Selv om effekten af arbejdet er meget lille, og socialrådgiverne betragter noget af det som "slavearbejde", så skal de alligevel bruge en masse tid på nøje at beskrive svage borgeres muligheder og problemer. Det har Ida Hammen konstateret. Hun har haft rig lejlighed til at observere socialrådgivernes arbejde som led i sit afsluttende speciale inden for antropologi ved Københavns Universitet.
Hammen har studeret den såkaldte arbejdsevnemetode, der er et værktøj, som sagsbehandlere ifølge loven skal bruge i sager om førtidspension, fleksjob og revalidering.
Metoden pålægger sagsbehandlerne et stort skriftligt arbejde, idet folk skal udspørges om alt muligt som personlige kompetencer, vurdering af jobmuligheder og helbred. Alle oplysninger skal samles i en såkaldt ressourceprofil.
"Der er en stor midtergruppe af socialrådgivere - måske 70 procent - der ikke ideologisk er modstandere af arbejdsevnemetoden, men som ser den som en klods om benet, idet værktøjet er for ufleksibelt i en presset hverdag og ofte ikke tilfører nye løsninger for borgerne, end dem man ville have valgt alligevel," konstaterer Ida Hammen.
"Hovedparten af sagsbehandlerne kan principielt godt lide arbejdsevnemetoden, fordi den kan give dem et overblik i de enkelte sager og tvinger dem til at være meget præcise i deres beskrivelser af borgernes problemer," siger Hammen og fortsætter:
"Men de bruger næsten aldrig metoden efter hensigten. De udfylder ressourceprofilen til allersidst i forløbet, selv om værktøjet er tænkt som en rød tråd, der skal bruges gennem hele processen. I stedet tager de én samtale med borgeren på cirka 45 minutter, knalder ned hvad borgeren siger og laver efterfølgende nogle vurderinger så godt, som tiden nu tillader det."
"Metoden koster sagsbehandlerne en masse tid, og det føles ofte som slavearbejde for dem. "
Hammen mener, at Arbejdsmarkedsstyrelsen og dens politiske chef Claus Hjort Frederiksen burde vise socialrådgiverne større tillid.
"Det burde være op til socialrådgiverne at bestemme, om det er relevant at bruge arbejdsevnemetoden i hver enkelt sag. På den måde vil man vise tillid til deres vurderingsevne og give dem bedre mulighed for at håndtere borgernes mange forskellige og komplekse behov fleksibelt og effektivt," siger Hammen.
Beskæftigelsesministeren har ingen planer om at lade udarbejdelse af ressourceprofiler være frivillig.
"Det kan godt være, at der er nogle socialrådgivere, der har så stor erfaring, at de ret hurtigt kan se, hvad der får borgere videre i deres liv. Men der er altså også nogle yngre og måske nyduddannede sagsbehandlere, som uden en ressourceprofil kan lave nogle grusomme fejl. Vi er nødt til at sikre tilstrækkelig dokumentation, og at rådgiverne ikke bare reagerer ud fra forudfattede holdninger," siger Claus Hjort Frederiksen.
