Læsetid: 7 min.

Jeg føler for Århus

Den ærke-århusianske forfatter Svend Åge Madsen har boet i 'smilets by' hele sit liv. Århus er blevet et tilbagevendende sted, hvor fortællingerne folder sig ud i Svend Åge Madsens næsten 30 romaner og novellesamlinger
22. april 2006

Svend Åge Madsen (f. 1939) tager imod i hoveddøren ind til A-huset i Risskov, lidt uden for Århus, byen han har boet i hele sit liv. De første 25 år boede han i en lejlighed på Skernvej med sine forældre. Derefter flyttede han ind i A-huset med sin kone. Her har de boet i 40 år. Sådan har forfatteren til ét af Danmarks mest prisbelønnede forfatterskaber valgt at indrette sit liv. Simpelthen fordi han ikke har haft behov for at prøve at bo andre steder, fortæller han.

"Jeg har haft et voldsomt behov for at holde fast i mine forbindelser til mit sted, Århus. Jeg knytter mig stærkt til mine omgivelser. Der, hvor jeg er født og vokset op, blev jeg boende, indtil mine forældre flyttede. Jeg kan huske, at det var svært for mig at give slip på stedet. På samme måde føler jeg mig knyttet til huset her". Svend Åge Madsen ser rundt i stuen.

Risskov er, i følge ham, et grænseland, der taler til begge sider i ham. Den, der vil have ro og være tæt på naturen og den, der er urban og vil være tæt på byens puls. Vekselvirkningen mellem by og land er vigtig for ham. Det er den og menneskene i omegnen, der giver ham følelsen af at være hjemme i Århus.

"Jeg går ture hver dag ned til vandet. I dag gik jeg ned til havnen og faldt i snak med nogle havnearbejdere. De små bemærkninger, som man kaster til hinanden, synes jeg er bekræftende. Man er på linje med det samme. Man skal bare sige en skæv bemærkning, så får man en anden tilbage. Der er en form for fælles forståelse, et fælles sprog, som jeg ikke behersker noget andet sted. Det får mig til at føle mig hjemme i Århus".

Århus i livet og værket

Århus er blevet et tilbagevendende sted, hvor fortællingerne folder sig ud i Svend Åge Madsens næsten 30 romaner og novellesamlinger. I de første værker kamuflerede han, at handlingen foregik i Århus, men i romanen Blodet på mine hænder (1973) nævnes byen for første gang direkte. Det fik betydning for hans forfatterskab.

"I min debut Besøget lavede jeg et abstrakt univers. Den foregår et sted, hvor der er nogle huse, en bus, en græsplæne og et hotel. Jeg tænkte, at der i hvert ikke var nogen, der kunne lure, at det var Århus, jeg beskrev". Svend Åge Madsen griner:

"Derfor fik jeg lidt af et chok, da en anmelder skrev, at Besøget måtte foregå i Århus, for det var det eneste sted i Danmark, hvor man gik ind bagest i bussen og ud foran. Det var et udtryk for, at selv om jeg prøvede at gøre universet abstrakt, kunne jeg ikke slippe de forestillinger, jeg kendte".

"Der er nogle kræfter i at bruge Århus i det, jeg skriver. Der kommer et andet lag på. Jeg skriver om eksistentielle emner. På den måde bliver værket abstrakt, men det giver en kontrast, at jeg hiver det ned i en konkret omgivelse. Det bliver nærværende og samtidig åbent. Den konstellation er vigtig for mig. Det gav et ryk i mit forfatterskab, da jeg begyndte at bruge Århus som sted i mine værker".

"Hvis jeg skal beskrive mødet mellem ham og hende, bliver det let abstrakt. Pludselig er der ikke andet at beskrive end, at det bare er flot og vidunderligt. Hvis jeg derimod lader dem møde hinanden i menneskevrimlen på Den Permanente, så sker der noget, fordi jeg kender stedet. Jeg kan trække på dets stemning, hvad der plejer at ske, og hvad der kan ske der. Det farver min historie".

I romanen Tugt og Utugt i mellemtiden (1976) trækker Svend Åge Madsen i særdeleshed på Århus og lokaliteterne i byen, i sådan en grad at det næsten bliver parodisk.

"Jeg vrænger af byen og prøver at blæse den op. Jeg syntes, det var spændende at trække nogle af de mytiske kræfter frem og vise, hvor stor byen er for os mennesker. Hvor meget den forfører os og begrænser os. Hvor mange muligheder den giver os, og hvor meget den åbenbarer for os. Jeg ville gerne have hele min fascination af stedet med. Det er den, der driver bogen".

$SUBT_ON$Parallelsamfundet

Ifølge Svend Åge Madsen bruger han Århus som lokalitet i sine værker til at opnå forskellige reaktioner hos læseren afhængig af, hvad det er for en tekst, han skriver.

"Nogle gange er der en pointe i, at der er en verificerbar baggrund i fortællingen. Pointen med, at det er dokumentarisk sted kan være at etablere en troværdighed til min læser, at forføre ham til at tro, at han er på et velkendt område. På den måde kan det give et ekstra chok, når jeg griber ind og ændrer nogle ting. I Lad tiden gå, hvor jeg leger med tidsbegrebet, var det vigtigt for mig, at gaderne hed det, de hedder i virkeligheden. Der skulle være noget genkendeligt stof som kontrast til den abstrakte tanke, at man kan lave om på tiden".

Ved Svend Åge Madsens gentagne brug af Århus som lokalitet, er der, i følge ham selv, opstået et parallelsamfund. Der er flere salgs Århus for ham, både det private og det fiktive.

- Oplever du byen på en anden måde, efter du har brugt den i dine værker?

"På en måde hænger det fiktive Århus ved. Når jeg går rundt på de konkrete steder, jeg har skrevet om, så begynder fortællingerne at ringe. De bliver udløst automatisk. Når jeg går gennem byen, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det var her den og den faldt ned fra kirketårnet, eller det var her den eller den boede. Det, jeg skriver, tager ofte udgangspunkt i noget, jeg selv har oplevet. Forstået på den måde, at hvis der er et sted, hvor jeg har truffet en kvinde, så bliver det også det sted, hvor min hovedperson træffer en kvinde. Det private og det fiktive Århus lapper ind over hinanden".

Det sammensatte miljø

Fortællingen er et vigtigt aspekt i Svend Åge Madsens forfatterskab, fordi vi mennesker, ifølge ham, modtager virkeligheden i form af fortællinger. Den er styret af de historier, vi er blevet fortalt og den måde, de er blevet belyst på.

"Vi mennesker er det sted, vi bor, for det er dér, fortællingerne udspringer. Stedet er et væsentligt udgangspunkt for vores fundament. Det betyder meget, men på en snigende måde. Vi ved godt, at vi er afhængige af vores forældre som børn, men at stedet også dominerer vores tankegang, det er vi mindre opmærksomme på".

"Jeg havde en helt speciel skolevej. Jeg voksede op i et arbejderkvarter i Århus og startede med at gå hundrede meter gennem det. Derefter kom jeg ind i Den gamle by, hvor jeg gik mellem huse fra 1600-tallet. Bagefter gik jeg gennem Botanisk have som er sammensat af eksotiske planter fra hele verden. Til slut kom jeg op til Ringgade, som dengang var den mest moderne hovedvej i Århus".

"Det har smittet af på mig, at jeg er gået gennem flere forskellige miljøer hver dag. Jeg har fået en oplevelse af kontrasterne i dem. I mange af mine bøger spiller jeg på en sådan kontrastoplevelse. Jeg elsker chokket ved at lade min hovedperson vågne op i et andet århundrede eller i nogle fremmede omgivelser. Jeg tror, fascinationen af kontrasterne udspringer af den gentagne tur op til skolen og tilbage igen".

"Det har også påvirket mit forfatterskab. Jeg bygger mine bøger op i forskellige stilarter og genrer. Jeg har ikke været bevidst om min sammensatte oplevelse af Århus. Jeg tænkte, at sådan så verden jo ud, men jeg kan se, at det har inspireret mig og været årsag til, at flere af mine bøger er opbygget på den måde, de er. Hvis jeg boede et mere ensartet sted, hvor der var samme stilart, så havde mine bøger uden tvivl set anderledes ud".

$SUBT_ON$Verden udenfor

På trods af at Svend Åge Madsen har boet hele sit liv i Århus, har han rejst en del og har bl.a. boet nogle måneder i Indien og i Algeriet. Han har brug for at rejse for at få nye indtryk og inspiration, forklarer han.

I hans seneste værker fornemmer man også perspektivet ud af. Fortællingerne foregår stadig i Århus, men er ofte koblet sammen med en anden lokalitet eller et andet land. I Levemåder (2004), Svend Åge Madsens nyeste roman, finder en del af historien sted i Venedig.

"På det seneste er jeg begyndt at inddrage andre steder end Århus. Det er udsprunget af en fornemmelse af, at jeg har kørt hårdt på byen som stof. Jeg har haft brug for at få noget nyt blod ind. Det har jeg gjort ved at lade mine personer komme til et fremmed sted eller land eller lade en fremmed komme til Århus".

"Jeg holder af at komme til andre lande og leve mig ind i de steder. Der er nogle steder i verden, jeg føler mig stærkt knyttet til, f.eks. Venedig. Der oplever jeg en bestemt stemning og en kraft, jeg kan skrive på".

"Vores sommerhus på Mols, der ligger helt isoleret, er et andet vigtigt sted for mig. Jeg bliver anderledes, når jeg tager derover. Der har jeg oplevet, at tiden er gået i stå, og at mine tanker bliver længere. Jeg kan skrive mig helt manisk på det sted, faktisk så manisk, at jeg har aftalt med min kone, at jeg skal gå ned i den nærmeste landsby og ringe hjem hver anden dag, så hun ved, at jeg ikke er blevet helt forstyrret. Det er et meget stærkt sted for mig. Men jeg kan ikke føle det samme for noget andet sted, som det, jeg føler for Århus".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her