Læsetid: 4 min.

FN udfordrer folkeskolen

En ny FN-konvention om handicappedes rettigheder vil forpligte Danmark til at skulle og kunne undervise handicappede børn kvalificeret i de almindelige folkeskoler. Handicapformand Stig Langvad hilser udfordringen af special-skole-modellen velkommen - mens en skoleinspektør er bekymret
30. november 2006

Kasperskolen i Ballerup ligger lidt forblæst ved C-linjens endestation og ligner en hvilken som helst kommunal administrationsbygning. Men der er tale om en værdsat specialskole, hvortil børn med autisme eller ADHD/DAMP dagligt transporteres for at modtage skoleundervisning, afskærmet fra den almindelige folkeskole. Børnene kommer fra hele Københavns Amt.

Der er langt fra FN-bygningen ved East River i New York til Kasperskolen i Ballerup. Trods afstanden kan en konvention for ligebehandling af handicappede, der ligger klar til vedtagelse i New York, gå hen at få stor betydning for, hvad der foregår i den røde bygning i Ballerup. For konventionen foreskriver, at fysisk og psykisk handicappede børn skal kunne gå i den folkeskole, der ligger 'om hjørnet', hvor de bor og modtage kvalificeret undervisning, som eksempelvis tager hensyn til deres autisme. Det vil stille store udfordringer til, hvordan man udvikler det danske skolesystem i fremtiden. Systemet skal være mere rummeligt på et højt fagligt niveau, og lærerne skal styrkes i forhold til deres uddannelse og arbejdsvilkår.

Kasperskolens 76 elevpladser vil kunne blive udsat for kvalificeret konkurrence fra resten af folkeskolen, og derved risikerer Kasperskolen således at blive nedlagt, ændret eller beskåret, når EU og Danmark som ventet har ratificeret FN-konventionen og ad åre arbejdet for at føre den ud i livet.

Frit skolevalg

Denne udvikling bekymrer ikke formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad. Han er tværtimod begejstret:

"Nu bliver der forhåbentlig for alvor frit valg mellem specialskole og almindelig skole. Kravene til udvikling af fagligheden og rummeligheden bliver lige høje begge steder. Alt andet er jo ikke ligebehandling. Det er da tankevækkende, at mange børn hver dag transporteres forbi to-tre almindelige skoler på vejen hen til specialskolen - ofte fordi kvaliteten i folkeskolen ikke er udviklet nok. Det er til stort besvær for børn og forældre, og det koster mange penge i transportudgifter."

FN skaber flere tabere

Henne på Kasperskolen afviser skoleinspektør Merete Trier Frederiksen, at det er forsvarligt over for børnene at kaste dem ud i den almindelige folkeskole.

"Autister har et socialt handicap, som betyder, at mange af dem ikke kan overskue at sidde i en klasse med 24. Mange begynder deres skolegang i den almindelige folkeskole som enkeltvis integreret eller i en gruppeordning. Men de føler sig isoleret i klassen. Derfor holder det oftest ikke, og så kommer de her," siger hun og tilføjer:

"Gennemføres den nye FN-konvention på autisme-området, betyder det, at man vil tabe flere elever. Flere vil blot blive opbevaret på stolene og ikke blive egentlig uddannet. De risikerer dermed at ende på overførselsindkomst."

Stig Langvad kender godt argumentet, at specialskole er nødvendig, fordi handicappede børn bliver set skævt til og isoleret i den almindelige folkeskole. Men han giver ikke meget for det.

Sløj dansk autismemodel

"Sagen er jo, at folkeskolens rummelighed i mange år ikke er blevet udviklet i forhold til handicappede. Man har ikke været presset til at indrette sig bedre på integreret og fagligt nuanceret undervisning i et individuelt tilpasset miljø. Der har i stedet hersket en tendens til at skille sig af med, hvad der opleves som 'bundfald' i klassen. Det sker med fornemme argumenter om at varetage børnenes tarv. Men netop på autisme-området er der over for Frankrig faldet en EU-dom, som fastslår, at autistiske børns behov ikke nødvendigvis kun kan og skal imødekommes af specialskoler. Det stiller også den danske model til diskussion," siger Stig Langvad.

Han påpeger, at de pædagogiske hensyn ofte er tilpasset geografiske realiteter.

"I Holland, hvor befolkningstætheden er stor, er der en specialskole-model. I Norge, hvor de lange afstande gør det meget upraktisk at transportere børn til specialskole, har man satset på at få den integrerede undervisning til at fungere i folkeskolen. Det er altså noget, man kan beslutte sig for. Det vigtigste er bare, at vi vælger at gøre det i topkvalitet i forhold til alle børnene," siger han.

Isolerede lærere

På Kasperskolen er der blandt skolens 45 lærere og 35 pædagoger et tæt samarbejde og fagligt fællesskab, som udvikles gennem særlig grunduddannelse, team-samarbejde, supervision og fælles videreuddannelse.

Merete Trier Frederiksen frygter, at hvis speciallærerne blev fordelt på folkeskolerne, vil de tabe kompetence.

"De får ikke det nødvendige faglige miljø at arbejde i. De bliver små blindtarme rundt omkring. Fokus vil ikke være på speciallærernes særlige situation, men på resten af lærerkollegiet," advarer hun.

Om dette spørgsmål siger Stig Langvad, at hvis vi virkelig vil og prioriterer det, så kan vi sikre den rette faglige udvikling i læringsmiljøerne. Det gør vi ikke i dag.

At FN-konventionen har stor chance for at få betydning for dansk handicappolitik på blandt andet skoleområdet skyldes to ting. For det første skal EU som noget nyt også tiltræde konventionen, og det vil lægge Danmark under øget pres. For det andet kommer FN-konventionen på et tidspunkt, hvor den danske strukturreform i forvejen vil berede vejen for mere integreret undervisning. Når budgetterne til amternes specialskoler og kommunernes folkeskoler bliver slået sammen, vil tilskyndelsen til at integrere de handicappede automatisk blive større.

Mens debatten om den ny FN-konvention så småt er ved at komme i gang i Danmark, forbereder man sig i New York på en endelig vedtagelse i december.

Senere kan der blive blæst om Kasperskolen på sletten i Ballerup. Foreløbig står skolen dog solidt, og skulle der komme nye vinde, er skolen også forberedt på det. Ved siden af undervisningen driver skolen nemlig et kompetence-center, der klæder lærere på til enkelt-integreret undervisning. I Ballerup er der bro mellem modellerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her