Læsetid: 2 min.

Fogh stævnet for grundlovsbrud

Danmarks deltagelse i Irak-krigen strider imod Grundlovens bestemmelser om brug af militære magtmidler, mener sagsøgerne. Statsministeren: Ingen kommentarer
12. oktober 2005

24 danskere stævnede i går statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Østre Landsret for grundlovsbrud som følge af Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Det strider ifølge sagsøgerne mod Grundlovens §19, stk. 2 om brug af militære magtmidler, at Folketingets flertal bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti den 21. marts 2003 vedtog at deltage i angrebet på Irak.

De 24 danskere søger i avisannoncer i weekenden økonomisk støtte fra andre danskere til at føre retssagen.

Men sagen kan ifølge jurister afvises af landsretten, fordi sagsøgerne mangler retlig interesse i Irak-krigen.

Det afviser deres advokater, Bjørn Elmquist og Chri-stian Harlang, samt en af deres otte talsmænd, fhv. generalplandirektør Kai Lemberg, imidlertid.

Forberedt i to år

Retssagen er forberedt i to år af foreningen Grundlovskomitéen, oplyste Kai Lemberg, som er komitéens formand.

"Det er i modstrid med Grundloven, folkeretten og FN-Pagten. Derfor mener vi, at det er en uhyrlighed, at Danmark har meldt sig som en krigernation i fodsporene fra Bush," sagde Kai Lemberg på et pressemøde, efter at stævningen var afleveret i Østre Landsret.

Han afviste, at retssagen har et partipolitisk sigte, og at sagsøgerne er imod den borgerlige regering.

"De har slet ikke drøftet politik," sagde han.

Blandt sagsøgerne er journalisterne Georg Metz og Gretelise Holm, sognepræsterne fhv. folketingsmedlem Asger Baunsbak-Jensen (R) og JuniBevægelsens fhv. EU-parlamentariker Ulla Sandbæk, samt professor Bent Sørensen, som har været medlem af FN's komité mod tortur og bestyrelsesformand for Rehabiliteringscentret for Torturofre.

Deres advokat, Christian Harlang, opfordrede statsministeren og Kammeradvokaten til ikke at anfægte, om sagsøgerne har en retslig interesse i sagen. Det er tidligere sket i grundlovssagen om Maastricht-traktaten, hvor Højesteret siden gav 12 sagsøgere ret til at føre sag mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han vandt senere retssagen om Grundlovens forhold til EU-traktaten enstemmigt med 11 dommerstemmer.

Højesteret har siden med fem dommerstemmer mod to afvist, at sagsøgere hav-de en retslig interesse i at få prøvet Schengen-konven-tionens forhold til Grundloven.

'Kun som forsvar'

I Folketinget stemte 61 politikere den 21. marts 2003 for dansk deltagelse i Irak-krigen. 50 stemte imod, mens 68 var fraværende, påpegede advokat Christian Harlang.

Grundlovens §19, stk. 2 er tavs om, hvornår Danmark kan anvende militær magt. Sagsøgerne henviser til talen fra Venstres ordfører Niels Elgaard i februar 1953, da Folketinget førstebehandlede den seneste grundlov: "Militære magtmidler kan kun anvendes som forsvar mod angreb eller som sanktioner i overensstemmelse med FN's pagt."

Det betyder ifølge sagsøgerne, at det strider imod grundloven, hvis man ikke overholder international lov og ret, forklarede Christian Harlang.

"Det er en hovedpointe i vores sag," sagde han.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen ville i går ikke kommentere stævnin-gen. Han er i øjeblikket på officielt besøg i det sydlige Afrika og kommenterer ikke hjemlige forhold, når han er i udlandet.

indland@informaiton.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu