Læsetid: 1 min.

Fodbold med fjenden belønnet

25. januar 2007

*Ved en reception i Hofteatret tirsdag eftermiddag uddelte kulturminister Brian Mikkelsen 25.000 kr. til Årets Historiske Bog 2006. Prisuddelingen arrangeres af Dansk Historisk Fællesråd og www.historie-online.dk, hvis brugere den sidste måneds tid har kunnet stemme blandt fem kandidater til prisen.

Omkring 55 procent mente, at Hans Bondes Fodbold med fjenden. Dansk idræt under hagekorset (Syddansk Universitetsforlag) var årets bog. Hans Bonde beskriver et relativt uudforsket kapitel af besættelsestidens historie. Dansk idræt ville holde sport og politik adskilt og havde derfor ikke noget problem med at dyrke idræt med besættelsesmagten. Tyskerne på deres side kendte godt idrættens store politiske betydning.

På andenpladsen kom Bodil K. Hansen: Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900 (Landbohistorisk Selskab) - og nr. 3 Jens Engberg: Magten og kulturen. Dansk kulturpolitik 1750-1900 (Gads forlag). I alt 1.086 har stemt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her