Læsetid: 5 min.

Flugten fra Amerika

Et flertal af europærne opfatter USA som en trussel mod verdensfreden
27. februar 2006

Kort efter sin aftræden som kabinetssekretær og departementschef skrev Sir Richard Wilson et essay i The Times Educational Supplement. Ikke polemisk, ikke kontro-versielt, men med den evne til at skrive adskillige bud-skaber mellem linjerne, som kun opnås gennem 40 års virke i statsadministrationen.

"Tony Blair", skrev den pensionerede embedsmand, "ville bygge bro mellem USA og Europa. Men der er en hale ved broer, de forudsætter at der er nogen, der vil gå over dem".

I det omfang der stadig findes en bro mellem Europa og Amerika bliver den - for at blive i metaforen - mest brugt til høflighedsvisiter. Mere end nogenside før er Amerika vokset væk fra det gamle kontinent.

Enkelte borgerlige regeringschefer - inklusive Tony Blair - fortsætter den nære dialog med det neo-konservative regime i Washington DC, men selv den britiske regering har skåret de offentlige ytringer til støtte for Bush, Rumsfeld og Rice ned til et minimum. Måske meget fornuftigt fra et politisk synspunkt: ifølge en meningsmåling foretaget af Zogby International i 15 europæiske lande, mener omkring 60 procent af de adspurgte, at USA er en trussel imod verdensfreden.

Dengang og nu

At der findes politiske modsætningsforhold mellem de respektive politiske eliter, er der ikke noget historisk nyt i.

I 1960'erne og begyndelsen af det efterfølgende årti blev der krydset mange verbale klinger mellem Washington på den ene side og London, Bonn og Paris på den anden.

Briterne deltog ikke - som amerikanerne havde forventet - i Vietnamkrigen. Det Hvide Hus var aldrig be-gejstret for den tyske forbundskansler Willy Brandts Ost-Politik, og Frankrig var konsekvent på kollisions-kurs med Les cowboys, som amerikanerne blev kaldt.

Men det er, som om der er andet og mere, der har ændret sig i dag, som om Europa og USA's modsætningsforhold stikker dybere og er mere fundamentalt.

Engang i 1970'erne skrev Dan Turèll, at "vi alle er amerikanere", og at han - som var vokset op på en ugentlig daglig dosis af John Wayne i Vangede Bio, troede at 'Red Barnet', var en person og ikke en hjælpeorganisation for børn.

Man kunne være enig - og måske mest uenig - med amerikansk indenrigs- og udenrigspolitik, men både fin- og populærkulturen var amerikansk.

Det er svært at sætte dato på - og måske strartede det ikke blot med George W. Bush Jr. - men siden 11. september har vores kultur i Europa bevæget sig væk fra Amerika.

Michael Moores film om Amerika - især Fahrenheit 9/11 - er blevet beskyldt for at grave kløfter mellem Amerika og Europa. Men der er en anden og mere nærliggende mulighed; Moores film har været en succes, fordi der var et sultent publikum, der efterspurgte anti-amerikansk retorik i Europa.

"Der findes tre former for løgn; løgn, forbandet løgn og statistik", skrev Mark Twain i sin selvbiografi. Man skal være forsigtig med statistik. Men meningsmålingerne om europærnes forhold til USA taler deres utvetydige sprog.

Historisk uset

Ifølge en undersøgelse foretaget af forskere ved Georgetown University i Washington DC, er der sket et markant fald i det antal af europæere, der har tillid til USA.

I kølvandet på terror-angrebet på World Trade Centre havde cirka 70 procent en positiv opfattelse af amerikanerne, nu er andelen faldet til omkring 30 procent.

Det er historisk uset, at man i Europa ikke blot er kritiske overfor USA, men også overfor amerikanerne. Meningsmålinger om europærnes forhold til den amerikanske regering viser en endnu dybere mistillid.

"Det er på tide, at vi holder op med at bilde os selv og hinanden ind, at Europa og Amerika har den samme opfattelse af verden, ja endog at vi lever i samme verden. Amerikanere er fra Mars og europære er fra Venus", mener den amerikanske skribent og forfatter Robert Kagan.

Som tidligere embedsmand i det amerikanske udenrigsministerium - både under George Bush og Bill Clinton - har Kagan i de seneste 20 år kunnet følge forholdet mellem Europa og USA både fra midtbanen og sidelinjen. Som forfatter til bogen Paradise and Power har Kagan været talsmand for, hvad han kalder en 'mere realistisk opfattelse af forholdet mellem USA og Den gamle Verden'.

Dødsstraf og Darwin

Sådan en forskel har der altid været i udenrigspolitiken. 1980'ernes fredsbevægelser dominerede europæisk politik, men fik aldrig fodfæste i USA.

Der har altid været uenigheder mellem Washington og mange at dets NATO-allierede. Hvad der har ændret sig er, at både amerikanere og europære er blevet opmærksomme på, hvor lidt de har tilfælles i praktisk talt alle andre spørgsmål fra retspolitik og religion til sundhedspolitik og kunst.

Ifølge en meningsmåling offentliggjort i avisen USA Today er mere end 70 procent af amerikanere imod, at der undervises i Charles Darwins evolutionsteori i skolerne.

Det er en markant forskel. I Europa er den opfattelse nærmest statistisk ukendt, og kun støttet af en mikroskopisk kerne af fanatikere på den yderste religiøse højrefløj.

Modstanden imod darwinisme er ikke enestående. En tilsvarende andel af den amerikanske befolkning støtter fri adgang til skydevåben og er skeptiske overfor fri abort.

Hvor end ikke de mest stålsatte konservative regeringer i Europa går ind for dødstraffen, var den ellers progressive Bill Clinton som både guvernør og præsident en ivrig fortaler for dødstraffen - også for mentalt handicappede.

Hvor Europa og Amerika under Den Kolde Krig kæmpede for fælles værdier, er det fælles kulturgrundlag langsomt, men sikkert smuldret hen siden murens fald. Og heri ligger måske kernen til forståelsen af den stadig stigende modstand imod USA.

Det paradoksale er, at de amerikanske borgeres opfattelser på disse spørgsmål - hvis man skal tro meningsmålingerne - er i tråd med de grundopfattelser, der findes i muslimske lande. I disse er dødstraf, modstand mod darwinisme og fri abort en del af den offentlige mening.

I Europa - officielt USA's allierede - er det modsat.

"Problemet med Amerika, især under George Bush, er at de ønsker, at vi alle skal være ligesom dem", siger den tyske sociolog Ulrich Bech ifølge den britiske avis The Guardian.

Et citat gør ikke en påstand sand. Der findes fortsat liberale i USA. Film som George Clooneys formidable Good Night and Good Luck er et tegn på, at ikke alle i 'Guds eget land' troskyldigt følger den religiøse højrefløj og dens neo-konservative våbenbrødre. Men Clooney og andre tilhører et lille intelektuelt mindretal.

Alt meget tyder på at Europa og Amerika efter 200 års parløb er vokset fra hinanden. Man må håbe at skilsmissen sker i fordragelighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu