Når Helle Thorning-Schmidt og Anders Fogh Rasmussen på lørdag duellerer på Venstres sommertræf i Århus, bliver det ikke blot en opvisning i retoriske færdigheder og taktiske indspark. Den første duel mellem statsministeren og hans udfordrer vil også blotlægge parternes strategier over for hinanden og dermed lægge rammen for det hede politiske efterår, der ventes, når Folketinget samles igen efter sommerferien. Et fællestræk i parternes strategier er bestræbelserne på at stemple modparten som form uden indhold:
"Helle kan kun overskrifter", er mantraet fra Venstre-lejren. "Venstre har fine mål, men ikke vilje til at nå dem", lyder det hos Socialdemokraterne. Efter samtaler med kilder i begge lejre tegner der sig følgende billede af de temaer, der kommer i fokus:
- Globalisering: Regeringen og Socialdemokraterne kæmper om at fremstå som dem, der er bedst til at fremtidssikre det danske samfund, når det handler om globaliseringens udfordringer. Ved Venstres landsmøde sidste år lykkedes det Anders Fogh at sætte dagsordenen med sine proklamationer om at gøre Danmark til det førende vækst- og videnssamfund, og regeringen har efterfølgende nedsat bl.a. Globaliseringsrådet.
Fogh har ligeledes i sin første regeringsperiode gjort det til et væsentligt mål at højne uddannelsesniveauet og bryde den negative sociale arv. "Fra bistandsklient til bankdirektør", som en af parolerne har lydt. Regeringen kan i dag bryste sig af, at det omsider tyder på, at der rent faktisk er arbejde til dem, der vil ud af den offentlige forsørgelse. Med en ledighed i juni på 4,8 procent ligger Danmark langt under gennemsnittet i EU, hvor ledigheden i de 25 lande gennemsnitligt er på 8,8. Men regeringen er under pres, når det gælder finansieringen af fremtidens velfærdssamfund: To uafhængige analyser fra henholdsvis OECD,og Dansk Center for Forskningsanalyse har denne sommer dokumenteret, at Danmark halter bagefter de nordiske nabolande, når det handler om satsning på forskning og innovation. Andre lande investerer bredere og mere massivt på forskning, innovation og uddannelse end Danmark. Som også regeringens egen Velfærdskommission har fremhævet, sker der kraftige uddannelsesspring i andre lande i disse år, således at langt flere unge tager en høj eller videregående uddannelse i forhold til deres forældres generation. I Danmark sker der ikke samme forbedring af uddannelsesniveauet mellem generationer. Hertil kommer, at det er uklart, hvordan regeringen overhovedet vil finde de mange milliarder kroner, der skal til, for at Danmark i 2010 lever op til Barcelona-målsætningen om, at investeringer i forskning og innovation skal udgøre mindst tre procent af BNP.
Større lighed
En massiv forskningsindsats var et af Venstres væsentligste valgløfter i den seneste valgkamp, men midlerne bliver vanskelige at finde, hvis rammerne for den økonomiske politik skal holdes med en vækst i de offentlige udgifter på kun en halv procent om året.
Nye tal fra Danmarks Statistik har netop dokumenteret, at regeringen har store problemer med at følge sin egen økonomiske plan. Alene fra 2003 til 2004 steg de offentlige udgifter med næsten to procent - målet var en vækst på 0,7 procent. Det er derfor Socialdemokraternes strategi at køre hårdt på regeringen, når det gælder evnen til at opfylde egne målsætninger om satsning på forskning og uddannelse. Socialdemokraternes egen position forplumres imidlertid af uklarhed i meldingerne. Et eksempel er folkeskolen, hvor Socialdemokraterne har kunnet kritisere regeringen for at skære ned i bevillingerne pr. folkeskoleelev. Kritikken er prellet af på Venstre, der har henvist til citater fra Socialdemokraternes egen uddannelsesordfører, Christine Antorini. I interview har hun fremhævet, at folkeskolens problemer ikke løses ved blot at bevilge flere penge.
- Ulighed: Sommeren igennem har der i lyset af de stadigt stigende ejendomspriser i de store byer været fokus på den øgede ulighed i samfundet. Skellet mellem formuende boligejere og folk i lejerboliger er øget markant, og som den seneste vismandsrapport dokumenterer, er den økonomiske ulighed i samfundet også vokset som følge af reguleringen af overførselsindkomsterne på den ene side og høje lønstigninger på den anden side. Således halter dagpengesatsen 17 procent efter udviklingen i de almindelige lønninger gennem de seneste ti år. De 40 milliarder kroner, som danskerne alene sidste år fik ekstra mellem hænderne i form af reallønsstigninger og skattelettelser m.m., er med andre ord temmelig ulige fordelt. Den socialdemokratiske formand, Helle Thorning-Schmidt, erklærede i ugens løb, at "større lighed er meget, meget vigtigt" for Socialdemokraterne. En melding, der lød noget anderledes i Henrik Sass Larsens mund. Den socialdemokratiske næstformand i gruppen gav i dagbladet Information udtryk for, at han ikke anså den voksende ulighed som et stort problem: "Hvad er det for en ulighed? Bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver jo ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger," sagde Henrik Sass Larsen.
Intern uro
Foreløbig har Socialdemokraterne foreslået et takststop i relation til skattestoppet, så de mindre bemidlede fik gavn af et stop for stigende priser på daginstitutioner, busser, tog, voksen- og efteruddannelse. Et forslag, som dog kun fik ros fra Enhedslisten og blev mødt med direkte hån fra de radikale, der ellers selv gik ind for princippet, da Jelved og Lykketoft sidste år udfærdigede rammerne for det såkaldte SR-skatteloft. Regeringen har ikke selv forsøgt at problematisere den øgede ulighed - men kan vente indirekte hjælp, når finanslovsforhandlingerne begynder. Samarbejdspartneren Dansk Folkeparti har nemlig stillet som hovedkrav, at førtidspensionister skal have økonomisk hjælp i milliardklassen. Kravet vil selvsagt belaste den offentlige økonomi yderligere, men en strategisk sidegevinst for regeringen ved at opfylde kravet er, at Socialdemokraterne vil få sværere ved at kritisere regeringen for at skabe øget ulighed i samfundet.
- Velfærd: Senere i august spiller Socialdemokraterne ud med mere konkrete forslag til velfærdsreformer og forsøger dermed at imødegå den negative "branding", som regeringspartierne flittigt har forsøgt sig med - gående på, at den nye socialdemokratiske leder kun kan komme med overskrifter. Helle Thorning-Schmidt erobrede fra begyndelsen dagsordenen med erklæringer om, at Socialdemokraterne var villige til røre ved efterlønnen af hensyn til fremtidssikringen af velfærdssamfundet. Et tema, som Venstre ikke har turdet tage hul på, ligesom regeringspartiet afventer Velfærdskommissionens anbefalinger senere på året.
V lukrerer på S-uro
Status op til den store duel mellem Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt er nu, at Venstre har kunnet lukrere på den interne uro i den socialdemokratiske folketingsgruppe hen over sommeren. Ved at afkræve den nye socialdemokratiske leder præcise svar på komplicerede politikområder sætter Venstre sin lid til, at der enten bliver skabt tvivl om, hvad det er, Socialdemokraterne vil. Eller at gemytterne i den interne socialdemokratiske opposition hidses op i en grad, så S-uroen i sig selv vil fjerne fokus fra regeringens egne mulige fejl og mangler.indland@information
Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau
