Læsetid: 3 min.

Hvad fodnoterne gjorde ved dansk politik

1980'ernes politiske kamp om dansk sikkerhedspolitik førte til en gensidig forflygtigelse af det parlamentariske ansvar, der savner sidestykke i nyere dansk historie
2. juli 2005

Takket være den store udredning om Den Kolde Krig fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) er begrebet fodnotepolitik på ny blevet et varmt emne i den aktuelle politiske debat. Ganske vist er det 20 år siden, denne politik havde sin storhedstid, men af gode grunde har den trukket lange spor i debatten mellem Venstre og De Konservative på den ene side og Socialdemokraterne, de radikale og Socialistisk Folkeparti på den anden.

Det kan derfor være formålstjentligt at minde om, hvad denne politik egentlig bestod i. De første fem-seks år Poul Schlüter var statsminister i spidsen for en firkløverregering (K-V-CD-KRF), blev denne regering gang på gang bragt i mindretal i sikkerhedspolitiske spørgsmål. De handlede alle om sager af betydning for den danske deltagelse i NATO's samarbejde. Da regeringen hverken villle gøre indholdet af disse vedtagelser til sin egen politik eller drage parlamentariske konsekvenser af at være i mindretal, blev den siddende. Til gengæld måtte udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og forsvarsminister Hans Engell på adskillige NATO-ministermøder tage forbehold over for de beslutninger, der blev truffet af de øvrige lande.

Det skete i form af fodnoter til den vedtagne beslutning, og deraf kom betegnelsen for den danske politik i disse år. Men baggrunden for disse danske særstandpunkter blev altid omhyggeligt forklaret, og derfor kunne de andre - og især de større - NATO-lande leve med den danske enegang. Den blev så at sige kapslet ind som et kuriøst særtilfælde.

Ren indenrigspolitik

Oppositionen med Socialdemokratiet i spidsen fik med andre ord ikke ændret den danske sikkerhedspolitik. Nok kunne den mønstre et flertal i Folketinget, men da den ikke magtede at vælte regeringen på denne sag, kunne Ellemann-Jensen forsikre de allierede om, at der reelt ikke var tale om nogen ændring af den danske kurs. Det er, hvad han de seneste dage har fremhævet som den vigtigste forklaring på, at fodnotepolitikken ikke for alvor kom Danmark til skade.

En af de centrale aktører fra den tid, Svend Auken, der først var politisk ordfører og siden partiformand, mener til gengæld, at fodnotevedtagelserne ikke i sig selv indebar nogen svækkelse af det danske engagement i NATO. De afspejlede blot en anden opfattelse end det amerikanske standpunkt, når det gjaldt den politik, der skulle føres over for Sovjetunionen.

Men i forløbet var der også nogle rent indenrigspolitiske dimensioner af vidtgående karakter. Aldrig tidligere er en regering så mange gange kommet i mindretal i en bestemt sag uden at drage de parlamentariske konsekvenser. Ellemann-Jensen mente, at det burde ske, men Schlüter lod sig først overtale i 1988, da flertallet vedtog en dagsorden med krav om, at militære fartøjer, der anløb danske havne, skulle oplyse, om de havde nukleare våben om bord. Det stod på forhånd klart, at amerikanerne aldrig ville bøje sig for et sådant krav, og derfor besluttede Schlüter at udskrive valg på denne sag.

Radikalt kursskifte

Indtil da havde de radikale været aktive deltagere i det alternative sikkerhedspolitiske flertal. Til gengæld afviste de, at de mange dagsordener skulle have parlamentariske konsekvenser. Det var den holdning, Schlüter støttede sig til, når han afviste Ellemann-Jensens ønsker om at sætte oppositionen stolen for døren. Og rent taktisk havde den konservative leder set rigtigt. Da valget var overstået, smed han de to små, trofaste regeringspartnere, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti, ud af regeringen for at erstatte dem med de radikale.

Det betød også, at det alternative sikkerhedspolitiske flertal var brudt sammen. Fodnoternes tid var forbi. Men hvis nogen i årene forinden havde spillet hasard med grundlæggende parlamentariske spilleregler, var det netop de radikale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her