Læsetid: 4 min.

Først kom der en malerrapport

Først var det maler- og murerrapporterne om arbejdernes vilkår, siden fulgte de marxistiske teorier. Men i dag lever Forlaget Modtryk mest af at sælge mord
17. november 2006

En foreløbig rapport om sundhedsfarer ved malerfaget. Sådan lød en titel på Forlaget Modtryk anno 1972. År 2006 er forlagets titler blevet tydeligt mere spændingsmættede, og nu hedder de i stedet Madame Terror og Sort sensommer. For i dag bliver forlaget, der i starten af 70'erne voksede ud af socialisme og studenteroprør, langt oftere forbundet med store, især skandinaviske, kriminavne som Jan Guillou, Leif G.W. Persson, Håkan Nesser og Arne Dahl. Og ved at få mordgåderne til at risle ned ad læsernes rygge er Forlaget Modtryk blevet ved med at eksistere. For som redaktør Niels Jørn Jensen siger, så var man ikke nået langt ind i 80'erne med malerrapporterne.

"Vi sælger langt flere bøger i dag end tidligere, og krimierne er en hamrende vigtig del af det. Det er nok den væsentligste forandring. Antallet af titler har hele tiden ligget mellem 30 og 50 om året. Men vi er stadig kun fem ansatte i forlaget, og vi klarer alt ud over tryk og distribution," siger Niels Jørn Jensen, der kom til Modtryk nogle år efter, at det blev grundlagt.

Men historien om Modtryk begyndte i virkeligheden med noget helt andet end bøger. Året var 1970, og man skulle ud og blande sig med folket, mente man blandt studenteroprørerne på universitetet, og så grundlagde man værtshuset Æsken på Anholtsgade i Århus centrum. Æsken blev en stor succes, man tjente penge, og dem omsatte man til trykmaskiner, så studenterne selv kunne trykke rapporter om arbejdsmiljøforhold. Alt arbejde var frivilligt, og man havde nogle få mennesker til at klare administration og distribution. Efter rapporterne kom turen til den marxistiske teori, de hvide bøger med rødt mavebind. En række tidsskrifter som eksempelvis Den Jyske Historiker blev en del af repertoiret, og så kom børnebøgerne. For socialister fik jo også børn, som direktør Ilse Nørr siger det. I 1976 kom Socialistisk Bogklub, de skønlitterære romaner og kvinderedaktionen, der fokuserede på kvinders arbejdsforhold. Men sidst i 70'erne klinger hele den venstreorienterede bølge af.

$SUBT_ON$Kioskbaskere

"I slut-70'erne er den marxistiske æra ved at være forbi. Man begynder så i stedet at satse på skønlitteratur, der retter sig mod arbejderbevægelsen, men det viser sig, at det heller ikke går. Og så opdager man krimierne. De første krimier er forholdsvist venstredrejede, og helten har et venstreorienteret synspunkt lige som svenskeren Harry Kullmann, som var Modtryks første krimiudgivelse. Det var en gedigen krimi, men den var helt sikkert også venstredrejet," siger Niels Jørn Jensen om de første krimiudgivelser i start 80'erne.

Forlagets udgivelser udviklede sig i takt med samfundsudviklingen, mener Ilse Nørr. I start 80'erne begyndte der nemlig også at ske noget andet med krimierne. De udviklede sig fra, at hovedpersonen løste en mordgåde til at krimierne blev decideret samfundsproblematiserende og samfundskritiske.

"Indtil den tid havde krimien langt hen ad vejen været regnet som kiosklitteratur. Men pludselig dukkede der krimier op på markedet, som tog relevante samfundsproblemer op, og det var derfor, vi begyndte at interessere os for dem, selv om vi på det tidspunkt fokuserede meget på faglitteratur, almindelig skønlitteratur og børnelitteratur. Vi havde jo alle læst Sjöwahl og Wahlöö. Siden fik vi Persson og Guillou, selv om der gik nogle år, før han fik sit gennembrud. Og siden har han været med til at tegne Modtryk og den danske krimiscene. I dag har vi flere af de helt store, blandt andet svenske Arne Dahl," siger Ilse Nørr, der sammen med kollegerne på Modtryk er på evig jagt efter nye krimiforfattere, der kan slå igennem.

$SUBT_ON$Moderne samfunsroman

"Det er jo blevet sådan, at krimier er blevet moderne samfundsromaner, som tager de problemer op, der optager os. Det kan være både storpolitiske aspekter som terror, kriminalitet og pædofili, men det kan også være kvinders problemer at få hjemme- og arbejdsliv til at hænge sammen," siger Ilse Nørr. Og ud over at krimier fylder godt op på bestsellerlisterne, har mange krimiforfattere en tendens til at skrive i serier lige som forbillederne Sjöwahl og Wahlöö. Det betyder, at forlaget så kan udgive en krimi om året de næste 10 år, og det betyder også en god forretning og en sikker bestseller eller noget, der ligner, 10 år frem i tiden. Og dem får man ifølge Ilse Nørr primært ved at have de rigtige kontakter.

"Det handler om, at de udenlandske forlag og agenter tror på, at vi kan noget med dem. De ser ofte på, hvad man har i forvejen, og hvis man har succes med en type krimier, er det typisk lettere at få flere af samme slags. Det sker da også, at de samme forlag vil have de samme forfattere. Det gælder jo for al skønlitteratur, at mange gerne vil have dem, der bliver hypet eller som der er noget særligt ved. Sådan var det også med Stieg Larsson, der er en stor succes. Som mange andre danske forlag fik vi ham præsenteret ved bogmessen i Frankfurt, og her handlede det simpelt hen om hvem der bød højest. Vi troede på ham, så det gjorde vi," siger Ilse Nørr om Modtryk, der i dag har kapret mange af de succesfulde skandinaviske krimiforfattere på det danske marked. Men forlaget udgiver også stadig bøger Økologi og Parcelhuset eller Kodeord Marx. Man må jo sikre traditionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu