Læsetid: 3 min.

Flyv mig til månen i en halv margretheskål

Bjørn Poulsen forener i nye skulpturer det nære og det fjerne - med skruer
28. august 2006

Overgaden på Christianshavn er et offentligt støttet udstillingssted for samtidskunst med fanen placeret ganske højt over gadeplan. Husets definerede, og vigtige, rolle er at være katalysator og platform for kunstdebat, diskussion og tænkning. Billedkunstnere og kuratorer kan ansøge om tid og rum, og ledelsen prioriterer i tråd med institutionens agenda kunst af smallere eksperimenterende tilsnit.

Det er kunst, der fra tid til anden kaldes "svært tilgængelig", hvilket i nogen grad risikerer at blive en selvopfyldende profeti. Samtidskunsten som lukket fest er en kombination af fordom og realitet, som der ikke kan formidles nok for at underminere - uden at det bør fritage kunstnerne selv fra at overveje også den dimension. Her har Overgaden en vedvarende mission, og for tiden får man god hjælp af en kunstnerisk brobygger med appel til både de uhildede sanser og de små kunstindviede grå. En kunstner der tydeligvis selv vil ud over rampen - ja gerne helt ud i verdensrummet - og det med absolut jord- og køkkennære midler.

Stikkende, glidende, hakkende, smygende, boblende, kolliderende, snoende, drejende er blot et lille udvalg af ord, der beskriver Bjørn Poulsens farveskrigende skulpturer. Udstillingen består af fire værker, heraf to kæmper, der hver især optager hele rum. Tokyo er en eksploderende og imploderende plasticplanet med gribende udvækster og dybe, gådefulde kratere. Den hænger i et tov fra loftet, bevæger sig roligt om sin egen akse og måler fire meter i diameter. I salen bagved findes den ikke mindre imponerende The Long Thin Line. En plastisk-fantastisk rumsonde, der bevæger sig - og beskueren - 17 næsten frit svævende meter fra væg til væg.

Overbevisende

Bjørn Poulsen har gennem sin efterhånden mangeårige skulpturkarriere ofte bevæget sig i spændingsfeltet mellem den strittende, sammensatte form og den hele, sluttede og sammenhængende gestalt. I grænselandet mellem skulpturleddenes genkendelighed som noget og helhedens opståen som noget nyt, hidtil uset og andet. Værkerne på Overgaden er overbevisende som fortsættelse af det arbejde og i egen ret. På IKEA's hylder, hos kontorforsyningen og i køkkenafdelingen har kunstneren fundet det materiale, der virkelig forløser projektets potentiale og gør det lige så indlysende som farverne. Kloden og sonden består af sønderdelte, nedbrudte og på ny sammenskruede margretheskåle, dørslag, orange kegler, plastickasser, bakker, gule arbejdshjelme, drikkekopper, lilla pastaskeer, grønne bobslæder (eller er det en afsjælet, knaldgrøn stormtrooper fra Star Wars?) og meget andet, som helt har mistet genkendeligheden.

I mødet med værkerne befinder man sig i en samtidighed af modsætninger, der konstant overblænder og overlejrer hinanden. Rester af konkrete ting bliver til rene billeder. Det banale, nære og hverdagslige gøres fjernt og fantastisk. Former, der i dagligdagen (bogstavelig talt) er sovset ind i formål, træder, ved funktionens "død ved kølle", frem i al deres ubrugelige synlighed med helt andre potentialer. Destruktionen af industriens masseproducerede genstande ligner ikke en bastant kultur- og forbrugskritik, for den tjener konstruktioner af mere romantisk art. Kunstneren taler med kunstteoretikeren Torben Sangild om dette og meget andet i udstillingens oplysende videointerview, der dog kunne være redigeret væsentlig strammere. 70 minutter er lang tid på en hård plastik(!)stol.

Bjørn Poulsens skulpturer kan gøres til genstand for længere og mere indgående udredninger, og nogen burde gøre det. Væsentligst formår de dog i udstillingen at anskueliggøre deres emne, fordi den stående dialog mellem del og helhed udspringer i et plastikvokabular, som de fleste vil være fortrolige med.

Fra køkkenredskaber over stiksav til science fiction - det er i bedste forstand kunstrefleksion i samtalekøkkenhøjde.

Bjørn Poulsen - Longing for a Space Travel, Overgaden Institut for Samtidskunst. På førstesalen vises også Claus Ejner - Forsyningscentralens Rapport (2) samt Katarina Elvén & Sofie Josefsson - Remains and a Hidden Tale, www.overgaden.org. Til 10. september

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her