Læsetid: 4 min.

Fodboldfusionsfarce

22. august 2001

FOR fodboldinteresserede med hang til farcer med et grotesk persongalleri har de seneste ti dage været et rent slaraffenland. Her tænkes naturligvis på Farums borgmester Peter Brixtoftes (V) forgæves forsøg på at fusionere kommunens flagskib, Farum Boldklub, med Lyngby FC. Undervejs bidrog en række pudsige episoder, underfundige fodboldeksistenser og fanklubber til moroen. Det er udmærket at tænke i fodboldfusionsbaner. Fusioner er på ingen måde af det onde for dansk fodbold – det er det, der skal til for at skabe et konkurrencedygtigt alternativ til Brøndbys og FC Københavns dominans – men forsøget i Nordsjælland var fra starten dømt til at falde fuldstændig og aldeles til jorden. Det var et præmieeksempel på, hvordan den slags ikke skal gribes an.
Hovedpersonerne i den absurde komedie er to fodboldbosser, Farums megalomane bykonge, Peter Brixtofte, og Lyngby FC’s klubejer, Jørn Terkelsen, som vist begge higer efter en hurtig plads i fodboldens evige annaler – måske i stil med FC Københavns succesrige direktør Flemming Østergaard, der har fundet vej fra erhvervslivet til en folkelig manege med en vis succes.

VI BEGYNDER resuméet med med Brixtofte. Ved siden af borgmestertjansen har han sat sig på posten som bestyrelsesformand i Farum Boldklub, og han ønsker at fodboldholdet skal være byens store internationale stolthed, og det kan ikke gå hurtigt nok. Bl.a. er det lokale stadion blevet bygget om, så der er plads til mange flere. Men Brixtoftes tempo har været alt for højt for tilskuerne, for så mange er der heller ikke af dem. »Det er dødssygt at sidde og kigge på alle de tomme sæder. Vi længes tilbage til det gamle stadion,« sagde Farum Supporters’ formand forleden.
Uanfægtet af kritikken tilbød management-socialisten Peter Brixtofte Lyngby FC 15 millioner delvist kommunale kroner for 51 procent af aktierne, således at en sammenføring af de to klubber er mulig.

LAD OS NU følge pengestrømmen ad Hillerødmotorvejen i sydlig retning til Lyngby, hvor klubejer Jørn Terkelsen indtil forleden var oprigtig interesseret i tilbuddet. Terkelsen, der af ry er rigmand, købte sig i februar til aktiemajoriteten i Lyngby FC. For klubben lignede Terkelsen endnu en mand med en bugnende papkasse, der på kort sigt kunne redde den fra økonomisk undergang. For Jørn Terkelsen lignede Lyngby en fodboldklub, der kunne gøre det sjovere at være velhavende. Desværre for Terkelsen viste Lyngby FC sig at være noget nær et fallitbo. Omvendt var Terkelsen heller ikke helt så likvid som først antaget.
Det er på det tidspunkt, Brixtoftes rare 15 millioner kommer ind i billedet. Med sved på panden og ryggen mod muren var Jørn Terkelsen meget imødekommende over for fusionstilbuddet.
Det dog var alt for imødekommende for Lyngby-fanklubben Blue Vikings’ smag. Den vil ligesom Farums ditto slet ikke høre tale om den slags. Her kommer så endnu et absurd twist på historien: I et forsøg på formilde den indflydelsesløse fanklub (og dermed undgå at blive mål for rådne tomater) underskrev Jørn Terkelsen i sidste uge ganske smart en infantil og juridisk værdiløs erklæring, forfattet af fanklubben: »Jeg, Jørn Terkelsen, lover hermed Blue Vikings, at jeg ikke skriver under med Farum Boldklub med hensyn til en sammenlægning i uge 33«. Bagefter viftede den stakkels formand for Blue Vikings (farcens eneste kvinde) naivt triumferende med skødet foran den danske presses snurrende kameraer.
Men ikke nok med det. De to klubbers amatørafdelinger har følt sig overset og tilsidesat af toppen, som i rusen helt havde glemt at tage dem med på råd. I Lyngby havde amatørafdelingen følt sig presset til at godkende en fusion og efterfølgende flytning af førsteholdskampe til Farums stadion.
Out of nowhere kom Lyngbys tidligere formand, den forkætrede Hans Bjerg-Pedersen, amatørafdelingen til hjælp. ’Bjerget’ udtalte i pressen, at Lyngby i henhold til en paragraf i klubbens vedtægter slet ikke kan blive lagt sammen med en anden klub. Og i øvrigt mente han, at Jørn Terkelsen burde gå af. »Glem alt det fis om fusion,« sagde ’Bjerget’ til Jyllands-Posten.

I SIN TID foregik fusionerne mellem KB og B1903 (FC København) og Herning og Ikast (FC Midtjylland) nogenlunde gnidningsløst. Hvorfor så balladen i Nordsjælland? Modsætningsforholdene mellem de to klubber er for store. Lyngby slås med en større gæld – Farum vil bare udvide, udvide. Iagttagere mener, at Lyngby er drevet lige lukt i armene på Akademikernes Boldklub. Fa-
rum må blive i 1. division lidt endnu.
Det foreløbige klimaks på historien kom, da Farums flamboyante, langhårede, utilpassede cheftræner Christian Andersen forleden i B.T. tilsatte den sidste vigtige ingrediens, nemlig Janteloven:
»Jeg synes fandme I har gjort nok ud af Brixtofte. Det er den skide Jantelov i Danmark, der gør, at der ikke er flere som ham. Det her er den klub, der har de bedste forhold overhovedet! Og det der pis med, at hans handlinger kaldes for mafiametoder, det giver jeg ikke en dyt for.«

os

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her