Læsetid: 2 min.

Fødevareresistens

17. januar 2006

Resistensen over for argumenter er voksende. Det viste senest Rasmus Willig, formand for Dansk Sociologforening, der i fredags forsvarede sin ph.d.-afhandling om kritikkens systematiske afsporing. Den store kritik er forsvundet, hævder han. Når eksempelvis 200 præster kritiserer regeringens integrationspolitik, debatterer man ikke kritikken, men præsternes adkomst til at kritisere.

Selv i denne situation tangerer kritikresistensen i fødevaredebatten dog det unikke. Man skulle tro, at det voksende antal overvægtige danskere, fedmen, der flommer blandt børnene og udbredelsen af gammelmandssukkersyge, der mageligt slår en fugleinfluenza-pandemi, talte for sig selv. Men det får ikke en producent som Danske Slagterier til at ryste på hånden. "I Danmark har vi offentlige myndigheder, der holder øje med os, og det ved folk godt," siger formanden Bent Claudi Lassen til det seneste nummer af Samvirke. Han mener ikke, der er behov for ændringer, men gentager blot, hvad landbrugets repræsentanter altid siger. Hver gang.

På Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen registreres den slags beton i forbrugernes mistillid. Stik imod hvad Bent Claudi Lassen hævder, viser en undersøgelse af 18 europæiske lande, at Danmark er blandt de to lande med den laveste grad af tillid til fødevarerne, fortæller Katherine O'Doherty Jensen fra instituttet i fredagens Information.

Men rejser der sig af den grund et forbrugerbrøl om kvalitet? Snarere tværtimod. Mens forbrugeren hævder at gå op i dyrevelfærd, viser statistikken ifølge Danske Slagterier, at markedsandelen af eksempelvis billige kødudskæringer de seneste to år er steget, mens den er gået en smule tilbage for dyre udskæringer. Og vi har jo frit forbrugsvalg, ikke? Hvordan kan det så gå til?

Måske er forbrugeren ikke i stand til at vurdere varen. Fjernhed fra ofret fører til ligegyldighed, det ved enhver torturbøddel, og i dag har de færreste byboere sat deres ben i landbrugets industrialiserede stalde. Forbruger-mistilliden er ganske vist udstrakt, men den er også ukonkret, og ved køledisken henviser dette den enkelte til det, statsministeren kalder sund fornuft, nemlig at man ser bort fra sin egen uvidenhed, når der skal træffes et valg. Og så bliver en billig udskæring en ting, en vare og ikke et stykke af et engang levende dyr. Når man alligevel ikke kan være sikker på kvaliteten, er det sikreste at købe billigt. Så bliver man da lidt mindre snydt!

Men sagen drejer sig ikke kun om kød, den drejer sig om alle fødevarer. Det frie forbrugsvalg er nemlig blot endnu en af debattens myter. Når omkring 18 mennesker, som det kom frem på landbohøjskolens fødevarekonference i den forgangne uge, bestemmer indkøbene til landets supermarkedskæder - og dermed, hvad 85 procent af befolkningen skal spise, er det selve efterspørgselsmuligheden, der forsvinder. Man ser jo det samme alle vegne, hvordan spørge efter noget, man for længst har glemt hvad er? - Og så breder de billige udskæringer sig.

Det paradoksale er, at der ikke er nogen vej uden om argumenterne. Ellers vil de enkelte led i kæden blot fortsætte med at forstærke de andres dårligdomme.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu