Læsetid: 6 min.

Før de voksne spiller

For de fleste danske musikere er det noget helt specielt at spille på Roskilde Festivalen. Hvert år udvælger de musikansvarlige en gruppe opkommende bands, der får lov til at spille på det, der engang hed campingscenen. I år har man hævet standarden
30. juni 2005

Når man normalt kun spiller til gymnasiefester, så er det ret specielt at kunne tage hjem til de andre bands i det lokale musikmiljø og fortælle om, hvordan det er at spille på Roskilde.

Og så er det ligegyldigt om man bare har givet koncert klokken 14 mandag fra ladet af en lastbil parkeret mellem en masse iglotelte. Sådan har det været for en række komplet ukendte bands de sidste fem-seks år.

Men i år er det en smule anderledes. Campingscenen er blevet flyttet ind på selve festivalpladsen. Har ændret navn til Pavillon Junior. Er ikke længere en gammel lastbil, men i stedet et stort telt med professionel lys og lyd. Og de bands, der spiller, er knap så ukendte.

Det har hidtil hørt til sjældenhederne, at man kunne gå i Fona og købe en cd med det band, man hørte på Campingscenen et par dage, før de voksne begyndte at spille på Festivalen. Men det er tilfældet i år med blandt andre bands som Cartridge, Green Pitch og Oh No Ono.

Barometeret

Cartridge har fået pladekontrakt med det danske pladeselskab Glorious Records, der også har Peter Peters The Bleeder Group i stald. Inden da havde de udgivet EP'en Nowhere Fast gennem et tysk pladeselskab. Nummeret "Pale Blue Hands" gik nummer et på P3's alternative musikhitliste Det Elektriske Barometer.

Så da Cartridge gik på scenen kl. 19 i Pavillon Junior søndag aften stod der allerede en stor gruppe af Barometerets målgruppe - Efterskole- og gymnasieelever og ventede.

Forsangeren satte med det samme i et art primalskrig, selv om bandet ikke på nogen måde kan siges at spille musik, hvor den slags udladninger normalt hører til. Der er ingen sort metal, nitter eller eyeliner. I stedet består Cartridge af fire unge fyre, der deler den moderne opfattelse, at der ikke er noget som en polo-T-shirt i en stærk farve og gerne med striber. Musikken er indierock med en forpint vokal fra en forsanger, der også er guitarist, en bassist, en leadguitarist, en trommeslager og en anelse tangenter. En standardkombination, der efterhånden er svær at imponere med.

Men det lykkes for Cartridge. Genkendelsens glæde blandt den kerne af publikum, der stod der en halv time før koncerten startede, er stor og sådan noget smitter. Inden længe er hele teltet fyldt med mennesker og uden for på græspladsen placerer folk sig på de medbragte campingstole. Der nikkes taktfast og svajes forsigtigt. Man behersker sig, når det er et nyt band, der endnu ikke er helt etableret. Men forsangerens energi får snart hænderne op over hovederne. Primalskriget er han glad for, og et par gange sænker han mikrofonen helt ned i ret vinkel.

Rutine

Kontrasten til tidligere bands, der har spillet på Campingscenen er tydelig. De her drenge har rutine i at spille sammen. Også for større publikum. De har også netop spillet på Spotfestivalen i Århus og formåede at få Ridehuset til at rocke på trods af, at klokken var 14 på festivalens andendag.

"Hvis I lytter til Det Elektriske Barometer, så kommer der en sang her, der har ligget dér," siger forsangeren, og Cartridge giver publikum, hvad de har ventet på: Hittet "Pale Blue Hands".

I det hele taget har han været opmærksom på at holde kontakt til publikum gennem hele koncerten. Fortælle, hvad numrene hedder, og spørge, om folk har det godt, og alle de andre klichéer, men det er også vigtigt, når man er et forholdsvist ukendt band.

Det formår det næste band på scenen ikke. Marvins Revolt spiller støjrock, og det er defineret ved at man er meget fokuseret på det instrument, man har til at hænge om halsen.

Et problem, når man spiller uden at have et hit eller bare et eller andet, som publikum kan bide fast i.

Heldigvis er dagens publikum glade i låget. Og hvorfor skulle de ikke være det? En T-shirt og løse bukser er stadig rigelig påklædning selvom klokken nærmer sig ni. Man kan stadig tage sin egen pose billige guldøl med hen til scenen, selvom den er flyttet ind på selve festivalpladsen.

Anderledes publikum

Og så er Roskildepublikummet bare anderledes end ved alle andre festivaller i Danmark.

De er kommet for at høre musik. Ikke kun for at ryge jordfed, drikke Harboe, købe partisanertørklæder og kysse svenskere. Så de er meget åbne over for ny musik og stiller sig gerne og venter under lydprøven og tager et par festivalskål imens. Men det tyndede lidt ud i publikum efterhånden som Marvin's Revolts koncert skred frem.

Og det var en skam, for de her drenge kunne støje. Flere gange røg de ud i en jamlignende frency på strengene. Og det er mere end plausibelt, at de to guitarister ofte er ømme i højre hånd - og det af en anden årsag end den, der normalt gør sig gældende, når unge mænd er trætte i netop den hånd.

Både bassisten og de to guitarister har mikrofoner, og der er næsten konstant tostemmighed. Imponerende dynamisk.

Mon ikke bandmedlemmerne står i de første rækker, når amerikansk støjrocks moder Sonic Youth spiller koncert senere på ugen? Referencen er uundgåelig allerede fra første nummer.

Men støjrocken er hæmmet af, at den er meget introvert, og har man ikke nok i at se fire fyre gå amok i et ordnet lydkaos, så er Marvin's Revolt svær at forholde sig til. Sangene blev lidt ensformige, og der var ikke noget tidspunkt, hvor stemmeskalaen blev udfordret. Så publikum var ikke helt med, men Marvin's Revolt blev passende belønnet med anerkendende brøl, når guitarerne fik deres eget liv.

Gøgl

Bandet Oh No Ono, der spillede mandag eftermiddag var i modsætning til Marvin's Revolt meget glade for at give publikum nogle godbidder. Måske endda lidt for meget. Det ord, der er bedst dækkende for det, Oh No Ono laver, er: Gøgl.

De fire ålborgensere har udgivet ep'en Now You Know og pladens cover indikerer allerede, at en liveoptræden må være en smule usædvanlig. På coveret er de alle malet hvide i hovedet, har rød læbestift på læberne og blomsterkranse om halsen. Og live er de lige så gøglede.

To sangere klædt i hvid blazer, begge med stort krøllet hår, den ene med butterfly. Trommeslager og organist er mere anonymt klædt. Men det er også de to sangere, der betyder mest for konceptet, der vel nærmest kan beskrives som et antikoncept.

De synger begge med en pibestemme, som om de tog en portion helium før hvert nummer. Den fantasifulde skramlede indierock - lydbaggrund understøtter det gøglede udtryk, og med numre som "Ba Ba Baba ba ba well anyway" og "Fat Simon Says" er det svært at tage det her band alvorligt. Men det skal man ikke desto mindre. For Oh No Ono er originalt, og når de engang begynder at rotere på p3, vil man kunne genkende bandet alene på grund af deres helt specielle lyd.

På trods af et par tekniske problemer med tangenterne spillede de koncert med stort overskud. Opfordrede blandt andet publikum til at deltage i en bordfodboldturnering senere på ugen i pladeselskabet Morningsides stand på pladsen.

Evnen til at skabe en sådan fjollet stemning blandt publikum er en gave for en musiker. Meget passende bevægede en fyr, med det lange hår fyldt med åbnemekanismen fra dåseøl, og iklædt en hættetrøje med ordet Gøglerskolen trykt på ryggen, sig længere og længere op foran.

Grænser for sjov

Men Oh No Ono er så originalt, at det kan blive et problem for dem. Der er grænser for, hvor længe gøgl er sjovt og interessant. Men hvis de formår at videreudvikle konceptet, så vil de også kunne leve op til den hype, der er omkring dem som et opkommende band, der forventes meget af. Men de her drenge har også høje forventninger til sig selv.

Det er tydeligt, når man laver så gennemført et fysisk udtryk og faktisk kan bære det i forhold til musikken, at de vil mere. Oh No Ono er ikke et smukt lig. Mon ikke de vender tilbage til Roskilde næste år? På en af voksenscenerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu