Læsetid: 4 min.

Fogh i strid modvind

Utilfredsheden og uenigheden i Venstres gruppe vokser. Fogh er på vej mod sin hidtil største krise som statsminister, vurderer politiske eksperter
10. juni 2006

Krisen kradser hos Venstre. Først var der omlægningen af 10. klasse, så kom terrorpakken, dernæst spørgsmålet om kunstig befrugtning, og som Information kan beskrive i dag, så hersker uenigheden i Venstres gruppe også om varigheden af ophold til kvinder, der er ofre for trafficking. Flere politiske eksperter peger nu på, at Anders Fogh sandsynligvis kan se frem til sin hidtil største krise som statsminister.

"For første gang bløder Venstre til alle sider. Den interne utilfredshed har kogt i længere tid, men kombineret med dårlige meningsmålinger tegner det billedet af, at Fogh ikke længere er urørlig. For første gang taber han på ikke at have orden i butikken, og det kan blive alvorligt," siger ekstern lektor i Kommunikation ved RUC, Rasmus Jönsson.

Sammen med uenigheden om de konkrete sager vokser kritikken af partiets ledelse tilsvarende. Fogh er blevet anklaget for ikke at give plads til debat, og senest er gruppeformand Svend Erik Hovmand blevet hængt ud til offentlig skue af anonyme partifæller.

"Hvis det lykkedes Socialdemokratrene at bide til bolle og undlade den nærmest obligatoriske udstilling af intern splid, kan det blive den første sommer, hvor Fogh ikke kommer styrket hjem fra ferie. Det her kan blive alvorligt" siger politisk kommentator og leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, Troels Mylenberg.

Engell: Pas på balladelogo

Selv om krisen helt åbenlyst huserer i regeringspartiet, er den ifølge Ekstra Bladets chefredaktør og forhenværende minister, Hans Engell, endnu ikke livstruende for Venstre.

"Foreløbig er det symptomer. Men det kan udvikle sig til noget meget ubehageligt. Venstre har lukreret på striden hos Socialdemokraterne, men hvis balladen i Venstre udvikler sig til at få sit eget logo, bliver det selvforstærkende. Og vi ved, at vælgerne straffer intern uenighed," siger han.

Hans Engell peger på, at V-krisen er en kombination af metaltræthed i regeringen, topstyring i afgørende spørgsmål samt frustrationer i det kommunale bagland.

"Fogh har samlet meget magt hos sig selv og i sin nærmeste kreds. Det skaber frustration i gruppen og blandt dem, der ikke har fået en ministerpost," siger han.

Men ifølge Troels Mylenberg er metaltrætheden den milde udlægning.

Den mere alvorlige version af stridighederne er, at partiet reelt ikke længere har en fri debatkultur. Han henviser til næstformand Lars Løkke Rasmussens afvisning af den manglende debatkultur, som er blevet fremført af flere venstrefolk: "Hvis man som regeringsparti formulerer et ønske, er der er ikke nogen undskyldning for ikke at gennemføre det med det samme," sagde Løkke, til Politiken.

"Hermed er der i princippet lagt låg på debatten, og det er en farlig strategi. Lars Løkke som skulle stå i spidsen for debatten, er som sunket i jorden. Efter han har lavet sin strukturreform, er han blevet fuldstændig tandløs og usynlig i offentligheden. Man har indtryk af, at Venstres ministre har fået forbud mod at udtale sig," siger Troels Mylenberg.

Han mener, at partiet drives som en erhvervsvirksomhed, og den strategi kan koste dyrt.

"I det private erhvervsliv kan folk skifte job, hvis de er utilfredse. Den mulighed har de ikke i politik. Det her kan sagtens tegne til at blive Foghs største krise," siger Troels Mylenberg.

Også i Venstres gruppe frygter man, at krisen kan udvikle sig alvorligt. Hovedårsagen er ifølge flere kilder, Information har talt med, at regeringen udviser en arrogant magtfuldkommenhed over for gruppen, som ikke føler sig hørt. Internt går analysen desuden på, at de dårlige meningsmålinger får mere anonyme folketingsmedlemmer til at markere sig i pressen ved at tale ledelsen midt imod.

"Hvis ikke man begynder at lytte noget mere til gruppen, kan man se konturerne til den magtkamp, der truede med at smadre de konservative i 1990'erne," advarer et andet gruppemedlem.

Gruppeformand truet

Senest har den interne kritik været rettet mod gruppeformand Svend Erik Hovmand som i Jyllands-Posten beskyldes for ikke at kunne huske navne på partifæller og for ikke at disponere taletiden retfærdigt.

Ifølge Hans Engell bliver Svend Erik Hovmands uegnethed som gruppeformand katalysator for utilfredsheden. "Hvis ikke Hovmand går frivilligt, vil det udvikle sig en samlet modstand, som vil presse ham ud," vurderer Hans Engell.

Udover en nødvendig udskiftning i partiets ledelse peger Hans Engell på, at der bør skiftes ud på ministerposterne. Og så må Fogh tage sin arbejdsstil op til revision:

"Kritikken af Fogh som magtarrogant er ikke ubegrundet. Anders Fogh er flittig og begavet, men hans følelseskulde og selvtilstrækkelighed kan gøre det svært for ham. På det punkt er han sin egen værste fjende," siger Engell.

Ifølge politisk kommentator chefredaktør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, risikerer Foghs mange udlandsrejser at åbne for en tanke om, at statsministeren hellere vil fotograferes i Grønland eller med de danske styrker i Irak, mens de gamle lider på plejehjemmene. Men som Foghs forhenværende rådgiver er Qvortrup ikke i tvivl om, at statsministeren ser faresignalerne og vil forsøge at justere på billedet af sig selv.

"Men om det vil lykkes, ved jeg ikke," siger Qvortrup.

Mens Fogh tilbage i 2004 forsøgte en relancering af sit image ved at sætte sig i rundkreds med en folkeskoleklasse og synge børnesange, tvivler Rasmus Jönsson på, at en tilsvarende øvelse kan lykkes i dag.

"Dengang var Fogh oppe mod en tilsvarende ufolkelig modstander (Mogens Lykketoft, red). Det er ikke længere tilfældet, for Helle Thorning gør det godt blandt vælgerne på gaden og har gennem-slagskraft i medierne."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu