Det er en sjælden grad af vrede, der præger dette års udgave af Human Development Report, statusopgørelsen over den menneskelige civilisations udvikling som FN's Udviklingsprogram UNDP offentliggjorde i går.
"Der er meget lidt at fejre," hedder det indledningsvis.
"Løftet til verdens fattige er ved at blive brudt," fastslår UNDP med henvisning til de 2015-mål, som verdenssamfundet enedes om i 2000, og som FN i næste uge gør status over på sit topmøde i New York. Her vil stats- og regeringschefer fra mere end 170 lande blive konfronteret med, hvor alvorligt det kniber med at leve op til løfterne.
"En fortsættelse af (de nuværende) tendenser vil have fatale konsekvenser for 2015-målene. Næsten alle målene vil blive forpasset af de fleste lande, nogle af dem med vældige marginer."
"Den menneskelige udvikling er snublet på nogle nøgleområder, og allerede dybe uligheder forværres," fastslår UNDP-rapporten.
Rapportens hovedforfatter, afdelingschef i UNDP Kevin Watkins, siger, at man som optakt til FN-topmødet er blevet bedt om at give en nøgtern og ærlig beskrivelse af, hvor det globale samfund er på vej hen.
"På den slags møder er der en høj grad af selvtilfredshed blandt topledere, der fortæller hinanden, hvor meget de gør for de fattige. Vi prøver at fortælle dem, at vi er på vej mod en humanitær tragedie af en helt anden størrelsesorden end den tsunami, der berørte alle. Og at tragedien er helt forudsigelig," siger Kevin Watkins.
Statusopgørelsen fortæller ganske vist, at gennemsnitsborgeren i u-landene i dag er sundere, bedre uddannet, lever to år længere og ikke er så fattig som i 1990. Men samtidig gælder det stik modsatte for en stor gruppe nødstedte lande og mennesker, der sakker mere og mere agterud.
Mål forpasses
"Det er uligheden, der i dag er den største hindring for at nå målene. Uligheden og nødvendigheden af en mere retfærdig fordeling er forsvundet fra dagsordenen - vi forsøger at bringe det tilbage," siger Kevin Watkins.
Uligheden illustreres af, at verdens 500 rigeste enkeltpersoner i dag har en samlet indkomst større end verdens 416 millioner fattigste mennesker tilsammen.
"2,5 milliarder mennesker - 40 pct. af verdens befolkning - lever for mindre end to dollar om dagen, svarende til at de tilsammen har fem procent af den globale indkomst. De rigeste 10 pct., som næsten alle lever i højindkomstlandene, tjener 54 pct. af den globale indkomst", fremgår det af rapporten.
Watkins betoner, at uligheden også findes internt i de rige lande.
"I rapporten fortæller vi f.eks., at børnedødeligheden blandt sorte i Washington D.C. er højere end i Kerala i Indien, primært som konsekvens af ulighederne i det amerikanske sundhedssystem," siger han.
UNDP-rapporten vurderer, at gabet mellem 2015-målet om at halvere den globale fattigdom og det, som vil blive nået med den nuværende indsats, vil være 380 millioner mennesker 'for mange' på en dagsindkomst under en dollar i 2015. Tilsvarende kan der forventes 230 millioner flere sultne og fejlernærede, end hvis målet om at halvere sulten blev nået.
"Målet for reduktion af børnedødelighed vil i 2015 blive forpasset med 4,4 millioner børns død, som kunne være undgået (...) Målet om grundskoleundervisning til alle vil med den nuværende tendens ikke blive nået: 47 mio. børn vil stadig ikke gå i skole i 2015."
Stilstanden eller tilbagegangen rammer en særlig gruppe udsatte lande, hvoraf de fleste ligger i Afrika syd for Sahara. For 20 år siden kunne mennesker her forvente at leve 24 år kortere end mennesker i de rige lande - en afstand der dengang var faldende. I dag er forskellen i forventet levealder 33 år og stigende, bl.a. med den afrikanske hiv/aids-epidemi som årsag. Tilbagegangen i regionen kan også registreres ved, at der i dag er en større andel af befolkningen, der må leve for under en dollar om dagen, end der var i 1981.
"For at sige det ligeud: Verden bevæger sig mod en tydeligt varslet katastrofe for menneskelig udvikling, hvis pris vil blive opgjort i dødsfald, som kunne være undgået, børn der ryger ud af skolen og forspildte muligheder for fattigdomsreduktion," skriver UNDP, der mener, at New York-topmødet er sidste reelle chance for beslutninger, der kan vende kursen og skabe mulighed for at indfri 2015-løfterne til verdens fattige.
