Forleden ringede Georg Jensen fra Vilslev i Vestjylland til Information. Han havde en god historie. Det er der ikke noget odiøst i, for ganske mange læsere ringer ind med historier - ofte af den slags, det kan være svært at få plads til i avisen.
Men Georg Jensens historie er alligevel så underlig, at den må undersøges. I Vestjylland er den helt gal, kan han berette. Med solen. For trods det gode sommervejr er hans økologiske køkkenhave ofte i skygge:
"Det er de højtgående flyvere. De laver kondensstriber på himlen, som bliver til skyer. Det samler sig nede i horisonten - jeg kan ikke nyde solen i haven, fordi skyerne breder sig - og i går kunne jeg slet ikke se solnedgangen. Øjeblik, ik'?"
Der bliver stille i røret. Et halvt minut senere er Georg Jensen tilbage:
"Jo, de er der også i dag - det er sådan noget mørkt noget - blandet med nogle almindelige hvide skyer. Om vinteren kan man ikke se det. Endelig bliver det solskinsvejr, og så laver de kraftedme det nummer igen."
Skyerne er også farlige for miljøet, fortæller Georg Jensen, og det har han talt med en meteorlog om.
- Er du reelt bange, eller handler det bare om din aftensol?
"De tager min sol. De skal ikke bestemme, om jeg skal have sol eller ej. Men jeg har også talt med Meteorologisk Institut, og de siger, at det laver om på klimaet," fortæller han.
Georg Jensen har tidligere brokket sig til flere instanser - blandt andet politikere og Statens Luftfartsvæsen. Men de var mere eller mindre ligeglade. Og det er heller ikke alle naboerne, der går meget op i det:
"Jeg har prøvet at snakke med nogle herovre om det. Men det er få mennesker, der lægger mærke til det."
Konsekvens for klimaet
Georg Jensen mener, at folk skal tage konsekvensen og holde op med at flyve:
"Det kan sgu da ikke være rigtigt, at fordi folk har så pissetravlt, så skal de ødelægge det for os andre. Vi har computere, hvor man kan se hinanden, hvis man ikke kan være der. Eller man må lave nogle flere hurtigtog."
"Øjeblik, ik'?," Georg Jensen smutter igen.
"Jo, jo. De er der sgu! Og først troede jeg, at det kun var ude ved kysten, men jeg arbejder inde i Ølgod (omkring 35 km fra Vesterhavet, red.), og der er det også."
Kan det virkelig være sandt? Der må et opkald til Meteorologisk Institut til. Her bekræfter pressechef Niels Hansen, at der er noget om snakken.
Kondensstriberne på himlen kan rent faktisk omdanne sig til skyer, og man forsker i, hvorvidt disse skyer har en opvarmende effekt - altså bidrager til den globale opvarmning.
- Men er der grund til at være forarget?
"Jaa. Jo, altså hvis ikke lige man har travlt med at beskæftige sig med noget andet. Men vi har en ekspert på det område, som hedder Annette Guldberg. Hun har forsket i det."
Og så er det jo bedst at ringe til hende også.
Annette Guldberg fortæller, at striberne er et varmt emne blandt forskere for tiden:
Dækker store områder
"Det diskuteres meget, hvad de betyder for klimaet. De kan være som en dyne, der forhindrer varmestråler i at slippe ud af atmosfæren."
I forskningen har 11. september 2001 været en hjælp. For i tre dage efter katastrofen var der ingen civile fly på himlen, og det benyttede amerikanske forskere til at undersøge fænomenet.
Dog har man endnu ikke nogle klare tal, der viser grund til bekymring. Men i en rapport fra FN's Klimapanel som Annette Guldberg mailer til Information, hedder det, at en enkelt kondensstribe kan brede sig til at dække arealer på flere tusinde kvadratkilometer, og at disse skyer i alt vurderes at have en opvarmende effekt på jorden.
"Men der er store usikkerheder forbundet med de tal," understreger Annette Guldberg.
At kondensstriberne i den grad fylder meget i skybilledet, er Georg Jensen imidlertid ikke i tvivl om. Sidst på eftermiddagen ringer han igen til Information:
"Det er virkelig slemt lige nu. Du skulle se det. Det hele er blevet mørkt - en svag mørk farve. Det var bare det, jeg ville fortælle."
