Læsetid: 3 min.

Før advokat - nu negersanger

Sådan omtalte et gammelt leksikon en kendt person, men jeg planlægger i stedet en fremtid som impresario for den sidste dansker, der trods manglende ph.d. tillades at gå løs uden værge i medfør af gamle rettigheder
19. maj 2005

Forleden traf jeg en avantgardist med flot international karriere and all that. Skam få den, der taler ilde derom, for han var gået hele the hard way og først blevet borger på gamle dage. Ikke noget moderytteri som hos dem, der først er vilde med de vilde, dernæst endnu mere vilde for omsider at finde deres rette hylde blandt agtværdige embedsbrødre, der heller aldrig har været spor vilde - for det hele var kun på skrømt. Nå, det næste bliver vel, at de brave samfundsstøtter slår sig selv på munden ved at jamre over, at vi miskender dem.

Vor internationale kunstner havde derimod været proletar, romantisk boheme og sågar indvandrer. Men selvavlet frugt plukkes rettelig moden, for det letter alderdommen samt forlænger livet, og man bør også tænke på afkommet. Jo, vor eks-boheme havde gjort sin borgerpligt og kunne endda betro mig, at datteren var etnolog og begge sønner filosoffer - alle med fine embeder abroad.

Jeg kom her til at tænke på jazzmanden Finn Ziegler, der i et interview engang sagde, at begge hans sønner på hans råd var blevet blikkenslagere: For som blikkenslager kan man altid få job - nåja, muligvis undtagen i et reservat i Amazonas, som det internationale handelsorgan Lomborg & Sons derfor nok skal få ophævet som en konkurrencebegrænsende teknisk handelshindring. For slige anakronismer er forløjede konstruktioner, der hverken holder hos ombudsmanden eller hos Bruun Rasmussen.

Slut med blikkenslagere

Blikkenslagere lever derimod fedt, så jeg har i mange år sparet sammen til en stedse mere påtrængende opgave af slagsen - men da bliver det også med fuld musik, så ordren havner rimeligvis hos Ziegler & Sons.

Ikke desto mindre bliver også blikkenslagere snart en anakronisme, for om føje år får vi et program i hyperspace, der kan ordne sådanne gøremål i virtual reality. Og just derfor bliver det moderne borgerskabs børn ikke blikkenslagere, men filosoffer, statsautoriserede komikere og martyrer med stort kørekort samt ret til anhænger og gule nummerplader. Og i de globale og gennemregulerede faglige chatrooms er alle katte grå - for tro ikke, at australske filosoffer ved en dyt om kænguruer. Derimod er der snart ikke længere brug for tandlæger, tømrere og tankelæsere - det skulle da være i kraft af en EU-støtte til truede erhverv.

Ja, selv særlingene vil der blive tænkt på, så der vanker EU-støtte og ret til eget TV-program for kvalificerede, der i tide rekvirerer og udfylder behørigt ansøgningsskema. Men for at have situationen under kontrol sørger vi for, at sande særlinge per definition dels ikke opdager nævnte skemas eksistens, dels ikke formår at udfylde det reglementeret. Så støtten vil rettelig gå til Esmann & Sons.

Nuvel, vore økonomiske vismænd bedyrer, at når gamle job bliver overflødige, bliver der plads til nye behov, varer og serviceydelser: Således var der ingen turistguider i Middelalderen, for dengang var krig og landbrug sagen. Fremover vil jeg af lignende grunde ikke være filosof, for alle etablerede fag udarter sig snart til en kollektiv travesti af indbyrdes kommentarer og honette ambitioner. Derfor gælder det om at være et skridt foran.

Cand.neger

Et gammelt leksikon omtalte en kendt person som "Tidligere advokat, nu negersanger". Så hvorfor ikke produktudvikle eksemplet og studere til neger til forskel fra alle hidtidige amatører med deres etniske fis? Nej, ikke flere studier - og at satse på at dokumentere samt patentere overlevende små urmennesker i Indonesien er nok også for usikkert. Så jeg planlægger i stedet en fremtid som impresario for den sidste dansker, der trods manglende ph.d.-grad tillades at gå løs uden værge i medfør af gamle rettigheder og skæringsdatoer. Jeg agter at præsentere ham ugentligt i TV som en sand Kasper Hauser og arkaisk vismand, der besvarer alle de svære livsspørgsmål, som karrierefikserede borgere ikke har tid til at tænke på.

Hvilke spørgsmål? Åh, spørgsmål som dette:

"Hører fænomenet ekstase rettelig under teologisk eller medicinsk fakultet - eller bør vi snarere overlade feltets forvaltning til DONG?"

Javist, det forholder sig ganske som de økonomiske vismænd har sagt - at når gamle problemer forældes, dukker straks nye op. Også fremover vil der derfor være brug for alle ledige hænder: Så hold dem venligst i beredskab - over dynen, tak!

Henrik Bandak er filosof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her