Læsetid: 4 min.

Fogh, hvad betyder 'ambitiøs' klimadagsorden

De bud på nye ambitiøse mål for den vedvarende energi, som regeringens ordførere hidtil har luftet, svarer i virkeligheden til 'business as usual' og vil ikke bringe Danmark ud af den fossile afhængighed i dette århundrede
2. oktober 2006

I morgen går Anders Fogh Rasmussen på Folketingets talerstol for at holde sin med spænding imødesete åbningstale. Det ventes, at statsministeren vil udfolde sin ny vision for et grønnere Danmark, en vision der skal tage udfordringerne fra klimatruslen og afhængigheden af fossile brændsler alvorligt via nye ambitiøse initiativer. Fogh Rasmussen har allerede et par gange antydet sin ny optagethed af energi- og klimaudfordringen og sin vilje til en anderledes visionær politik. Senest på Venstres jubilæumskonference forrige lørdag, hvor han bl.a. sagde: "Vi har behov for at tage fat på den her udfordring, og jeg mener, vi skal sætte os et meget ambitiøst mål: Vi skal simpelthen sætte os det mål, at Danmark skal gøres fuldstændig uafhængig af de fossile brændsler: Ingen kul, ingen olie, ingen naturgas."

Fogh understregede, at det er en langsigtet dagsorden, men præciserede i samme åndedrag, at "det er nu, vi skal træffe de rigtige beslutninger, for at vi kan gøre os helt uafhængig af de fossile brændsler på sigt," og han uddybede: "Nu skal vi sætte en ambitiøs dagsorden med en række elementer, hvor det første element er ambitiøse mål med hensyn til fortsat udvikling og udbygning af vedvarende energi. Hvis vi kigger tilbage, har vi gode resultater, og hvis vi kigger frem, skal vi være mere ambitiøse. Det andet er, at vi sætter ambitiøse mål med hensyn til, hvad vi vil opnå med hensyn til fortsat effektivisering af energiforbruget."

"Ambitiøs" er nøgleordet. Spørgsmålet er, hvad det betyder.

Af sig selv

Statsministeren har endnu ikke selv kvantificeret, hvilke mål Danmark skal sætte sig med hensyn til den vedvarende energis bidrag til energiforsyningen og med hensyn til effektivisering af energiforbruget. Ordførere fra de to regeringspartier har imidlertid gjort det.

De Konservatives miljøordfører Christian Wedell-Neergaard til Politiken: "Vi foreslår, at samfundet forpligter sig på, at en tredjedel af vores energiforbrug i 2025 kommer fra vedvarende energikilder."

Og Venstres Eyvind Vesselbo var mindst lige så ambitiøs: "Jeg mener helt klart, at vi skal satse på den vedvarende energi og opsætte faste mål. Hvis De Konservative siger 33 procent i 2025, er det en god målsætning, men på længere sigt mener jeg, at vi skal gå efter et endnu højere mål".

I fredags sagde Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt til Information: "Jeg har en klar forventning om, at vi spiller ud med et mål, der hedder omkring 25 pct. i år 2025".

Den ikke uvæsentlige forskel på Vesselbos og Lilleholts bud kan skyldes, at en af eller begge d'herrer ikke ved, hvad der foregår i regeringens inderste cirkler, eller det kan skyldes, at der til det sidste har været uenighed internt i regeringen om, hvilke mål man skal forpligte sig på. Det er ingen hemmelighed, at finansminister Thor Pedersen hidtil har lyttet til den svindende kreds af klimaskeptikere, der fornægter problemet, og strittet imod for vidtgående danske forpligtelser. Forleden kom det frem, at Thor Pedersen i en skrivelse til sine ministerkolleger karakteriserede EU's vedtagne faregrænse for global opvarmning som 'Kejserens nye klæder'.

Tager man afsæt i det mest ambitiøse bud fra ordførerne - 33 pct. vedvarende energi i 2025 - er spørgsmålet: Er det så også ambitiøst?

Information har analyseret den vedvarende energis fremvækst i dansk energiforsyning det seneste tiår. Tilbage i 1995 bidrog sol, vind og biomasse ifølge Energistyrelsen med 68 petajoule (PJ) til bruttoenergiforbruget, der dengang var på 839 PJ. Det svarer til en vedvarende energiandel på otte pct. Siden er bruttoenergiforbruget stort set holdt konstant - det var sidste år 844 PJ - mens bidraget fra de vedvarende energikilder er vokset til 134 PJ. Altså en fordobling på 10 år og dermed også en fordobling af andelen til næsten 16 pct. Den gennemsnitlige årlige tilvækst i forsyningsbidraget fra vedvarende energi har siden 1995 været 6,6 PJ.

Vil tage 100 år at nå Foghs mål

Hvis man i en fremskrivning lader den vedvarende energi udvikle sig i præcis samme takt som hidtil, og samtidig lader det samlede energiforbrug forblive konstant, så når man frem til, at sol, vind, biomasse etc. i 2025 vil dække 32 pct.

En udvikling, der må kaldes 'business as usual', giver altså en vedvarende energi-andel præcis svarende til det allermest ambitiøse mål formuleret af regeringens ordførere på området. Det kommer af sig selv, hvis vi blot tager initiativer i samme omfang som hidtil.

Kan det mon kaldes at være "mere ambitiøs", som statsministeren varslede det forrige weekend?

Sagt på en anden måde: Er ambitionen alene at fortsætte udviklingsmønsteret fra det seneste tiår, vil der gå præcis 100 år, før Anders Foghs ultimative ambition - "Ingen kul, ingen olie, ingen naturgas" - er nået. Venstres Lars Christian Lilleholt sagde fredag her i bladet om den totale uafhængighed af fossile brændsler "realistisk, at kan ci være det inden for en 30-40 år." Tallene synes at svare: Ikke med det ambitionsniveau, regeringen har skitseret.

Anders Fogh bebudede også nye "ambitiøse mål" for fortsat effektivisering af energiforbruget. Aftalen omfatter imidlertid ikke den hastigt voksende transportsektors forbrug. 0Hvis regeringen nu definerer et "ambitiøst mål" for energibesparelser, der muliggør et reelt fald i det samlede energiforbrug på f.eks. en pct. pr. år frem til 2025, så vil det indebære, at den vedvarende energis andel til den tid vil blive hele 38 pct. - under fastholdelse af det hidtidige udbygningstempo. Hvis regeringen i stedet sætter et ambitiøst mål om at forstærke tempoet vil den vedvarende energi i 2025 næsten dække halvdelen af Danmarks bruttoenergiforbrug.

Dette er på linje med, hvad S, SF og R har foreslået i hvert deres bud på en ny energi- og klimastrategi, mens Enhedslisten er gået endnu længere. V kaldte fredags oppositionens forslag for overbudspolitik".

Når Anders Fogh i morgen går på talerstolen, kommer der forhåbentlig et bud på, hvad statsministeren selv forstår ved ordet "ambitiøs".

jsn@inforamtion.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu