Læsetid: 5 min.

Førstematadoren Tietgen

Nybrydende fremstilling af stormogulen C.F. Tietgens liv, virke og metoder
9. november 2006

Danmarks begrænsede tilgang til råstoffer, landets skrump i 1800-tallet, dets deraf følgende lidenhed og beskedne folketal, samt beliggenheden i den europæiske udkant har blandt andet haft den betydning at de økonomiske iværksætteres format har begrænset sig.

Få blev matadorerne, der på nogen måde kunne måle sig med den større omverden. Tilløb var der ganske vist i den florissante periode, men da var de økonomiske strukturer trods alt ikke parate til det gigantiske. Først med kapitalismens og hyperliberalismens store gennembrudsår i anden halvdel af det nittende århundrede, hvor der var frit spil, og staterne ikke blandede sig i noget, var skuepladsen indrettet til det større spil.

I opkomlingssamfundet på den anden side af Atlanten opstod de ekstremeste kapitalister, hvis enorme virksomheder i olie, jernbaner, jern og tømmer akkumulerede formuer af hidtil uset omfang; så rige blev nogle af dem, at de forærede skåle med ægte perler til deres middagsgæster eller byggede gotiske slotte på Fifth Avenue med vandhaner af guld, og hvad der ellers hører sig til med penge som snot.

Nødvendigvis måtte sådanne matadorer være af mere beskedent tilsnit i det meste af det europæiske for slet ikke at tale om i Danmark. Det kunne dog blive til en H.N. Andersen, godt nok senere en A. P. Møller, men først og fremmest en C.F. Tietgen, den hidtil største danske forretnings- og finansmand, der i vision, fremadrettethed og konsekvens overgår de sidestillede.

Det vigtige netværk

Om denne danske gigant har Ole Lange skrevet en omfattende og dybdeborende bio-grafi, der ikke alene redegør for hovedpersonens liv fra barndom til død, men tillige analyserer de teorier og metoder, hvorved Tietgen blev et begreb i dansk erhvervshistorie. Med den store bog føjer Lange, der som journalist gennem mange berigende år slog sine folder på dette blad, og som nu er professor på Copenhagen Business School, endnu en ordentlig luns glimrende og underholdende historieskrivning til sine i forvejen bemærkelsesværdige værker.

Man kan roligt sige, at en bog om Tietgen er en logisk videreførelse af forfatterskabet, der blandt meget andet rummer tidligere undersøgelser af Tietgens forhold til Privatbanken og Store Nordiske og dette selskabs udvikling, samt bøger om ØK og H.N. Andersen og dennes forhold til det politiske.

Tietgen forstod som senere den yngre Andersen netop at knytte sig til det politiske liv og til kongehuset, således at politikerne og kongehuset blev knyttet til ham. Heri ligger en væsentlig styrke i Langes fremstilling: Den fascinerende redegørelse for Tietgens fintmaskede netværk, en af de vigtigere forudsætninger for hans mulighed for at kontrollere i den grad magtfulde energier både hjemme og ude. Ole Lange påviser i den forbindelse Tietgens modernitet, idet finansmanden ikke blot havde næse for forretning inklusiv enhver nok så tilsyneladende ubetydelig forandring i forretningsvilkår i hele de datidige ikke just overskuelige forretningsmiljøer, han var dertil udstyret med en noget nær fotografisk hukommelse.

Tietgen anvendte disse evner til at opbygge og fastholde, hvad man i vore dage kalder klynger, clusters, af virksomheder, hvis udvikling og udbygning bestandigt lå ham personligt på sinde. Han indså fra første færd betydningen af at skabe forretninger over for parallelle forretninger, virksomheder, der tjente til at støtte hinanden indbyrdes og interagere med de omfattende personlige netværk.

Disse strengt trimmede strukturer, sørgede Tietgen for, udvikledes i takt med ny viden og ny teknologi; organisationsmæssigt var Den Store Skaber bestandigt vågen over for nye måder, også når det gjaldt inversteringsmetoder. Tietgen indså bankens – in casu Privatbankens – nye rollefag nemlig som Gründerbank frem for den traditionelle Korsbæk indskudsbank. Også her lærte han af udlandet og overførte den nye visdom til danske forhold, om end som anført noget mere beskedent end forbillederne.

Gode vibrationer

Endelig begreb Tietgen før de fleste andre på disse breddegrader betydningen af positive talk. Det gik ikke an at bruge ord, der kunne vække forestillinger ’om noget slet’, skønt Tietgen som andre af tidens økonomiske sværvægtere i den totalt uhæmmede fremherskende liberalisme ret regelmæssigt opførte sig som en skiderik. Kristen bevar’s, han færdiggjorde jo bl.a Marmorkirken, men var ikke desto mindre en led karl, når det var fornødent og brutal som bare fanden.

Som kompensation herfor gjaldt det om ikke at vække ubehagelige associationer, når virksomheden skulle beskrives. I den henseende minder Tietgen om sin samtidige, men yngre store kollega i Amerika, John D. Rockefeller.

Tietgen finder som amerikaneren altid som regel en blidere omskrivning af begreber som for eksempel de lettere truende monopol og kartel. Ordet ’ring’ ynder han. Det lyder så trygt, og det kunne man vel ikke have noget imod. Lange sætter faktisk de to, Tietgen og Rockefeller, op til sammenligning også som tidstyper, typer i øvrigt fanget af flere litterater i tiden, blandt andre, hvad angår Tietgen af Herman Bang i romanen Stuk.
Den uhæmmede liberalisme fremelsker den uhæmmede forretningsmand, der nok på gode dage kan optræde som endog generøs mæcen, men på hvis vej de knuste skæbner er strøet. Husk det.

’Landets største’

Folkene i CEPOS skulle tage at læse Ole Langes glimrende bog om denne store mand i danmarkshistorien, stor af evner og i sin arbejdsomhed, men også i et hensynsløst system stor på andres bekostning. Nogen flink fyr har han givetvis ikke været, denne Tietgen, skønt eftermælet er så pletfrit.

Lange gør opmærksom på at disse folk, Rockefeller og Tietgen, nok var kristne og så at sige også liberalister i kristen forstand, men deres egentlige gud var grådighed og ambition. Derfor kan man jo stadig godt beundre den enorme indsats Tietgen leverede. For Herman Bang var der ingen tvivl; han sidestillede i sin nekrolog i oktober 1901 som det mest indlysende den afdøde stormogul med Dalgas og Georg Brandes. »Thi Tietgen, Dalgas og Georg Brandes genoprettede Fædrelandet«. »Landets største er død«.

Ole Lange har opdelt bogen naturligt kronologisk. For hvert afsnit har han udarbejdet en liste over de personer der optræder i dette. Det er en stor hjælp og letter læsningen betydeligt.

Bogen er velillustreret, har instruktive noter, samt en fyldigt litteraturliste.

*Ole Lange: Stormogulen C.F. Tietgen – en finansmand, hans impe-rium og hans tid
1829-1901. 600 s. ill. 349 kr. Gyldendal. ISBN 87-02-05278-4

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu