkerhedsmekanismer, havde vi for længst indført dem," siger Matthias Jung.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu