Læsetid: 4 min.

Fogh: Grønt energisystem - i år 2120

Statsministerens længe ventede energistrategi har store ambitioner på lang sigt, men målene for 2025 svarer til blot at fortsætte udviklingen som hidtil
20. januar 2007

"Den meget ambitiøse målsætning er, at vi skal være fuldstændig uafhængig af fossile brændsler."

Det var ordene fra statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres jubilæumsmøde i Odense tilbage i september. Efter megen ventetid, mange slagsmål internt i regeringen og flere kasserede udkast præsenterede statsministeren så i går sin store grønne strategi, køreplanen for hvordan man nærmer sig det ambitiøse mål.

Og statsministeren og regeringen holder fast:

"Det er regeringens vision, at Danmark på lang sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi," hedder det i planen.

Det er en melding, som Anders Fogh Rasmussen høster ros for.

"Det er en historisk beslutning," siger professor i energiplanlægning Henrik Lund, Aalborg Universitet.

"Man skal ikke underkende den betydelige drivkraft, der ligger i forhold til virksomheder, brugere og investorer, når regeringen melder, at Danmark skal forsynes et hundrede procent med vedvarende energi," siger professoren.

Tallene og virkemidlerne i energiplanen peger imidlertid på, at Danmark længe endnu skal leve i den fossile æra. Ifølge Informations fremskrivning af den ny plans tal for vedvarende energi og fossile brændsler bliver det først i år 2120, at det danske energisystem med regeringens ambitionsniveau er omstillet til 100 pct. selvforsyning med sol, vind, biomasse og andre fornyelige energikilder.

Regeringens mål i planen om at fordoble den vedvarende energis andel af energiforbruget til mindst 30 pct. i 2025 betyder i virkeligheden en årlig udbygningstakt, der er en smule lavere end den, der har været gældende som gennemsnit for de seneste 10 år. Derfor er Henrik Lund mildest talt ikke imponeret af den grønne visions omsætning til konkrete mål.

"Det er der ikke megen ambition i. Det er snarere et halvhjertet og lunkent kompromis, og det er synd, fordi man så heller ikke opnår de erhvervsfordele og eksportmuligheder, der kan ligge i god energiplanlægning," siger han. Miljøminister Conne Hedegaard er uenig.

"Jeg synes, det er overordentlig ambitiøst med mindst 30 pct. vedvarende energi. For bare at nå op på 30 pct. skal der sættes meget i gang," siger hun til Ritzau.

Henrik Lund har for Ingeniørforeningen for nyligt forestået et stort energiprojekt, der dokumenterer, at en aktiv energipolitik vil kunne firedoble Danmarks eksport af energiteknologi inden 2030.

"Regeringens plan er en blanding af gæt på, hvad markedet selv laver, suppleret med lidt pudsige indlæg om afgiftsfritagelse for brint-biler, et nyt marked for elbesparelser m.m. - i sig selv udmærket, men man savner en systematisk plan for, hvordan vi når målene."

Transport og energiminister Flemming Hansen siger om den ny plan, at "det har været helt afgørende for regeringen, at nye ambitiøse mål forenes med en omkostningseffektiv energipolitik, som understøtter fortsat velfærd, økonomisk vækst og danske virksomheders konkurrenceevne."

Beskeden CO2-indsats

Planen taler om en skærpelse af energispareindsatsen, så der spares 1,25 pct. om året. Det skal imidlertid forstås som en besparelse i forhold til, hvordan energiforbruget ellers ville have vokset, og regeringens reelle mål er derfor at fastholde energiforbruget nogenlunde på det nuværende niveau.

Et stabilt energiforbrug kombineret med 30 pct. vedvarende energi indebærer ifølge planen, at forbruget af de fossile brændsler i 2025 vil være 15 pct. mindre end nu. Det betyder ifølge Energistyrelsen, at dagens klimabelastende CO2-udledninger vil være reduceret omtrent lige så meget. I forhold til det normale basisår for CO2-diskussionerne - 1990 - indebærer det ifølge styrelsen antagelig en reduktion i størrelsesorden 30 pct.

Danmark har allerede forpligtet sig til senest i 2012 at have reduceret sine udledninger med 21 pct., så ekstraindsatsen er behersket: 21 pct. reduktion i løbet af de første 22 år siden '90, ni pct. over de følgende 13 år.

"Såvel Ingeniørforeningens energiplan som scenarier lavet af Teknologirådet viser, at udledningerne kan reduceres med hele 60 pct. i 2025-30," påpeger Tarjei Haaland, energi- og klimamedarbejder hos Greenpeace. Klimaeksperter taler om nødvendigheden af, at i-landene reducerer deres CO2-forurening med 60-80 pct. i 2050, og EU har talt for samme mål.

Markedet regulerer

Den ny energiplans mål for vedvarende energi skal nås ved en blanding af regler, tilskud og afgifter.

"Regeringen har allerede gennemført reformer af støtteordningerne og i højere grad inddraget markedet i udviklingen af vedvarende energi," hedder det.

Fremover vil der bl.a. blive lagt vægt på størst mulig konkurrence om støtten for at fremme de mest omkostningseffektive projekter. Dertil vil regeringen "arbejde for demonstrations- og forsøgspladser for land- og havvindmøller", man vil lave et oplæg til gradvis forøgelse af biobrændsel i de kraftvarmeværker, der i dag bruger kul eller gas, og man "ønsker at fremme anvendelsen af biogas."

I transportsektoren skal 10 pct. af bilernes brændstof i 2020 være biobrændstof. Fokus er efter pres fra de konservative på såkaldt 2. generations biobrændstof, der baserer sig på affald i form af halm, træ, græs m.m., i modsætning til 1. generation, der bygger på landbrugsafgrøder som korn, sukkerroer og rapsfrø. Såvel Venstre, landbruget som virksomheden Novozymes ønsker, at der også satses på 1. generation, og regeringen åbner en kattelem ved at erklære sig rede til at fastsætte et mål tidligere end 2020, hvis 1. generationsbrændstof viser sig at være såvel økologisk som økonomisk bæredygtigt.

Som et tredie element i energiplanen - ud over mål for vedvarende energi og energibesparelser - vil regeringen fordoble de offentlige midler til forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Fra 2010 skal der således afsættes en mia. kr. årligt til formålet.

Udspillet til energiplanen skal nu drøftes med Folketingets partier.

Dansk Folkeparti har ifølge energiordfører Tina Petersen været med til at formulere planen og er "enig hele vejen igennem." Anders Fogh Rasmussen kan altså køre videre med planen uden oppositionen, hvis han vil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her