Læsetid: 3 min.

Fogh, vi har et problem, men vi kender ikke størrelsen

Vores sociale sikkerhedsnet er truet af et stigende antal seniorer. Men størrelsen af truslen skændes fagfolk indædt om, og nogle advarer mod at tro på Velfærdskommissionens slutrapport
6. december 2005

Om 35 år er der cirka 400.000 flere danskere over 65 år, og cirka 350.000 færre i den erhvervsaktive alder mellem 15 og 65 år. Med andre ord skal færre forsørge flere. Så langt kan de fleste universitetsfolk blive enige, når de ser i krystalkuglen. Men ellers har eksperterne skændtes højlydt, siden regeringens velfærdskommission (RVK) fremlagde sin første rapport i 2004. Dermed er der på forhånd sat et alvorligt spørgsmålstegn ved, hvor meget vi skal tro på den slutrapport og de anbefalinger, som kommissionen fremlægger i morgen.

En af de mest markante kritikere af kommissionens beregninger på fremtiden er tidligere vismand og nu økonomiprofessor ved Syddansk Universitet Christen Sørensen. Hans hovedanke er, at velfærdskommissærerne maler et alt for dystert billede, når de beskriver, hvor meget de offentlige udgifter vil stige fremover.

"Det er jo helt hen i vejret, når kommissionen på den ene side forudsiger, at vores gennemsnitlige levealder vil stige seks til otte år i løbet af de næste 100 år, men så samtidig som grundforudsætning lægger ind, at vi stadig vil gå på folkepension som 65-årige. Det er jo vanvittigt at tro, at politikerne ikke vil reagere på en så markant forlængelse af levealderen. Resultatet er, at kommissionens beregninger ikke får andet end akademisk interesse," siger Christen Sørensen.

Han mener, at økonomiprofessor Torben M. Andersen, som er formand for RVK, har lavet nogle næsten "vanvittige beregninger af fremtidens sundhedsudgifter", og at det er utroligt, at "talmennesker som Torben og de øvrige økonomisagkyndige i kommissionen kan udvise så lidt forståelse for tal".

Formand Andersen og de andre otte medlemmer af RVK har forsynet sig selv med en mundkurv før præsentationen af slutrapporten. Men Andersen har tidligere forsvaret RVK's grundforudsætninger med, at de er sat ud fra, hvordan samfundet ser ud nu, fordi uvisheden om politiske beslutninger i fremtiden er for stor.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet hører også til blandt de lærde, som mener, at RVK maler fanden for meget på væggen. Han er meget mere afdæmpet i sin kritik end Sørensen, men siger:

"Kommissionen har eksempelvis regnet på, hvor meget skatten skal stige, hvis vi uden ændringer skal betale for langt flere ældres ve og vel. Det er stærkt pædagogisk, men det giver også et forvrænget billede af problemets størrelse. Det er slet ikke så stort endda."

I november kom RVK med Sammenfatning af teknisk analyserapport. Heri afviser kommissionen i store træk den kritik, som en række professorer er kommet med. RVK konkluderer, at:

"Velfærdskommissionens fremskrivning i en samlet vurdering ligger ikke til den pessimistiske side."

For få ideer

Christen Sørensen mener, at RVK i alt for høj grad i sit arbejde har "fortabt sig i 1.000-årige tidståger og regnestykker". Han tvivler derfor på, at RVK kommer med ret mange gode ideer til, hvor der skal sættes ind for at sikre velfærden. Goul Andersen har samme anke:

"Kommissionen ser i alt for høj grad en modstilling mellem at få samfundsøkonomien til at hænge sammen og så udbredelsen af velfærd. Den har i det hidtil fremlagte ikke beskæftiget sig nok med 'win-win-modeller'. Eksempelvis vil en større indsats for at forbedre folkesundheden være til glæde på langt sigt for både statskassen og de ældre. Ligesom flere indvandrere i arbejde er godt for både dem og økonomien, uden at det går ud over velfærden."

Goul Andersen mener, at RVK har stirret sig så blind på økonomi, at eksempelvis den nuværende arbejdsmarkedsmodel med stor fleksibilitet "aldrig kunne være blevet udtænkt i kommissionen".

Gennemslagskraft

Da RVK blev nedsat i 2003, blev regeringens valg af medlemmer kritiseret af blandt andre LO. Eksempelvis havde de økonomi-sagkyndige medlemmer alle på forhånd udtrykt sig negativt om efterlønsordningen. Christen Sørensen siger:

"Der har været alt for lidt internt modspil i kommissionen. Det er synd og skam, for dermed er de kommet ud i noget vrøvl."

Goul Andersen tror ikke, at der kommer "de store ting ud af kommissionens arbejde". En vurdering som formand Andersen måske deler. I hvert fald indleder han og sekretariatschefen et indlæg i Nationaløkonomisk Tidsskrift med følgende citat af den amerikanske økonomiprofessor Peter A. Diamond:

"Ingen bryder sig om at overbringe dårlige nyheder - især ikke personer, som håber på at blive genvalgt. Hvis den dårlige nyhed kommer i form af en fremskrivning, så er der risiko for, at politikerne i deres kappestrid om vælgernes gunst vil benægte de dårlige nyheder og behovet for at reagere."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her