For megen snak og for lidt handling. Indtil nu har regeringens stort opsatte Globaliseringsråd ikke været med til at opklare strategien for, hvordan Danmark skal blive førende nation i fremtidens vidensamfund, påpeger eksperter.
De tvivler på, om regeringen har det fornødne mod til at formulere en effektiv strategi, der kan gøre Danmark førende på forskning, viden og innovation.
"Globaliseringsrådet har indtil nu mest haft karakter af et opklarende arbejde. Der skal ydes en meget stor strategiformulerende indsats, hvis rådets arbejde for alvor skal resultere i noget fremadskuende," siger strateg i Innovationsrådet og redaktør i Huset Mandag Morgen, Mikael R. Lindholm.
Han peger på, at debatten hidtil har fokuseret på danske svagheder, mens udviklingen af vores styrkesider er svær at få øje på. Derfor er en vis skepsis over for rådets arbejde på sin plads, mener Mikael R. Lindholm.
"Indtil videre har regeringen ikke lagt op til debat af en egentlig strategi, så man kan godt være bekymret for, hvor meget der kommer ud af det. De velkendte formuleringer præger den offentlige debat, og det er forståeligt, hvis medlemmer af rådet slår sig i tøjret," siger han.
Det går jo godt-
På baggrund af referater af de hidtidige otte Globaliseringsrådsmøder ser det ud som om, rådet er kommet godt rundt om uddannelses-systemer fra folkeskolen over erhvervsuddannelser til universiteter og forskning, mener Jørgen Rosted, der er direktør for FORA, det statslige center for erhvervsøkonomisk forskning og analyse.
Men han mener, at dybdegående reformer er en nødvendighed, og det kan realistisk set blive svært. Regerin-gen risikerer at være afhæn-gig af opbakning fra Dansk Folkeparti, som indtil nu ikke har givet ret mange positive meldinger på området, påpeger Jørgen Rosted.
"Strategien vil komme, men det er tvivlsomt, om der er mod og penge til de fornødne reformer," siger han.
Globaliseringsrådet afslutter sit arbejde i løbet af foråret, og Mikael R. Lindholm peger på, at Foghs afvisning af Velfærdskommissionens udspil har lagt et massivt forventningspres på Globaliseringsrådet.
"Men det går jo godt i Danmark, og nødvendigheden af en markant indsats er ikke specielt udtalt lige nu. Derfor er der risiko for, at resultatet ikke bliver voldsomt ambitiøst," siger han.
Jørgen Rosted peger især på nødvendigheden af en universitetsreform, en klar prioritering af de offentlige forskningsmidler og bedre vækstbetingelser for nystartede virksomheder.
"Det er et langt sejt træk, og regeringen må vise vilje til at følge op med pejlemærker over de næste mange år. Ellers kan målsætningen om et førende vidensamfund ikke realiseres," siger Jørgen Rosted.
Generel enighed
Mens flere medlemmer af Globaliseringsrådet over for Information i dag tilkendegiver, at de er bekymrede for at blive taget til indtægt for regeringens politik, mener direktør i NanoNord A/S, Ole Jensen, at regeringen er lydhør, og at bekymringen er ubegrundet. Han mener desuden, at der generelt er enighed om de fleste større punkter.
"Jeg føler mig privilegeret og bruger også rådet til at tale med de andre interessenter. Det er flot, at vi har en regering, der investerer meget tid i dette arbejde," siger han.
Ligesom flere andre medlemmer oplever også tidligere rektor for Københavns Universitet, professor Linda Nielsen, at regeringen har 'en relativ fast dagsorden'.
"Og det har jeg været indstillet på fra begyndelsen. Men det er en spændende proces, fordi man kommer i dybden med emnet," siger hun.
Mens Linda Nielsen altså mener, at præmisserne er givet på forhånd, så afhænger hendes samlede vurdering af forløbet af, hvordan regerin-gen til foråret vil samle op på projektet.
"Grundlæggende er jeg positiv, men nu må vi se, hvor det lander," siger hun.
