Læsetid: 3 min.

Flygtningehjælpere

27. december 1997

INFORMATIONS læsere har for nylig haft lejlighed til at stifte bekendtskab med et interessant, lille persongalleri omkring Dansk Flygtningehjælp: Pragmatikeren, Hvirvelvinden og Den Iltre Person.
Pragmatikeren er generalsekretæren gennem 30 år, Arne Piel Christensen, der udadtil har været meget tilbageholdende med kritik af årenes flygtningepolitiske stramninger. Trods generalsekretærens udtalte kompromisvilje har regeringen på det smerteligste holdt Dansk Flygtningehjælp uden for forberedelserne af den nye integrationslov og stramningerne af udlændingeloven, hvilket har gjort generalsekretæren og formand Uffe Stormgaard "forvirrede, grænsende til fortvivlede", som de skrev i et brev til Den Pensionerede Borgmester, indenrigsminister Thorkild Simonsen, tidligere på måneden.
Uffe Stormgaard blev i en portrætartikel i Politiken i august kaldt en "hvirvelvind", og avisen tilføjede, at der hos Dansk Flygtningehjælps formand sjældent er "mange millimeter fra tanke til handling". Det havde Politikens læsere netop fået et eksempel på, da Hvirvelvinden slog ud med hånden og sagde, at afviste somaliske asylansøgere fra Danmark kunne sendes til "nærområdet" - altså Somalias nabolande. De ord havde han ædt i sig inden 24 timer.
Stormgaard - i grunden en passende betegnelse for en personificeret hvirvelvind - var også klar med et par friske formuleringer, da Information talte med ham i sidste uge. Regeringen er med de kun 14 årlige millioner kroner, der er afsat til Flygtningehjælpens generalsekretariat og centrale integrationsarbejde, ved at slå organisationen ihjel. Behovet for statstilskud er så stort som 70-140 millioner kroner, mente Hvirvelvinden. Og blev ligesom i august dagen efter sat på plads af Flygtningehjælpens eksperter, som mere nøgternt vurderer tilskudsbehovet til 50 millioner kroner - et tal, også formanden siden har holdt sig til.

INTEGRATIONSLEDER i Dansk Flygtningehjælp i Nordjylland, Henrik Svane, vakte fra 1991 til 1994 opmærksomhed i medierne, fordi han ikke mente, at organisationen gjorde nok for at få sendt flygtninge tilbage til deres hjemlande.
En junidag i 1994 meddelte, at han forlod sit job i protest, dagen efter trak han opsigelsen tilbage ("Jeg er en ilter person og reagerer måske for hurtigt en gang imellem"), men senere samme år forlod han alligevel organisationen, som ikke hørte mere til Den Iltre Person, før han blev radikalt folketingsmedlem i 1997.
I sidste uge erklærede han så, at et af Flygtningehjælpens problemer er, at "en koncern gerne fortsat vil være en koncern". Dermed sætter han ord på den kritik, som i årevis har rumlet, og som har været svær at vurdere, fordi mange af dem, der har fremsat den, ikke kan mistænkes for at ville flygtningene det godt, og fordi Dansk Flygtningehjælp uafviseligt har flere interesser at tjene - både flygtningenes og "koncernens".

IKKE BLOT DET faktum, at de politiske forhandlinger har været "tætte og intense" (som Pragmatikeren og Hvirvelvinden fik forklaret under et i hast arrangeret besøg hos Den Pensionerede Borgmester i mandags), har fået regeringspolitikerne til at holde Dansk Flygtningehjælp uvidende om de nærmere planer. En del af regeringens dagsorden er at reducere Dansk Flygtningehjælps betydning. Og selvfølgelig får organisationen ikke lov at være arkitekt bag sin egen delvise afvikling.
Det gør til gengæld Den Iltre Person, og man fornemmer, at han er glad for at realisere sine ambitioner.

Trods pragmatisme og forsigtighed har Dansk Flygtningehjælp stukket hovedet frem på afgørende tidspunkter i den danske flygtningedebat - samlet penge ind til verdens flygtninge i en kold tid eller udtalt sig på tværs af embedsmænds kolde afgørelser i asylsager - og det har slidt på politikernes tolerance.

Hvis Dansk Flygtningehjælps rolle i integrationen skal nedtones, skal det være, fordi kommunerne samlet set er i stand til at gøre et bedre stykke arbejde. De politikere, der om en måneds tid vedtager Den Pensionerede Borgmesters integrationslov, skal sikre sig, at det virkelig forholder sig sådan, før de trykker på den grønne knap. Ellers er det synd - ikke bare for flygtningene, men også for det danske samfund, de skal integreres i. ni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her