Læsetid: 4 min.

FN's topmøde opfinder en taburet med ét ben

Drømmen om et stort spring fremad er endt i håbet om at undgå tilbageskridt
14. september 2005

NEWYORK - Rundt om i verdens hovedstæder gik 175 statsledere i går og pakkede kufferter og vidste ikke rigtig, om de var købt eller solgt. I dag er dagen, hvor de alle møder op til historisk topmøde i New York, med den oprindelige ambition at reformere FN-systemet og sætte fart på indsatsen for de såkaldte 2015-mål i kampen mod fattigdom, sult, sygdom, ulighed og miljøforringelse. Men endnu i går aftes var det uklart, om de ville møde frem til kaos i de forberedende forhandlinger, eller om der på deres borde i FN-generalforsamlingens mødesal ville ligge en færdigforhandlet topmødeerklæring til formel vedtagelse.

Ej heller FN's generalsekretær Kofi Annan kendte sin skæbne, da han i går mødte på arbejde. Annan har lagt hele sin personlige prestige i at bringe FN et stort skridt fremad, men måtte mandag aflyse et planlagt pressemøde og i stedet for anden gang udsende en pressemeddelelse om sin stigende bekymring over de manglende fremskridt i forhandlingerne, der har været ført på ambassadør-plan.

I går aftes dansk tid indkaldte Annan på ny til pressemøde og udsatte på ny, fordi forhandlerne fortsat sad fast i slagsmål om teksten.

Først tæt på midnat dansk tid håbede FN's generalsekretær at kunne fortælle om, hvad der til morgen møder statslederne i New York.

En mulig grund til behersket, professionel optimisme hos generalsekretæren er, at USA har opgivet sin provokerende modstand mod overhovedet at omtale de 2015-mål, der er FN-topmødets ene hovedanliggende. Efter for nylig at have krævet målene slettet af teksten 35 forskellige steder har USA's FN-ambassadør John Bolton nu accepteret, at de nævnes flere gange, f.eks. i den nu godkendte formulering: "Vi arbejder for i 2006 at vedtage og realisere sammenhængende nationale udviklingsstrategier for at nå de internationalt aftalte udviklingsmål, inklusive 2015-målene."

Kofi Annan kan på dette punkt konstatere, at topmødeerklæringen nu ikke længere repræsenterer et decideret tilbageskridt, men snarere et status quo, eftersom 2015-målene har været globalt gældende i fem år.

Det samme gælder afsnittet, hvor målet om i 2015 at nå op på 0,7 pct. af de rige landes bruttonationalprodukt i udviklingsbistand til de fattige er kommet tilbage i teksten. Her hedder det bl.a., at generalforsamlingen "appellerer til de i-lande, der endnu ikke har gjort det, om at gøre sig konkrete anstrengelser i dette spørgsmål (at nå 0,7 pct. i 2015, red.) i overensstemmelse med deres beslutninger."

Målet lever, som det har gjort i årevis, men bl.a. USA har ikke med teksten givet sig en millimeter i retning af at forpligte sig på det.

Da diplomaterne i går tog fat på dagens forhandlinger op til statsledernes ankomst, var der mere end 75 udeståender i topmødeteksten i form af såkaldt 'kantede parenteser', hvor landene er uenige.

Ved deadline i går var de fleste parenteser tilsyneladende ryddet af vejen, primært ved at droppe forhold, der råder uenighed om.

"Man er i de sidste timer op til statsledernes ankomst gået efter den laveste fælles nævner for overhovedet at kunne præsentere dem for en tekst.," siger Nicola Reindorp, leder af Oxfam Internationals New York-kontor.

"Hele afsnittet om ikke-spredning af atomvåben og vigtigheden af fortsat nedrustning fra stormagternes side er forsvundet. Det er primært USA, der har strittet imod, og topmødet giver altså intet på dette vigtige område," siger Nicky Davis, Greenpeace, til Information.

'Deprimerende'

På de fleste områder tegner det således til, at statslederne under de kommende dages topmøde vil underskrive et dokument på 35 sider, som blot markerer et status quo for FN og 2015-indsatsen. Det største topmøde i historien bliver altså ikke noget decideret tilbageskridt i kampen mod fattigdom og ulighed og for et stærkere FN. Men det bliver heller ikke det store spring fremad, som Kofi Annan og mange lande havde som ambition for hele øvelsen.

"Det er bestemt ikke lovende. Det er snarere deprimerende. Det meste af det, vi gerne så realiseret, forbliver ved uforpligtende udtalelser," siger FN's tidligere flygtningehøjkommisær, Irlands tidligere præsident Mary Robinson, til Information.

Mary Robinson er i dag leder af initiativet for etisk globalisering Realizing Rights. På et punkt ser hun et vist fremskridt: "Det er vigtigt at landene nu kollektivt vedkender sig deres ansvar for via FN at handle i situationer, hvor der er risiko for folkemord og tilsvarende overgreb mod menneskerettighederne," siger Mary Robinson med henvisning til situationer som i Bosnien, Rwanda og senest Sudans Darfur-provins, hvor det internationale samfund har handlet for sent, for svagt eller slet ikke.

"Den ny erkendelse af ansvar kan i fremtiden redde titusinder af menneskeliv. Men det forudsætter, at der sættes konkrete initiativer bag de nye ord, og på det punkt er topmødeteksten ynkelig."

Ligesom Kofi Annan og lande som Danmark har Mary Robertson arbejdet hårdt for, at topmødet etablerede et nyt, permanent Menneskerettighedsråd i FN-regi til erstatning for dagens tandløse Menneskerettighedskommission. Men forhandlerne var i går kun blevet enige om en tekst, der siger, at FN's generalforsamling i sin forestående samling skal "gennemføre åbne, klare og inddragende forhandlinger frem mod den hurtigst muligt afslutning under den 60. samling med det formål at etablere mandat, budget, funktion, størrelse, sammensætning, medlemskab, arbejdsmetoder og procedurer for Rådet."

"Topmødet skulle have afklaret alt dette. At sende sagen tilbage til generalforsamlingen betyder, at der ikke er sikkerhed for, at Menneskerettighedsrådet nogensinde bliver til noget," siger Robinson.

Hun påpeger, at topmødet også er på vej til at fejle i spørgsmålet om at sikre en FN-aftale om kontrol med spredning af våben til undertrykkende regimer, menneskeretskrænkere og kriminelle. De 640 millioner skydevåben, der i dag cirkulerer globalt, er en bidragende årsag til, at folkemord og menneskeretskrænkelser kan finde sted.

"Uden et etableret menneskerettighedsråd og en aftale om våbenkontrol svarer topmødets erklæring om at ville tage kollektivt ansvar for kommende overgreb til at opfinde en malkeskammel med ét ben," siger Robinson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu