Læsetid: 3 min.

Fnis, kluk og brøl

Af grin. For farcen har indtaget teatret. Med tåbelige detektivhistorier og en helt overstrømmende kærlig fortælling om en flygtning, der får lov til at bo under et bord...
16. januar 2007

Farcer er svære. Just som man sidder og griner, flader det hele ud og bliver ligegyldigt. Men nogle få gudsbenådede scenekunstnere evner at skabe latter, der fniser og klukker og brøler - også blandt tilskuerne. Omend de er sjældne.

Sidste uge bød imidlertid på hele to lattervækkende farcer. Først turnéforestillingen Kys, krudt og kemi med Det Danske Teater og derefter Vinter under Bordet med Eklektisk Teaterproduktion på Krudttønden.

Kys, krudt og kemi er angivelig en kultforestilling blandt skuespillere med hang til krimiklichéer. Og instruktøren, Lars Knutzon, og scenografen, Søren Glad, har skabt en forunderligt absurd verden, hvor tilskueren hele tiden får lov til at grine af både helte og skurke. Wumm, så kører parret i papbil henad lande vejen. Wiiin, så duer bremserne ikke. Bang, så sidder bilen fast i en bjergside som en lillebitte paptegning højt oppe på et papbjerg. Men hov, her hejses en mikrofon ned i en plante, og uihh, der flyver en due med et brev - plaf!

Med push-up

Sådan styrter forestillingen afsted, mens Ditte Gråbøl langer liderligheden ud som tysk Lenya i åndedrætsdvælende push-up, og Tom Jensen brillerer med sin brutalisspion. Christian Mosbæk henrykker, uanset hvad han rører ved - fra tjener til bøddel - og Kristian Holm Joensen spiller mesterdetektiven Bullshot Crummond med de mest flik-flaksende ben og en festligt-forsinket mimik i sit gummiansigt. Det er vidunderligt gak, dette her.

Og dog er det Ditte Hansens latter, som smitter voldsomst: Ditte Hansen, når hun tager hele latterruten fra almindeligt pænpige-smil til hahaha-grinet til klaskelår-latteren og helt ned i den dybe sælhunde-honk, hvorfra hun knap kan bjerges i live. Ha!

Alligevel sidder en gravalvorlig type som undertegnede og spekulerer på, hvordan disse fænomenale komikere kunne anvende talenterne på noget mere meningsfyldt...

Men farce er jo farce.

Med mening

Hos Eklektisk Teaterproduktion er der bare også mening med galskaben. I hvert fald i den rablende flygtningefarce Vinter under bordet af den fransk-polske multikunster Roland Topor (1938-97). Historien er en uskyldig beretning om en kvinde, der udlejer pladsen neden under sit bord, hvor hun sidder dagen lang og skriver underbetalte oversættelser...

Den 34-årige skuespiller Maj-Britt Mathiesen er aldeles uimodståelig som denne pige, der gladeligt lægger benudsigt til sin flygtningelejers skomagerfantasier. Hendes komik har en egen uskyld over sig, som gik hun omkring i en drømmedøs. Og Hassan Preisler spiller hendes logerende med en fornem blanding af sult og ærbar forstillelse. Hans spil kulminerer i en latterkrampende scene om en perle fra pigens bluse, der bestemt må være blevet væk et sted nede under bordet...

Det er den østrigske instruktør Volker Schmidt, der har iscenesat løjerne med fysisk gadeteaterhumor tilsat et strejf af lyrisk Sturm-und-Drang. Og scenografen Nicolai Hart Hansen har fremtryllet en fantasilurvet, etværelses lejlighed med tapet og håndvask i hjørnet; og fra det, man lige troede var et tallerkenskab, overrumpler harmonikaspilleren Czeslaw Mozil med egne, finurlige triller.

Forestillingens politiske undertoner er klare og dog så raffinerede. Ingen taler om flygtningepolitik; det er ikke nødvendigt, når man i stedet bare beskriver forholdene for dem, som bliver ramt af virkelighedens beslutninger. Og skuespillerne Frank Bätge, Peter Pilegaard og Vibeke Hastrup supplerer med rå, rationelle figurer fra det virkelige liv: Blødsødenhed hører heller ikke hjemme i farcens verden.

Om stykket så ender med et happy end? Det skal ikke afsløres her. Men sådan går det unægtelig tit i farcer.

* Vinter under bordet (1996). Tekst: Roland Topor (1938-97). Instruktion: Volker Schmidt. Scenografi: Nicolai Hart Hansen. Musik: Czeslaw Mozil. Lys (sort-hvidt-tydeligt): Mårten K. Axelsson. Eklektisk Teaterproduktion på Krudttønden ved Kanonhallen til 10.feb.

www.eklektisk.dk

* Kys, krudt og kemi (1975). Tekst: House, Neville-Andrews, Shearman, Cunningham og White. Oversættelse (munter-spitz): Hans Kragh-Jacobsen. Instruktion: Lars Knutzon. Scenografi: Søren Glad. Lys (skørt-skummelt): Peter Glatz. Lyd (skønt overdreven solskinsmusik): Karsten Wolstad. Det Danske Teater på turné. I aften Rønne, torsdag Nakskov, fredag Trommen i Hørsholm, lørdag Ishøj.

www.detdansketeater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu