Læsetid: 5 min.

Foghs energiplan baseret på 'hurtigt overslag'

Internt regeringsnotat afslører store usikkerheder i økonomiberegning bag den ny energistrategi
18. april 2007

Der var ikke tvivl i transport- og energiminister Flemming Hansens sind, da han midt i marts på tv forsvarede regeringens bud på en ny energistrategi og økonomien bag den.

"De tal, jeg har, de er lavet af Finansministeriets regnedrenge, som er nogle af de skrappeste, og jeg lover, at de holder," sagde ministeren i en diskussion på DR2 med energiforskeren, professor Henrik Lund, medforfatter til en alternativ og mere miljøambitiøs energiplan fra Ingeniørforeningen.

"Det er ikke et fatamorgana, det er ikke et eventyr, det er realistiske tal, som vi når," forsikrede ministeren om regeringens plan. Ifølge tallene vil det koste samfundet 5,2 mia. kr. pr. år at realisere regeringens mål om 30 pct. vedvarende energi i 2025, mens ingeniør-planen med 50 pct. vedvarende energi i 2050 ifølge ministeren vil give "væsentlig mere negative" samfundsøkonomiske konsekvenser.

Henrik Lund og Ingeniørforeningens egne beregninger viser tværtimod, at det giver en betydelig samfundsøkonomisk gevinst - omkring 15 mia. om året - at omstille så kraftigt til vedvarende energi.

Flemming Hansens 5,2 mia. kr. i samfundsøkonomisk omkostning stammer fra et notat udarbejdet af Finansministeriets 'regnedrenge' og afleveret til Folketingets energiudvalg den 8. februar. Heri tages der flere forbehold for tallenes holdbarhed, idet det ifølge Finansministeriet er "forbundet med betydelige vanskeligheder at skønne over energipolitikkens samfundsøkonomiske omkostninger i et tyveårigt perspektiv".

"De beregnede samfundsøkonomiske omkostninger, der præsenteres i det følgende, kan derfor blive betragteligt anderledes, hvis forudsætningerne for beregningerne ikke holder stik," hedder det i 8. februar-notatet, der sætter det samfundsøkonomiske tab ved 50 pct. vedvarende energi så højt som 25,6 mia. kr. pr. år.

Beregningsvanskelighederne var dog ikke større, end at Flemming Hansen på tv kunne forsikre, at tallene holder.

Hurtigt overslag

Information er imidlertid kommet i besiddelse af en tidligere udgave af 8. februar-notatet, som tegner et noget andet billede. Dette udkast er dateret allerede 6. december, et tidspunkt, hvor regeringen havde travlt med efter gentagne forsinkelser at få energiudspillet gjort klart til offentliggørelse.

6. december-notatet rummer de samme tal som 8. februar-notatet - herunder de 5,2 mia. kr. som omkostning ved regeringens satsning på vedvarende energi. Men forbeholdene er langt større.

"Det skal understreges, at der er tale om meget usikre beregninger under bestemte forudsætninger," hedder det indledningsvis.

6. december-notatet forklarer, at beregningerne kunne være lavet via Energistyrelsens modelsystem, som tidligere er brugt til den slags. Det er grundige, såkaldte 'bottom up'-beregninger, der tager afsæt i de konkrete energianlæg og -teknologier.

"Der er tale om en meget omfattende beregning, som det inden for de tidsmæssige rammer ikke har været muligt at gennemføre på Energistyrelsens detaljerede modelsystem," oplyses det imidlertid.

"I stedet har Finansministeriet i samarbejde med Skatteministeriet opstillet en teoretisk makromodel med det formål at give et hurtigt, overslagsmæssigt bud på de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved at realisere forskellig udbygning med VE (vedvarende energi, red)."

På grund af tidspres er det, som Flemming Hansen på tv gengav som realistiske og garanteret holdbare tal, altså tilsyneladende blot "et hurtigt, overslagsmæssigt bud". hvorom 6. december-notatet understreger, at det bygger på antagelser, der "er meget forenklede i forhold til virkeligheden."

Disse formuleringer er fjernet fra 8. februar-notatet.

Regeringen blind

Beregningerne i Ingeniørforeningens energiplan er baseret på bottom up-modellen. Forelagt citaterne fra 6. december-notatet siger professor Henrik Lund, Aalborg Universitet:

"Den fundamentale forskel på regeringens makromodel og vores model, som tager afsæt i konkrete forslag til energisystemer med konkrete anlægsomkostninger, er, at vi er i stand til at identificere steder, hvor der kan opnås samfundsøkonomiske besparelser med vedvarende energi og energibesparelser. Den makroøkonomiske model gør regeringen blind over for at kunne identificere sådanne konkrete fordelagtige tiltag."

Han henviser til, at Finansministeriet i 8. februar-notatet erkender - og i makromodelberegningen forudsætter - at der er samfundsøkonomisk fornuftige projekter, som ikke realiseres på grund af barrierer i afgifts- og regelsystemet.

"Vi forudsætter derimod, at der kan udøves politik, dvs. laves om i reglerne for netop at sikre et gunstigere resultat for samfundet," siger Henrik Lund.

Kenneth Karlsson, cand.polyt. ved Energisystemgruppen på Risø, er enig i, at Energistyrelsens konkrete bottom up-model er bedre til at bedømme, hvad der vil blive opnået af energiteknologiske forbedringer og dermed samfundsøkonomiske fordele ved en bestemt energistrategi. Han efterlyser en dokumentation fra regeringen for, at valget af Finansministeriets makromodel skulle være den bedste måde at vurdere energiplanernes samfundsøkonomi på.

"Generelt indebærer den makroøkonomiske tilgang, at det har omkostninger for samfundet, hver gang man ændrer noget - nærmest uanset hvad. Hvorimod bottom up-modeller viser, at mange sådanne tiltag sparer penge. Der kan altså være en afgrund mellem resultaterne ved brug af de to metoder," siger Kenneth Karlsson.

Hvis man bruger penge på én ting, så er der i sagens natur noget andet, man ikke bruger dem på. Det giver forskydninger i økonomien.

"Hvis man f.eks. satser på at bygge mere vedvarende energi, så betyder det i en situation med fuld beskæftigelse, at man flytter arbejdskraften fra et andet område, som vi muligvis kunne have tjent mere, muligvis mindre på. Så man kan få de resultater, man vil have, afhængigt af antagelserne om, hvad man ellers ville have brugt penge og arbejdskraft på."

En tilsvarende effekt, som ifølge Kenneth Karlsson dukker op i den makroøkonomiske modelberegning, er, at satsningen på vedvarende energi i et samfund med høj beskæftigelse fører til pres på lønningerne, hvad der forringer Danmarks internationale konkurrenceevne og eksportmuligheder og derfor viser sig som et samfundsøkonomisk tab.

"Reelt regner man på vidt forskellige ting. Det ville være rart, hvis man havde et fælles modelgrundlag, som Finansministeret, Energistyrelsens, Ingeniørforeningen og forskningsinstitutionerne var enige om. Det ville gøre det nemmere at sammenligne forskellige planers økonomiske fordele og ulemper," siger Kenneth Karlsson.

I Finansministeriet erkender man, at regeringens beregninger rummer store usikkerheder, men afviser, at økonomiberegningerne bag energiudspillet er udtryk for, at man har været i tidnød. Det er ifølge ministeriet almindelig praksis at bruge en økonomisk model som den anvendte, når man laver samfundsøkonomiske omkostningsberegninger. Udgangspunktet er, hvad markedet af sig selv ville have frembragt af vedvarende energi, hvorefter man med modellen beregner omkostningen for samfundet ved at 'forvride markedet', så man kommer op på de ønskede 30 pct. vedvarende energi. At bruge en bottom-up model er et betydeligt større arbejde og i et tidsperspektiv så langt som 2025 mindre hensigtsmæssigt, mener Finansministeriet.

Den 21. maj arrangerer Informations debatforum, Luftskibet, i samarbejde med Ingeniørforeningen en høring om økonomien bag de nye energiplaner. Finansminister Thor Pedersen er blandt de indbudte talere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her