Læsetid: 3 min.

Fra før

23. august 2003

REGERINGEN ved udenrigsminister Per Stig Møller fastholder som bekendt, at der var tale om en teknisk skrivefejl, da Udenrigsministeriet på Per Stig Møllers ansvar formulerede grundlaget for regeringens beslutningsforklaring bag dansk krigsdeltagelse i Irak. Folketinget blev i den anledning fejlagtigt oplyst – ifølge Per Stig Møller fordi ministeriet den nat havde skrevet 200 svar til Forsvarsudvalget(!) – at FN »navnlig fra 1995« havde fundet betydelige mængder af masseødelæggelsesvåben i Irak. Formuleringen skulle have været: »navnlig før 1995.«
Heri lå fejlen, der situationen taget i betragtning kunne ligne en hensigt: i princippet som den hvormed Storbritanniens regering kan have formuleret sine krigsbegrundelser.

MEN DETTE forhold, om det var før eller fra 1995, FN fandt biologiske og kemiske kampstoffer, og hvor beklagelig det arbejdsbebyrdede ministeriums skrivefejl end var, havde i øvrigt ingen indflydelse på regeringens beslutning. Det forklarer Møller og understreger hermed at vi regeres af folk, for hvem juristerier, som statsministeren kalder indvendinger mod krigsbegrundelsens substans, ikke er i kurs.
Det bør bestandigt erindres at krigens oprindeligt erklærede årsag entydigt var masseødelæggelsesvåbnene.
Regeringen behøver på denne baggrund ikke mere begrunde sine handlinger velsignet af Dansk Folkeparti, da formuleringsfejl alligevel ikke betyder noget for selve begrundelsen. Ordene har ingen mening.
Ikke i forhold til den egentlige forklaring som således kan være ordløs, hvis ikke også den er behæftet med usynlige fejl. Kun resultaterne tæller. Krigen er jo forbi i Irak, diktatoren fjernet – eller ikke helt forbi og ikke helt fjernet, og hvad betyder ikke forbi og fjernet i det store spil, når freden hersker, eller freden ikke hersker, for hvad betyder ord og ikke, når vi taler om tiden fra regeringens og minister Møllers magtovertagelse og ikke om tiden før?

FOR EN rimeligt anerkendt akademiker som Per Stig Møller må denne forretningsmoral lette arbejdspresset ved senere publikationer. Såfremt udenrigsministeren en skønne dag som forhenværende eventuelt agter at fortsætte sit bogværk om Kaj Munk, behøver han ikke igen anvende kildemæssigt set dubiøse vidner for at klarlægge om Kaj Munk (stadig) sympatiserede med Hitler fra den 9. april eller kun før den 9. april. Fra og før gør ingen forskel, men kan være en simpel, beklagelig skrivefejl, plus=minus,
fordi videnskabsmand Møller samme nat som en oldermand i skrivestuen prentede 200 andre svære ting på tålmodigt papir. Fejlen i grundlaget er ydermere betydningsløs, fordi grundlaget i virkeligheden er et andet, som vi andre gladeligt henvises til, når det første er afsløret som fup og aviser, ikke ulig oldermandens der ikke er til at stole på, og hvor man læser så meget.

DET GØR man i B.T. Bladets chefredaktørkreds kan besmykke sig med Erik Meier Carlsen, hvis holdninger i fortiden med tyngde lå på den venstrefløj, han bekæmper så nidkært, men som nu har reduceret sig i funktion af regeringens og Pia Kjærsgaards professor Tribini. EMC træder i denne sin selvvalgte egenskab ud i et uhørt overfald på herværende avis, som angiveligt skulle være i hænderne på EMC’s alte Kammeraden, de rædsomme 68’ere. Informations nuværende ansvarshavende chefredaktør er i parentes bemærket født i 67. Hvad mere betænkeligt er for EMC’s pålidelighed, så finder han som eneste graverende ved udenrigsministerens fejl – reelt grov vildledning af Folketing og offentlighed – at Information overhovedet besværer sig i sagen. En »tragedie«, skriver EMC. En tragedie. Intet mindre end en tragedie at Information lever op til sine forpligtelser som fjerde statsmagt og kontrollerer en regerings retsstiftende udsagn. Jamen, ingen kunne jo for alvor tro på, hvad udenrigsministeren sagde og skrev som andet end en tanketorsk, mener EMC, der ganske vist ikke selv påviste fejlen, men plaprede videre om krigens hellige berettigelse.

DET SIDSTE: Ikke at tro hr. Møller kunne få én til at mistænke EMC for i et svagt øjeblik pludselig at være regeringskritisk. Men nej. Skrivekuglen fortsætter, hvor han slap, personificerende det værste i det journalistiske fag: grov tendens for nu ikke at sige det rene spytslikkeri for en siddende regering. B.T.’s lederskribent bagatelliserer således graverende fejl og forhold, der ville bringe enhver anden udenrigsminister og regering uden Dansk Folkepartis støtte til øjeblikkeligt fald.
Men ét sted har EMC ret. Der gives vitterligt udsagn som trods bevidste eller ubevidste skrivefejl er indlysende. Hvis man f.eks. hævder, at B.T. var et bedre blad, fra EMC begyndte at skrive ledere eller hævder at B.T. var et bedre blad før, kan enhver idiot se pointen.

mtz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her