Læsetid: 4 min.

Flyvende ninjaer og kædesave

Hatesphere skal endelig spille på Roskilde. Et af de mest internationalt anerkendte danske bands er blevet overset i årevis. Men det undrer ikke de århusianske thrash-metallere; sådan er det i metal
28. juni 2006

Massive studenterbrød og sort kaffe serverer Jacob Bredahl hjemme i lejligheden i Århus. Hatesphere vendte hjem sent i aftes fra en weekend i Frankrig, hvor de har spillet til Metal-festivalen Hell Fest. Kaffe er godt.

"Når man konstant spiller på festivaler, hvor der udelukkende er metalnavne, så kan man godt blive lidt træt. Det svarer faktisk lidt til at være i helvede," siger trommeslager Anders Gyldenøhr. Og griner selvfølgelig. Men Hatesphere glæder sig til at spille på Roskilde Festivalen. Som alle musikere har gjort det fra første gang, de hørte om Orange Scene.

"Det er jo et slags kvalitetsstempel at få lov at spille på Roskilde," siger bassist Mikael Ehlert.

Kvalitetsstemplerne har ellers ikke manglet for Hatesphere. Deres seneste plade The Sickness Within vandt priserne Årets plade og Bedste produktion ved Danish Metal Awards 2005. Men på trods af at de har udgivet fire albums og normalt spiller over hele europa, så er det første gang, de skal til Roskilde.

"Det er også på tide," siger Anders Gyldenøhr.

Roskilde Festival er ikke en metal-festival, men man ser alligevel flere unge mænd med langt mørkt hår, med tatoveringer på skinneben og overarme, klædt i falmede sorte merchandise T-shirts fra Hammerfall, Sepultura, Slipknot og Slayer. Og man hører Turbonegros "City of Satan" og AC/DC's "Back in black" fra de ghettoblastere, der ser ud til at have ligget nederst i en bunke af headbangende Metallica-fans, men alligevel på mirakuløs vis har overlevet flere år på Roskilde. Metallerne er også på Roskilde. Rockens vartegn i Nordeuropa.

"Det er en misforståelse, hvis man tror, at vi kun er der for metallen. Vi vil også gerne høre andre koncerter. Det vil alle musikere. Det er da rigtigt, at vi dyrker livsstilen og genren, men det betyder ikke, at vi ikke ser andet. Det er stemningen ved en koncert, der gør det til en fed oplevelse. Så er det egentlig lige meget, hvem der spiller," siger guitarist Peter Lyse Hansen.

Musikalsk forskellighed

Men de nævner dog alle sammen det symfoniske metalband Tool, Nu-metal pionererne i Deftones og Hard Rock-legenden Axl Rose fra Guns N' Roses blandt de bands, de skal se på årets festival.

"Men hvis man kun vil se metal, så kan man tage til Wacken i Tyskland. Roskilde har et meget varieret program, og det er fedt at være en del af," siger forsanger Jacob Bredahl. Udover koncerten søndag aften, så skal Hatesphere deltage i en debat med artrock-bandet LisErStile om musikalsk forskellighed. LisErStille spiller melankolsk eksperimenterende indierock. Jacob Bredahl sætter deres plade på, som pladeselskabet har sendt dem, for at de kan forberede sig til debatten.

"Jeg har hørt lidt af deres musik," siger Jacob Bredahl: "Og jeg skal da i hvert fald fortælle dem, at vokal skal være højt. Det skal man sgu kunne høre."

Jacob Bredahl growler selv. Growling er en sangteknik, der nærmest lyder som et forvrænget råb. Det er mere et instrument, end det er en stemme.

Hatesphere skal som regel forklare deres musik.

"Hvis man forestiller sig Metallica og skruer lidt mere op for hastigheden og giver det et skud adrenalin, så ligger vi et sted i nærheden. For at verden ikke skal falde i søvn," fortæller guitarist Henrik Jakobsen.

"Der er ikke så mange, der forstår os. Det kan man måske sige, at vi har tilfælles med LisErStille. Vi er nok bare lidt mere stilrene," siger Peter Lyse Hansen.

I metal er det vigtigt at kende sin genre. Hatesphere tilhører Thrash Metallen som for eksempel også tæller Slayer, Sepultura og Exodus.

"Det er jo ikke ligefrem noget man spiller på P3, men vi bliver spillet en del på internetradioer. Det er meget en undergenre, der bliver dyrket af meget dedikerede fans," siger Henrik Jacobsen.

Spille noget rock

Men Hatesphere har det egentlig meget fint med ikke at være en del af mainstream.

"Vi er jo meget livebaserede. Det handler ikke om at blive spillet i radioen. Det handler om at komme ud og spille noget rock," siger Anders Gyldenøhr.

Det er muligt, at det er en holdning født af nødvendighed. De fortæller om et fast indslag på P3's formiddagsflade, hvor man kunne ringe ind og synge videre på en bestemt popsang for at få lov til at få spillet et metalnummer.

"Ja, så skal folk lige gøres til grin først," sukker Peter Lyse Hansen.

Men ok, metalgenren er også kendetegnet ved den ironiske distance.

"Generelt tager musikere sig selv alt for alvorligt. Det gør vi bestemt ikke," siger Peter Lyse Hansen.

Metal-lejrene på Roskilde forbereder sig på søndagens koncert med Hatesphere, der er kendt for et energibrag af et liveshow, og publikum kan glæde sig til et noget længere set end normalt, fortæller Jacob Bredahl.

"Vi kan spille i op til 75 minutter," siger han og ser et øjeblik lidt bleg ud.

Men ellers gør de ikke noget specielt anderledes.

"Men flyvende ninjaer og kædesave, det skal vi nu have med," siger Anders Gyldenøhr og forsøger at lyde alvorlig.

Nå nu kommer der da i det mindste nogle trommer på, bemærker Peter Lyse Hansen om LisErStilles plade, der spiller i baggrunden.

Hatesphere Odeon søndag 18.00

Tool Orange lørdag 22.30

Deftones Orange lørdag 17.00

Guns N' Roses Orange torsdag 21.00

www.hatesphere.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu