Læsetid: 3 min.

'Jeg var først i stand til at skrive det nu'

19. august 2006

Efter en hektisk uge i skandalens tegn trådte hovedpersonen i dramaet om forfatteren Günter Grass’ fortid i Waffen-SS frem i et interview på den tyske tv-station ARD

Hans hoved er trykket ned mellem skuldrene på den karryfarvede, uldne jakke. Det velkendte overskæg sidder som en gammel strid skurebørste midt i hans ikke spor rynkede ansigt. De slanke solbrune og meget velmanicurerede hænder samles og skilles foran det, når han taler.

I en alder af 78 år har Günter Grass i sin selvbiografi Beim Häuten der Zwiebel (Når løget skrælles) valgt at fortælle, at han som 15-årig ville melde sig frivilligt til værnemagten. Og senere blev indkaldt til Waffen-SS. Og det første spørgsmål fra intervieweren Ulrich Wickert er da også lige på og hårdt: Hvorfor først nu?

"Det lå begravet hos mig. Jeg kan heller ikke sige den direkte grund. Jeg blev indkaldt, men jeg har ikke begået nogen forbrydelser", siger Günter Grass.

Grass er manden, der i foråret af det tyske politiske tidsskrift Cicero blev udnævnt til Tysklands intellektuelle nummer ét.

I den forgangne uge er han blevet hevet ned fra piedestalen. Grass, der altid trofast har støttet det tyske socialdemokrati, SPD, har mange kritikere. Hans selvafsløring har fået dem til at skælde og smælde, til at kræve at Nobelprisen i litteratur fra 1999 bliver tilbageleveret, og at æresborgertitlen i fødebyen Danzig, nu Gdansk, også bliver taget fra ham.

Günter Grass, der har sommerhus på Møn, bliver interviewet af Ulrich Wickert på et ikke nærmere defineret hotel i Danmark. Wickert er blevet kaldt "Mr. Tagesthemen" (hr. dagstema. red.), en af tysk tv's førstemænd.

Det er lidt af et scoop, at han til den første udgave af sit nye bogprogram på statskanalen ARD har fået et helt aktuelt interview med Grass.

"Jeg vil ikke forsvare, at jeg først siger det nu. Og folk har ret til at kritisere mig. Men jeg har fået lettet mig med bogen, som jeg har skrevet på i tre år."

Måske kommer afsløringen for sent, siger han, men man må også regne med et element af permanent skam over det skete.

"Jeg var først i stand til at skrive det nu. De, der vil dømme, må dømme", siger han og understreger, at egentlig står alt, hvad han har at sige om denne sag, i hans bog, der lige er udkommet. Grass tilføjer, at man må opfatte hans selvbiografi sådan, at han er blevet fremmed over for sit ungdommelige jeg. Han måtte nærme sig selv igen, mistroisk og ved at spørge ind. Han betegner sig selv som en slags bro mellem Tyskland og Polen, som en af de første, der fik en kommunikation i gang mellem de to lande. Han er derfor ked af Lech Walesas kritiske udfald, men hvorvidt han skal give afkald på sin æresborgertitel, vil han lade andre om at afgøre. Han vil ikke selv give afkald.

Værten Wickert spørger, hvorfor han meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Ville han være en helt?

"Ja, at blive en helt spillede også en rolle. Så var der den lille lejlighed, vi boede i og flere forskellige ting. Men jeg var bare en medløber. Jeg fik heller ingen rang", siger Günter Grass.

Han fortæller, at russernes voldtægt af hans mor, som han først hørte om fra sin søster efter moderens død og fordrivelsen af tyskerne fra Østpreussen, er blevet trængt i baggrunden af andre og værre forbrydelser. Det har været temaer, som kun er blevet antydet i forfatterskabet.

"Med alderen og med afstanden til begivenhederne har jeg kunnet se på de tiloversblevne temaer. Men bøger har brug for lang tid, og denne bog havde jeg brug for lang tid til at kunne skrive," siger Günter Grass.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her