Læsetid: 3 min.

Fogh bag skjoldet

9. november 2002

Som det er hans sædvane, er udenrigsminister Per Stig Møller omhyggelig med sine formuleringer, ikke mindst i sager, hvor nuanceforskelle hurtigt kan udvikle sig til dybe konflikter. Nok engang har han demonstreret denne omsorg for detaljen, da han fredag eftermiddag udsendte en pressemeddelse, der ved første øjekast fremstod som et dementi af en nyhedshistorie i Morgenavisen Jyllands-Posten samme morgen.
Avisen skrev, at den danske regering nu er parat til at deltage i det internationale missilskjold, der på amerikansk initiativ skal beskytte den vestlige verden imod raketangreb fra ustabile regimer. Ordvalget var ikke præget af overdreven præcision, men meningen var klar nok. Ifølge Jyllands-Posten har regeringen skiftet kurs ved at fastslå, at den er med på de amerikanske planer, selv om der ikke foreligger nogen officiel henvendelse fra USA. Når Danmark i den forbindelse er af større interesse end normalt, skyldes det udelukkende, at Grønland udgør en del af rigsfællesskabet. USA kan nemlig ikke etablere sit missilskjold, hvis ikke en moderniseret udgave af faciliteterne på Thule-basen bliver inddraget.
Som det er fremgået af en række artikler fra Informations USA-korrespondent, Martin Burchart, er denne antagelse ikke korrekt. Thule kan måske nok være nyttig, men er ikke nødvendig. Imidlertid er det en kendsgerning, der er ubekvem for både danske og grønlandske regeringspolitikere – omend af lidt forskellige årsager.

Som de senere års historieskrivning om den kolde krig har dokumenteret, har Danmarks vigtigste aktiv som NATO-medlem været Grønland. Siden den politiske selvbevidsthed i denne del af riget for tre årtier siden for alvor begyndte at udvikle sig, er det et forhold, de ledende grønlandske politikere har forstået at udnytte. De kræver kompensation for at stille deres territorium til rådighed. Kan de ikke være fælles om ret meget andet, så kan den danske regering og det grønlandske hjemmestyre derfor enes om at fastholde forestillingen om, at Thule-basen stadig er af global betydning.
Men derved placerer de også det danske rige i en frontposition, når den store og dominerende magt i
NATO udvikler planer om et missilskjold. Den oprindelige idé går tilbage til præsident Ronald Reagans dage.
Selv om logikken er svær at få øje på, har præsident Bush siden 11. september 2001 brugt stemningen til at genoplive planerne om et missilskjold.

Det tvang allerede den tidligere SR-regering til at fastlægge en brugbar strategi. Den gik i korthed ud på, at man ikke ville tage stilling, før der forelå en konkret henvendelse fra USA om brug af Thule-basen. Denne form for politisk pasmelding blev overtaget af den nuværende regering. Står Jyllands-Postens historie fredag derfor til troende, har regeringen foretaget en markant kursændring.
Kernen i historien er, at regeringen nu vil bede USA om at sende en begæring om dansk deltagelse i opbygningen af missilskjoldet. Det har den ladet forstå ved drøftelser »under skærpet fortrolighed« med en række partier i Folketinget. Disse drøftelser er en optakt til mødet i Udenrigspolitisk Nævn fredag næste uge, hvor regeringen vil forelægge sit udspil.
Den umiddelbare anledning er, at NATO om to uger holder topmøde i Prag. Det er her regeringen, ifølge Jyllands-Posten, vil fortælle amerikanerne, at man gerne ser en henvendelse.

Læst rigtigt rummer udenrigsministerens pressemeddelelse et interessant dementi af netop dén oplysning. Henvendelsen har nemlig allerede fundet sted. Efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 23. oktober har regeringen meddelt de amerikanske myndigheder, at såfremt USA fremsætter en anmodning om at bruge Thule-radaren, så er regeringen »selvsagt rede til at modtage og behandle en sådan«.
Ifølge gængs diplomatisk sprogbrug kan en sådan henvendelse af modtageren kun opfattes som en invitation. Regeringen i Washington får at vide, at den er velkommen. Det er højt spil i forhold til både Grønland og de europæiske allierede, der fortsat ser missilforsvaret som en i bedste fald overflødig og sandsynligvis risikofyldt foranstaltning. Derfor kan statsministeren måske nok vinde nogle point hos regeringen i Washington. Men i en bredere sammenhæng kan han få brug for at finde beskyttelse bag et skjold, der intet har med missiler, men en masse med politik at gøre.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her