Læsetid: 3 min.

FN: Afrika sidder fast i fattigdom

Undtagen i Afrika går nogenlunde med at nå globale udviklingsmål, viser højaktuel FN-rapport. Ekspert mener, at afrikanerne skal stryges både med og mod hårene
11. juni 2005

Hvert femte barn i Afrika dør, før det fylder fem år. Og det gik langsommere i 1990'erne med at reducere børnedødeligheden end i 1980'erne.

Statistikken står at læse i en grundig opgørelse over, hvordan det går for verdens lande med at nå frem til de 0tte, fælles mål, som de i FN har sat for udvikling frem mod år 2015 - de såkaldte Millennium-mål.

Tallene i rapporten viser med al tydelighed, at det er spørgsmål om liv og død blandt andre lederne Blair, Bush og Chirac skal tage stilling til, når de 6. juli mødes til G8-topmøde i Skotland.

Overordnet set viser FN-opgørelsen, at det går godt med bekæmpelse af fattigdom. Takket være især de økonomiske stormskridt i Indien og Kina, så er der i dag på globalt plan 130 millioner mennesker færre end i 1990, som henslæber et liv i fattigdom. I Afrika syd for Sahara derimod går udviklingen den modsatte vej. I 1990 var der anslået 227 millioner fattige afrikanere. I 2001 var tallet 313 millioner. Og de de forarmede afrikanere var i perioden oven i købet gennemsnitligt blevet endnu fattigere.

Lederen af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, professor Holger Bernt Hansen, siger:

"Det største problem i Afrika er for lav økonomisk vækst og for lave statsindtægter. Selv i de lande, hvor det går nogenlunde f.eks. Uganda og Tanzania, bliver de ved med at få omkring halvdelen af statsbudgettet finansieret af bistand. Hvis de skal nærme sig Millennium-målene og slippe ud af afhængigheden af bistandsdonorerne, så skal de op og have en vækst på omkring syv procent."

Selv om mundvigene bevæger sig nedaf, når man læser om Afrika i FN-rapporten, så er der dog også grund til nogle smil. Ganske vist går det f.eks. dårligt med at bremse hiv/aids, men flere sorte børn kommer i grundskole.

Annan: Tiden er inde

FN's generalsekretær, ghaneseren Kofi Annan, argumenterer for, at tiden er inde til nu at angribe problemerne i Afrika, fordi verden har både pengene og de menneskelige ressourcer til det. Annan udtaler:

"Omkostningerne ved ikke at gribe muligheden vil være, at millioner af liv, som kunne have været reddet, går tabt- og vi vil komme til at bo i en verden, som vil være mere farlig og ustabil. "

Om industrilandenes lyst til at hjælpe det nødlidende kontinent siger Bernt Hansen:

"Afrika får nok ikke så stor en håndsrækning som premierminister Blair og hans finansminister Brown ønsker sig. Men når man ser på udmeldingerne op til G8-mødet og tager i betragtning, at EU-landene lige har vedtaget, at de i 2015 skal leve op til FN-målsætningerne for bistand, så kan man godt være lidt optimistisk på Afrikas vegne."

Ifølge FN-rapporten sker der ikke alene fremskridt i forhold til bistanden til Afrika. Også på handelssiden er der positivt nyt. En større mængde u-landsvarer kan komme toldfrit frem til de vestlige forbrugere.

I lyset af at Blairs Afrika Kommission og musikeren Bob Geldofs Live8-kampagne nu forsøger at mildne luften for afrikanerne, så må Afrikas politiske ledere også selv gøre en større indsats, mener Bernt Hansen og siger:

"Afrikanerne må erkende deres egne store svagheder som korruption, dårlig regeringsførelse, overgreb på menneskerettighederne og manglende demokrati. Hvis ikke regeringerne gør noget på de fronter, så kan den nuværende, vestlige velvilje hurtigt kølne. Der skal ikke mange overgreb til - som f.eks. lige nu på oppositionen i Etiopien - før den politiske opinion kan vende."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her