Læsetid: 4 min.

Fogh tager fra de fattige

3. oktober 2002

DER ER AL mulig grund til at tro, at de lavere skatter, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nu stiller danskerne i udsigt, vil komme de i forvejen bedst stillede til størst fordel. Det vil ske på to felter: Dels den direkte – i form af at de, der vil kunne mærke nedsættelsen, vil være dem, som tjener mest. Dels den indirekte – i form af at de steder, hvor der skal spares for at få det hele til at gå op, vil være hos dem, der i forvejen har det ringest.
Denne påstand er baseret på de konkrete ideer til skattenedsættelser og følgende besparelser, som de tre borgerlige partier allerede har afsløret – og ikke mindst på den politik, der allerede er gennemført. De Konservative, der presser hårdt på for at skaffe lavere skatter, ønsker mellemskatten fjernet og beskatningen af ejerboliger nedsat – og har foreslået markante indhug i overførsler til ledige og ikke mindst yderligere mindst tre milliarder kroner fjernet fra u-landshjælpen. Dansk Folkepartis ønsker ligner De Konservatives, hvorimod vi som sædvanligt ikke rigtigt ved, hvor vi har Venstre.

MEN VI ved, hvad den borgerlige regering har gennemført på skatteområdet, siden den tiltrådte for snart et år siden. Den har ladet landets allerrigeste boligejere nord for København opnå endog meget klækkelige særrabatter på ejendomsværdibeskatningen – samtidig med, at den er i færd med at indføre en beskatning ad bagdøren på landets lejere.
Endnu værre så har VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti i næsten ubemærkethed forringet vilkårene for den fattigste halvdel af landets kommende pensionister. Det er sket med ændringen af den Særlige Pensionsopsparing, hvortil alle lønmodtagere betaler en procent af deres løn. Med pinsepakken, der blev vedtaget af SR-regeringen sammen med SF og Enhedslisten i 1998, blev ordningen solidarisk, således at alle indbetalte en procent af deres løn – høj eller lav – men at udbetalingen ved pensionering ville blive delt ligeligt. Det er nu ændret til en individuel ordning, som betyder, at alle fortsat betaler en procent, men nu til en individuel konto, som så tilskrives renter og renters rente – altså flest midler til de rigeste.

KONKRET ER tabet for dem, der tjener mindst, til at føle på. Lad os se på lønmodtagere, som er fuldtidsbeskæftigede, fra de er 20 til 65 år, og derfor indbetaler til pensionsordningen konstant. Under den hidtidige solidariske ordning ville alle lønmodtagere modtage det samme beløb ved pensionering – nemlig hvad der svarer til godt 280.000 kroner i 2002-kroner.
Under den kommende individuelle ordning vil en person, der i hele sit arbejdsliv opretholder en indtægt på 260.000 kroner om året, få udbetalt det samme. Er vedkommende derimod så heldig at have en årsindtægt på en halv million kroner, vil han kunne hæve 540.000 kroner ved sin pensionering – en fordel på en kvart million kroner i forhold til den gamle ordning. De penge, som den rige tjener, taber den fattigere: En lavtlønsindtægt på 200.000 kroner om året vil eksempelvis kun føre til en udbetaling på 215.000 kroner ved pensionering – et tab på 65.000 kroner i forhold til den tidligere ordning. Endnu værre, selvsagt, for dem, der i perioder er ledige eller deltidsledige.

DEN OMSORG, som Fogh i sin åbningstale omklamrede samfundets svageste med, har indtil videre vist sig aldeles hul. Et af hovednumrene i den sidste finanslov var det såkaldte brilletilskud, som skulle hjælpe landets pensionister med tilskud – ikke fuld betaling, men netop tilskud – til et par briller. Det virker næsten komisk, når man sammenligner det med ændringerne af pensionen:
Prisen for en ny brille med glas er i gennemsnit på 3.200 kroner – så den fattige pensionist, der har mistet 65.000 kroner i pension som følge af Foghs skattepolitik, kunne altså have købt 20 par splinternye briller for de tabte penge! Eller to par om året, hvis pensionisten bliver 75 år. Fogh udfolder altså social hattedame-politik med den ene hånd – samtidig med at han kynisk fratager den fattigste pensionist titusindvis af kroner med den anden.

DE SKATTELETTELSER, vi vil se i 2004, vil med al sandsynlighed følge den konkrete virkelighed, som Fogh allerede har gennemført: Den halvdel af danskerne, der er i arbejde, og som tjener bedst, og som også bor i ejerbolig, vil høste gevinsterne. Den halvdel, som tjener mindst, og som måske oven i købet også er på overførselsindkomst og bor til leje, vil tjene mindst – og vil som følge af finansieringen for de lavere skatter reelt sammen med verdens flygtninge og fattigste borgere også betale gildet.
Den skattepolitik, vi allerede har set, og den skattekurs, vi må forvente fremover, er med andre ord rendyrket liberal – hvilket ikke bør undre dem, der stemte Anders Fogh Rasmussen ind som statsminister. Hvis vi andre så blot kunne slippe for Foghs hykleri om, at han vil hjælpe og støtte de svageste. Gu’ vil han da ej.

-dt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her