Læsetid: 4 min.

Før var vi indvandrere - i dag er vi muslimer

Tidligere opfattede muslimer i Danmark sig primært som indvandrere. I dag identificerer de sig med deres religion, og det skyldes i høj grad, at islam er blevet centrum for mediernes omtale. Det mener foreningen Muslimer i Dialog
10. august 2005

Legoklodser, en Teletubbies-ballon og en indrammet lovprisning af Gud er det første, der møder øjnene, da Asim Latif byder velkommen i sin lejlighed i Husum, en forstad til København. Lovprisningen er det såkaldte Kronevers i Koranen, og legoklodserne tilhører en lille fyr på snart to år, der endnu ikke har de store kvaler med at finde sig selv og sin vej igennem livet. Men det kommer en dag, mener hans far:

"Næsten alle muslimske teenagere er i tvivl om, hvilken vej de skal gå. De leder efter svar," siger Asim på 30 år, der til daglig forsøger at hjælpe de unge via foreningen Muslimer i Dialog, der blev stiftet for to år siden for at dække det stigende behov for en dansk udgave af islam og med danske aktiviteter. Også foreningens generalsekretær, Noman Malik, mener, at det kan være svært for unge muslimer i Danmark at vide, hvad de skal forholde sig til.

"I barndommen lærer vi at recitere kapitler i Koranen, men får ikke et dybere kendskab til indholdet eller en egentlig religiøs opdragelse. Vi lærer kun det grundlæggende. Når man så bliver 14-15 år, begynder man at lede efter svar for at finde ud af, hvem man er, og da kan det være svært at vide, hvem man skal lytte til, og hvilken version af islam man skal tro på. De fleste kender ikke på forhånd så meget til de forskellige grupper, der findes i Danmark, og der kan vi hjælpe dem med at tro på sig selv, på religionen og på integrationen," fortæller 26-årige Noman.

Foreningens aktiviteter består bl.a. i studieture - senest en rejse til Syrien for at se, hvor Jesus boede og prædikede. Og for tiden afholder Muslimer i Dialog kurser i København, Odense og Århus om forskellige emner såsom islam og terror, forældrerollen og kvinden i islam. Kvinder udgør omkring halvdelen af både medlemmerne og bestyrelsesmedlemmerne i foreningen, fortæller Noman.

Et 'umma'

"Vi oprettede Muslimer i Dialog, fordi vi ville skabe et umma, et fællesskab på tværs af køn og etniske grupper. I begyndelsen var vi kun pakistanere, men nu er de fleste, der kommer, faktisk tyrkere, arabere eller danske konvertitter, der alle savner dansk undervisning i islam. Vi har også savnet islamisk litteratur på dansk, fordi det er svært at forstå helheden i teksterne, der typisk er på engelsk eller urdu," siger Noman.

Asim forklarer, at de få danske oversættelser, der findes, er gamle og højlitterære, og at de nye oversættelser gør det nemmere for den almindelige, moderne muslim at gå direkte til kilden - Koranen.

"80 procent af det, man hører om Koranen, er kulturelle fortolkninger. F.eks. er vores pakistanske bryllupstraditioner geografisk specifikke og stammer ikke fra skrifterne, selv om vi opdrages i den tro. Man kan sige, at de mange kulturelle normer har fordrejet vores religion, og vi vil gerne finde ind til den klassiske islam," siger Asim.

Noman fortæller, at foreningen ikke kun har fokus på religion, men også forsøger at gøre de unge mere bevidste om samfundet og få dem til at gøre gode gerninger frem for at lukke sig selv ude: "De skal forstå, at det nytter noget at arbejde, og at de er medborgere og ikke modborgere."

Ifølge Noman og Asim har den måde, muslimer opfattes af det danske samfund og opfatter sig selv på, ændret sig meget i de sidste fem år: "I 1990'erne handlede det meget om 'indvandrere', og netop dét begreb blev brugt igen og igen i medierne som den gruppe af mennesker, der lavede en masse problemer. I dag er det 'muslimer', der er i fokus som syndebukke, og derfor er det meget naturligt, at de unge også er begyndt at identificere sig sådan i stedet for primært som indvandrere," siger Noman.

Asim mener, at dette skift er en af grundene til, at man i dag ser færre fælles indvandrerorganisationer som de hedengangne POEM og INDsam, der tidligere spillede en stor rolle i at få unge integreret. I dag er muslimernes fokus blevet dybere, der er kommet initiativer for at få moskeer og begravelsespladser, og når de unge ønsker at definere sig selv i forhold til deres religion, opstår der et behov for organisationer som Muslimer i Dialog, mener Asim.

"Når man konstant føler, at man bliver hadet af samfundet, kan man være tilbøjelig til at give op og hænge ud med nogle rødder, der selv har opgivet at forsøge længere. Når man ser den måde, muslimer beskrives på, kan man da godt selv miste lysten til at deltage i den politiske debat - man lukker bare af, og på et tidspunkt stoppede jeg med at læse aviser i et helt år. Men det kan man jo ikke gøre i længden, for de unge kommer jo og stiller spørgsmål, og så må man følge med og have svar klar. Og vi mener, at det er vigtigt for de unge at deltage i demokratiet ved at være politisk aktive eller i det mindste stemme, når de får chancen for det," siger Asim.

Noman nikker: "Konceptet er at give frem for at tage, så man ikke ser sig selv som offer i samfundet. Vi opfordrer de unge til at tilsidesætte deres frustrationer og fokusere på at få et arbejde, også fra et integrationssynspunkt, og vores niche er så, at alt foregår på dansk. Faktisk er en af grundene til Hizb-ut-Tahrirs popularitet netop, at de taler dansk og henvender sig direkte til de unge. På dét punkt kan man lære af deres strategi. For de mange, der ønsker samtale på dansk og ikke tror på Hizb-ut-Tahrir har savnet et mere neutralt sted at samles. Det har de nu," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu