Læsetid: 3 min.

Flyverbøddel får 640 års fængsel

Fortiden har omsider indhentet Adolfo Scilingo: Den tidligere officer i Argentinas flåde er ved en spansk domstol kendt skyldig i at have myrdet 30 modstandere af det daværende militærdiktatur ved at dumpe dem levende i Atlanterhavet fra fly
21. april 2005

MADRID - I den første afgørelse af sin art i international ret har Spaniens højesteret idømt den tidligere argentinske flådeofficer Adolfo Scilingo 640 års fængsel for forbrydelser imod menneskeheden begået under Argentinas 'beskidte krig'.

Madrid-domstolen fandt, at den 68-årige Scilingo deltog i de såkaldte dødsflyvninger under Argentinas militærdiktatur fra 1976-83, hvor modstandere af regimet nøgne og bedøvede blev smidt ud i Atlanterhavet fra flyvemaskiner. Tirsdag fandt retten ham ansvarlig for at stå bag 30 menneskers død.

Det er første gang, en person, der er til stede i en retssal (til forskel fra in absentia), dømmes i et andet land for forbrydelser imod menne-skeheden.

Dommen er således en triumferende stadfæstelse af det princip, som den spanske dommer Baltasar Garzon har engageret sig så dybt for: At menneskerettighedskrænkelser kan retsforfølges overalt i verden, og at tidligere torturbødler og mordere ikke skal kunne finde ly nogetsteds.

Jubelråb

Dommer Garzons forsøg på at stille Augusto Pinochet for retten i Spanien strandede kun på, at Storbritannien valgte at løslade Chiles tidligere diktator af helbredshensyn i 2000. Forud var gået 16 måneders juridiske tovtrækkerier. Pinochet blev tilbageholdt i London, da Garzon udstedte en international arrestordre. Skønt Pinochet var sigtet for tortur og folkemord, vægrede den daværende britiske indenrigsminister, Jack Straw, sig imod at imødekomme den spanske udleveringsbegæring.

Da dommeren læste dommen op, udbrød der jubelråb blandt tilstedeværende familiemedlemmer til ofrene, der var rejst hertil fra Argentina, og som har søgt retfærdighed i 30 år. Andre brast i gråd.

Scilingo, som overhørte dommen med bøjet hoved, blev kendt skyldig i 30 mord og idømt 21 års fængsel for hver. Dertil fik han fem års fængsel for ulovlig tilbageholdelse og yderligere fem for tortur. "Morder. Gid du må rådne op i fængslet!", råbte en mand blandt tilhørerne, da vagter førte Scilingo tilbage til fængslet.

Sigtelserne for folkemord og terrorisme blev opgivet som følge af vanskelighederne ved at løfte bevisbyrden. Det bevismateriale, der førte til domfældelsen, bestod af vidneudsagn fra overlevende eller pårørende til de ofre, der blev ført til Buenos Aires' berygtede dødslejr på kadetskolen Esma, hvor Scilingo arbejdede i 1976 og 1977.

Op til 5.000 blev myrdet i Esmas torturkamre, deriblandt kvinder, hvis nyfødte spædbørn blev stjålet og bortadopteret til militærofficerfamilier.

Fralagde sig ansvar

Ingen af ofrene for dødsflyvningerne overlevede. Det var, da nøgne lig begynde at skylle i land på Rio de la Platas bredder, at de makabre rygter om denne forsvindingspraksis begyndte at brede sig, og grundlaget for dommen var Scilingos egen tilståelse af, at han havde skubbet fangerne ud på flyveturene - en tilståelse, han dog siden trak tilbage.

Scilingo indrømmede i 1995, at han havde deltaget i 'aktionsgrupper', der stod bag bortførelser, tortur og forsvindinger af hundredvis af personer. En naget Scilingo sagde dengang, at op til 2.000 mennesker i levende live var blevet smidt ud fra fly - nogle gange 15- 20 på en gang - deriblandt to franske nonner.

Scilingo rejste i 1997 til Madrid, hvor han forsøgte at lægge ansvaret over på sine overordnede. Her vedgik han under afhøringer over for Garzon, at han personligt havde skubbet 30 personer i havet. Han blev tilbageholdt, afsvor sin tilståelse og forsøgte nu at sagsøge Garzon for ulovlig anholdelse.

Amnesty International har hilst dommen over Scilingo velkommen som "et klart budskab om, at gerningsmænd til forbrydelser mod menneskeheden ikke længere skal regne med at finde sikkert ly."

Omkring 30.000 argentinere forsvandt under militærdiktaturet. Scilingo vil trods dommen på 640 års fængsel i henhold til Spaniens straffelove kun skulle sone 30 år, hvis han ellers lever så længe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu