Læsetid: 4 min.

I følelsernes abstrakte landskab

Jane Austens 'Stolthed og fordom' nyoversat i sin helhed
18. januar 2007

Et næsten tilfældigt valgt sted i Jane Austens roman Stolthed og fordom lyder: "De to piger havde været der i over en time, lykkeligt beskæftiget med at aflægge besøg hos en modehandlerske overfor, se på skildvagten og tilberede en agurkesalat".

Synsvinklen er kvindeverdenen og kommer fra de unge ugifte piger i præstegården og på godserne i 1790'ernes Sydengland. Citatet viser lidt af indholdet i deres daglige verden af ørkesløse visitter, ventetider på udkig efter en bejler, traktementer og baller som højdepunkter i en fuldkommen arbejdsfri tilværelse, der udfolder sig i konversation, læsning, musiceren og brevskrivning, eventuelt korte rejser.

En læser ville ikke kunne undgå at finde sådanne 400 sider trivielle, om det ikke havde været for tonen, sproget - der kommer meget fint frem i Vibeke Houstrups komplette, nye fordanskning - den boblende humor, der underminerer sentimentaliteten og kaster et ironisk skær over selv de ædleste følelser, der gemmer sig under de bærende tematiske begreber stolthed og fordom. Ganske vist kommer originalens allitteration ikke frem, Pride and Prejudice, som den kom til at hedde efter revisionen og den anonyme udgivelse i 1813. Den blev skrevet af den 21-årige lillesøster Jane, datter af sognepræsten i Stevenson i grevskabet Hampshire. Desuden havde han avlet fem sønner og en ældre datter. Dér sad hun i dagligstuen og skrev på små papirlapper. Et nummer gentaget senere af søstrene Brontë og videre igen på den anden side af Atlanterhavet af Emily Dickinson, kvinder med få ydre livserfaringer, kunstnerisk genetiske mutanter mere end enlige tanter, fulde af viden om lidenskabens veje.

Ingen natur

Der er masser af realistiske glimt fra dagligdagens gøremål, men næsten ingen natur. Da de to søstre Jane og Elisabeth vil besøge nabogodset, hvor den unge ejer Bingley og hans besøgende stenrige ven Darcy også holder til, er vejret slet. Jane bliver syg af rideturen, Elisabeth må trave gennem pløret. Tilbage af naturskildringen er kun det mudder på Elisabeths fodtøj, som Bingleys to snerpede søstre syrligt kommenterer, og som degraderer hende i salonlivet. De har i det hele taget noget at udsætte på de to gæster, idet Bingley har et godt øje til Jane, og et spændingsforhold mellem den arrogante Darcy og Elisabeth er mærkbart. Her er konflikterne lagt blot, psykologisk og socialt, og løsningen anet, da disse to par kommende elskende efter utallige komplikationer og misforståelser lykkeligt får hinanden.

To titler

Romanens arbejdstitel var First Impressions, og den er ikke så dum, da al tematik ansættes ved menneskers første møde, og her viser forfatterens virtuositet sig netop i replikvekslingen og de kommentarer, der ledsager dem, da konstellationerne så at sige altid er ironiske. Der er ingen small talk, men altid krydsede klinger i en udsøgt konversationsstil af høflighed eller indpakket uforskammethed. Har man ikke noget at sige, foreslår man hinanden emner i den skrivendes kærlige udhængning af den maskerede erotik og skræk for at blive tilovers.

Hjertets renhed har vel kun Elisabeth, der er ledefigur og et såre charmerende bekendtskab af fornuft og tolerance, reflekteret nok til at se og forstå baggrunden for andres bevæggrunde. Og det er egentlig det, den menneskelige udvikling går ud på. Det adskiller romanen fra guvernantelitteraturens trivialitet, at hovedpersonernes udvikling står til troende, sådan at vi tolererer en lykkelig finale, især for Darcys og Elisabeths vedkommende.

Den ny titel er som sagt vejledende og drilagtig i sin modstilling af stolthed og fordom. Stoltheden tillægges især Darcy og hans overklasse, der opfatter sig som privilegerede og uafhængige individer i modsætning til andre med forudfattede meninger. Pointen er, at begreberne er ombyttelige, da den meste stolthed bare er gensidige fordomme, og sand åndsoverlegenhed hverken er givet eller opnåelig uden kærlighed.

Ægteskabssult

Bogen har en berømt indledning: "Det er en almindeligt udbredt opfattelse, at en enlig mand med en passende formue må have brug for en hustru. Uanset hvor lidt man måtte kende til en sådan mands følelser og anskuelser, den første gang han viser sig i nabolaget, er denne opfattelse så indgroet i de lokale familiers tankegang, at han betragtes som en af deres døtres retmæssige ejendom."

Og sådan har mrs. Bennet det også, mor til fem døtre, med de to nævnte piger som de ældste. Hun er utålelig, geskæftig, plaprende vulgær, en plage for mr. Bennett, der er en kynisk-forstandig gnavpot. Typefigurer, ligesom den rædselsfulde frier, fætteren mr. Collins, der har fået præstekald i nærheden og er arving til familieformuen, da døtre ikke var arveberettigede. En selvfed, småtskåren retoriker, der ser en lun steg for sig i Elisabeth. Det er et højdepunkt af komik, da hun lamslået og indigneret afviser hans lumre tilnærmelse, og han nægter at tro, at afslaget er andet end en manøvre fra hendes side. Han kommer dog ingen vegne, selv om mutter tager på veje. I dansk litteratur har vi en miniudgave af den her fuldt udfoldede nasser i kandidat Jens Hansen fra Poul Møllers En dansk Students Eventyr, ham der gasser sig under dynen ved tanken om frøken Sophies små pakkenusser. Denne beskrevet af en mand, hin af en kvinde.

Abstrakt

Der skal tilfældigheder til, før de rette finder hinanden under de rette betingelser. Den velkomponerede roman tager sig tid til det gennem scener af vid og uendelige samtaler i det snævre rum, der ikke inddrager samtidens omverden, men ukritisk forbliver inden for de kendte, institutionaliserede rammer, hvor ægte følelser må kæmpe sig frem gennem misforståelser, forviklinger, konventioner, stoltheder og fordomme og reviderede førsteindtryk. Egentlig er romanen bygget som et drama, et verbalt mikrokosmos i følelsernes abstrakte landskab - eller 'abstrakte lindskib', for at tale med Per Højholt, en modernist, der ellers ikke har meget at gøre her.

Jane Austen døde ugift 42 år gammel som anonym succesforfatter til fire romaner og tre posthume, uden personlig anerkendelse. Succesen har fortsat lige siden. Alle findes på dansk.

* Jane Austen: 'Stolthed og fordom'. Oversat af Vibeke Houstrup. 403 s. 299 kr. Lindhardt og Ringhof. ISBN 87-595-2596-7

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her