Læsetid: 2 min.

Fogh står fast

9. april 2005

Stemmen var beslutsom og blikket stålsat, da statsminister Anders Fogh Rasmussen under sit besøg i Bruxelles midt på ugen svarede på et spørgsmål om den folkeafstemning, vi her i Danmark skal have om EU’s forfatningstraktat. Fornylig kunne han og hans forligspartier meddele, at datoen bliver den 27. september. Og det står fast, forsikrede han, uanset udfaldet af den tilsvarende franske afstemning den 29. maj. Når spørgsmålet kom op, skyldes det, at den hollandske regering – ifølge det nationale nyhedsbureau ANP – overvejer at afblæse sin afstemning den 1. juni, hvis et flertal af de franske vælgere tre dage inden har stemt nej. Det er i den retning, meningsmålingerne for tiden peger.
Men Fogh Rasmussen ville på ingen måde høre tale om tilsvarende overvejelser i Dammark. Afstemningen bliver »under alle omstændigheder« holdt som planlagt. Vi skal i Danmark træffe beslutninger ud fra, hvad der tjener danske interesser. Det skal ikke bestemmes af andre lande.
Udtalelsen har fået mindre opmærksomhed i medierne, end den fortjener. For den må uundgåeligt rejse spørgsmålet, om statsministeren virkelig mener, hvad han siger. Han kan selvfølgelig være af den mening, at et fransk nej hverken vil være mere eller mindre værd end et nej i ethvert andet EU-land. Vi har jo før set, at en afvist traktat i lande som vores eget og Irland ikke er ensbetydende med en forkastet traktat på EU-niveau.
Men Frankrig er noget andet. Det ville være virkelighedsfjernt at forestille sig, at et fransk nej blot kan omgøres ved en ny folkeafstemning, der legitimeres med nogle større eller mindre justeringer. Fører den franske afstemning til et nederlag for præsident Jacques Chirac, hans regering og flertlallet i Socialistpartiet, må Frankrig erklære den nuværende traktattekst for død. Og ingen af de andre store EU-lande vil modsætte sig en genåbning af forhandlingerne - nogle vil endda hilse en sådan udvikling velkommen.
Processen vil i givet fald være indledt, når den danske afstemning efter planen skal finde sted. Fogh Rasmussen har begrundet det relevante i denne afstemning med, at Danmark efter et ja-flertal vil stå stærkt i forhandlinger af denne karakter. Det kan isoleret set være rigtigt nok. Hans chancer for at opnå et sådant ja vil til gengæld være minimale.
I hvert fald vil nej-siden stå med bedre argumenter end nogensinde tidligere. Uden at hæve stemmen, endsige føre skræmmekampagner, kan den blot spørge statsministeren og hans meningsfæller, hvad vi egentlig skal stemme om. Er det den forfatningstraktat, der er forkastet af de franske vælgere, og derfor ikke længere kan realiseres i den foreliggende udgave? Eller er det et ja i almindelighed til det endnu ukendte resultat, der måtte komme ud af de på det tidspunkt igangværende forhandlinger?
Måske udtalte Fogh Rasmussen sig så bastant, fordi han ønskede at hjælpe ja-fortalerne i Frankrig. Det skal ikke kunne hedde sig, at et nej-flertal automatisk fælder traktaten. Men da der ikke kan være megen tvivl om, at det rent faktisk bliver resultatet, ville Fogh have tjent de danske ja-interesser bedre ved ganske enkelt at forhold sig tavs.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her