Læsetid: 4 min.

Følelsernes folkestyre

Enkeltsager dominerer den politiske dagsorden
6. oktober 2006

Oppiskede folkestemninger dominerer den offentlige debat i en grad, så folkestyret risikerer at udvikle sig til et pøbelvælde. Så barsk lyder advarslen fra professor Gorm Toftegaard Nielsen forud for en konference om samarbejdet mellem regering og Folketinget. På konferencen mandag den 9. oktober, der har deltagelse af 11 ministre, 60 folketingsmedlemmer og en række eksperter, skal lovarbejdet og Folketingets kontrol med regeringen underkastes et serviceeftersyn.

Det ventes blandt andet, at tredelingen mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt vil blive indskærpet efter sommerens debat, hvor folketingsmedlemmer har udtalt sig om udfaldet i verserende retssager, der ikke er endeligt afsluttet. Men ifølge professor, lic. jur. Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet, har Folketinget selv skabt fundamentet for, hvad de fleste betragter som utidig indblanding i ikke-afsluttede retssager. Som øverste anklagemyndighed har justitsministeren nemlig bevaret muligheden for at blande sig i konkrete sager - og Folketinget skal i givet fald underrettes. Dermed er der åbnet op for, at politikere udtaler sig i tide og utide om konkrete retssager, domme og strafudmåling.

"Efter min mening havde det været bedre, at justitsministeren slet ikke skulle kunne blande sig. Man burde have vedtaget en klarere regel lige som i mange andre lande," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Retten til at blande sig fører nemlig til, at befolkningen følger samme spor, mener han:

"Jeg er rystet over de eksempler, vi ser på, at folk laver underskriftsindsamlinger for at få den og den hårdere straffet. Det viser, at befolkningen ikke har forstået demokratiet eller værdien af det, og så risikerer vi et pøbelvælde," siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Når folkestemningen dominerer, bliver det følelser, oplevelser og fornemmelser, der hersker:

"Det kan ikke køre på andet, men folks retfærdighedsfølelse har ikke noget med højere retfærdighed at gøre. Og når folketingspolitikere blander sig, bekræfter de befolkningen i, at den har ret til det samme," siger han.

Politikere har svært ved at styre sig

En række eksempler viser, at folketingspolitikere ikke holder sig tilbage: Der var Peter Skaarup (DF), der kaldte justitsministeren i samråd om straffene i den såkaldte Tøndersag om sexmisbrug, der endnu ikke er afsluttet. Skaarup har ligeledes talt for frihedsstraf til de journalister, der er sigtet for at have viderebragt fortrolige oplysninger i den såkaldte Grevilsag. Byretsdommen mod Frank Grevil blev derimod kritiseret for sin hårdhed af SF's leder Villy Søvndal - inden sagen var endeligt afsluttet. Den konservative Tom Behnke udtrykte "undren" over dommene i Tvind-sagen - før ankemuligheden var udløbet. Og justitsminister Lene Espersen (K) var hurtigt ude med at betegne fængslingerne af en gruppe terrorsigtede unge fra Vollsmose som "den alvorligste" sag i hendes tid som justitsminister.

I dag fremhæver Folketingets formand, Christian Mejdahl (V), at politikere selv bør være yderst opmærksomme på at "iagttage magtens tredeling":

"Vi bør vente med at kommentere, til en sag er kørt, og domstole og anklage-myndighed er færdige med en sag. Vi skal overlade det til domstolene at finde ud af, hvilke straffe, der skal gives ud fra gældende regler. Og så er der intet til hinder for, at politikere efterfølgende kan tage afsæt i konkrete aktuelle domme, når man vurderer på lovgrundlaget. Det er politikerne i deres gode ret til. Men i processen bør man undgå utidig indblanding og påvirkning af anklagemyndighed og domstole," siger Christian Mejdahl.

Antal af spørgsmål er eksploderet

På konferencen om samspillet mellem regering og Folketing vil det blandt andet blive drøftet, hvor meget enkeltsager fylder i det politiske liv. En arbejdsgruppe skal se på, om der er behov for at stramme op på procedurerne i forbindelse med de mange spørgsmål, som folketingsmedlemmer stiller ministrene. Antallet af spørgsmål er vokset med eksplosiv hast og er næsten fordoblet på 10 år. I seneste samling blev der stillet 7.194 såkaldt paragraf 20 spørgsmål. I 1996-97 var antallet 3.454.

Ofte spørges der til helt specifikke, konkrete sager - som da Enhedslistens Majbrit Berlau i sidste samling stillede følgende spørgsmål til justitsministeren:

"Kan ministeren hjælpe med at få bekræftet eller afkræftet et rygte, der kører på internettet, om at der er set eksempler på, at det veterinære lægemiddel Progesterex er blevet anvendt i forbindelse med "date rape" med det formål at sørge for at sterilisere kvinden, for at der ikke skal komme en graviditet ud af en voldtægt i forbindelse med, at kvinden også er blevet bedøvet under en 'date'?"

Eller Walther Christophersen (DF), der ville have transport- og energiminister Flemming Hansen (K) til at gribe ind på grund af kødannelse på villaveje i et Århus-kvarter: "Så sent som tirsdag den 28. februar 2006 oplevede flere bilister på Grenåvejen, at halvdelen af bommene ikke kunne gå op i et langt tidsrum, hvilket medførte en fem km. lang kø på vej til Århus. En sådan kødannelse og trafikalt kaos på også de nærliggende villaveje er noget, der tit vil opstå i al den tid, byggeriet vil vare, og det kan borgerne simpelthen ikke være tjent med".

Christian Mejdahl advarer mod enkeltsagernes dominans:

"Jeg skal ikke negligere enkeltsager - for den enkelte, som er part i sagen, kan den være stor, men i den offentlige debat kommer det tit ud af proportion. Nogle gange bliver enkeltsagerne forstørret i medierne i forhold til helheden," siger Christian Mejdahl. Han fastslår, at spørgsmålsinstitutionen under ingen omstændigheder må blive svækket.

"Men vi er selv med til at devaluere det en smule ved at spørge om alt mellem himmel og jord. Derfor skal vi som folketingspolitikere pålægge os selv den disciplin ikke at spørge i øst og vest og bruge spredehagl," siger Folketingets formand.

Spørgsmål til ministrene er et af de væsentligste midler, Folketinget har i varetagelse af kontrollen med regeringen. På den kommende konference skal det nu drøftes, om man kan sikre, at spørgsmålene har en vis relevans. En arbejdsgruppe skal desuden undersøge den kritik, som blandt andet Enhedslisten har fremført af, at regeringen ofte svarer ufyldestgørende på stillede spørgsmål.

Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu